Annonce
Snekkersten

Grethes Bro kan give våde sokker - nu skal den gøres handicapvenlig

Formand for Stejlepladsgruppen, Poul Ærenlund, kigger nærmere på forholdene ved Grethes Bro i Snekkersten. Foto: Lars Johannessen.
- Meget af sandet er skyllet væk på grund af højvande og strømforhold, siger formanden for Stejlepladsgruppen i Snekkersten, der ejer badebroen.
Annonce

SNEKKERSTEN:  Hvis man går en tur langs stranden i Snekkersten, vil man måske bemærke, at badebroen syd for havnen - også kaldet Grethes Bro - i de seneste dage har stået en smule under vand.

Så medmindre man er kommet barfodet for at tage en dukkert, er der risiko for et par våde sokker.

Selv om det er et almindeligt fænomen, at sand kan bevæge sig frem og tilbage ved kysterne på grund af bølger, tidevand og strømforhold, er det ikke et syn, som ejerne af broen har mødt før.


Vi vil gerne forlænge den nuværende bro, så den går helt ind til stensætningen. Så kan en kørestolsbruger køre direkte ud på broen.

Poul Ærenlund, formand for Stejlepladsgruppen


Det fortæller Poul Ærenlund, der er formand for Stejlepladsgruppen, som for tre år siden etablerede badebroen, der er opkaldt efter foreningens ‘hushovmester’ Grethe.

- Det er Øresund, der har skyllet sandet væk på grund af højvande og strømninger i vandet. Naturen ændrer sig hele tiden, men vi har aldrig været udsat for det her før, siger Poul Ærenlund.

Han siger, at foreningen i første omgang vil afvente situationen for at se, om sandet vender tilbage.

Annonce

Vil forlænge broen

Poul Ærenlund fortæller dog, at Stejlepladsgruppen på sigt har planer om at gøre broen mere handicapvenlig.

- Vi vil gerne forlænge den nuværende bro, så den går helt ind til stensætningen. Så kan en kørestolsbruger køre direkte ud på broen.

Højvande og strømforhold har "snuppet en del af sandet", forklarer Poul Ærenlund. Foto: Lars Johannessen.

Det er dog foreningen, der skal finde finansiering, og Poul Ærenlund vurderer, at det vil koste omkring 30-35.000 kroner at udvide broen.

- Det er ikke noget, man lige kan gøre på 14 dage. Kommunen skal ind over, og det koster også penge.

Stejplepladsgruppen vil arrangere et møde med Helsingør Kommune om muligheden for at forlænge broen.

- Vi skal have lov til det, og vi vil også høre, om kommunen har lyst til at støtte projektet, siger Poul Ærenlund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce