Annonce
Livsstil

Kom med indenfor hos Grobund: Et øko-samfund uden gæld, affald og dårlig samvittighed tager form

Visionen for Grobund er, at beboerne lever gældfrit, affaldsfrit og primært ernærer sig ved egen lokal virksomhed. Foto: Birgitte Carol Heilberg. Collage: Morten Seest Jensen
På næsen af Jylland bor en gruppe idealister, som har dannet foreningen Grobund. De drømmer om et bæredygtigt, affalds- og gældfrit samfund, men indtil nu er projektet nok en smule for ”Klondike” til at tiltrække børnefamilier, siger Grobunds PR-ansvarlige. Håbet er dog, at den kommende landsby med off-grid-huse og plads til det meningsfulde liv kan være en inspiration for alle andre.

- Vi er idealister, ikke drømmere.

Nanna Kinch, PR-ansvarlig i foreningen Grobund og selvproklameret ”born again økø-hippie”, synker ned i den bløde sofa efter at have vist rundt på Grobunds fabrik og udendørsarealer, der ligger et mågeskrig fra Ebeltoft Færgehavn.

Kantinemaden er økologisk og koster 30 kroner. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Vi har lige spist varm pastinaksuppe med blødt brød og dybgrøn persilleolie i fabrikkens kantine, og en blanding af unge og midaldrende mennesker i varme sweatre og praktisk arbejdstøj gør sig klar til at gå i egne værksteder eller bygge videre på deres off-grid-huse, som ikke skal kobles på det offentlige forsynings- eller kloakeringsnet, i den 6000 kvadratmeter store fabrikshal, som Grobund købte af Tata Steel og overtog i april 2018.

Annonce

De har alle betalt 50.000 kroner for et brugerbevis, der giver adgang til fabrikkens fællesfaciliteter og en depotplads på fem kvadratmeter, og så har nogle af dem også betalt 50.000 kroner for en byggegrund på foreningens jord. Fælles for dem alle er nemlig, at de har en drøm om at leve et mere bæredygtigt liv, og så er de også lidt utålmodige, siger Nanna Kinch.

Henrik Moeslund (t.v.), Esben Windfeld Lund og Nanna Kinch er nogle af hovedkræfterne bag foreningen Grobund, der ønsker at etablere en bæredygtig landsby med landbrug, produktionsvirksomheder, bæredygtigt fiskeri og kulturliv på Djursland. Men når man vil noget nyt, er der mange regler og regulativer, som spænder ben for en. Derfor har de valgt at kalde Grobunds bar for Bar Bund. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Grobønder vil gerne leve på en anden måde, end de fleste gør i dag, og de går ikke og venter på, at andre skal skabe rammerne for dem. Og det er jo sådan, at Grobund er. Grobund handler om, at man lige spørger, hvad man selv kan gøre for at nå derhen, hvor man gerne vil, og så gør man det.

En off-grid-veteran

En af dem, som har været med siden den stiftende generalforsamling i 2017, er Jonas Høj, som bor i øko-landsbyen Friland, men har værksted og kontor i Grobunds fabrik. Motivationen for at leve mere bæredygtigt er båret af en erkendelse af, at ”klima og miljø er det vigtigste problem, der er”.

- Man får hele tiden at vide, at det er teknologien eller manglen på samme, der spænder ben for den grønne omstilling, men når man har beskæftiget sig meget med det her et stykke tid, så finder man ud af, at det faktisk handler om, at der er en del sociale og kulturelle udfordringer ved at leve bæredygtigt, siger Jonas Høj.

Medlemmerne af Grobund bygger på livet løs. Håbet er, at kommunen i 2021 vil ændre lokalplanen, så de kan flytte deres små huse fra fabriksgrunden til de omkringliggende arealer, hvor landsbyen skal være. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Da han kom til Grobund, arbejdede han på brandstationen i Ebeltoft, men i dag er han del af det meget levende iværksættermiljø på Grobund og tjener penge på at kombinere sin viden fra en uafsluttet ingeniøruddannelse med ”hands-on-erfaring” med at leve off-grid; det vil sige i et hus uden offentlig forsyning af el, vand, varme og kloakering.

- Før jeg flyttede ind på Friland, boede jeg tre år off-grid i et kolonihavehus i Esbjerg. Den oplevelse gjorde mig hyper bevidst om mit eget forbrug, og i dag lever jeg primært af at undervise folk i at lave off-grid-huse.

På mange måder er hans levevej vokset ud af fællesskabet i Grobund, og det har været nemt at springe ud som selvstændig, siger han.

- Der er et kæmpe netværk herude, som man kan bruge, og vi er rigtig gode til at sparre med hinanden. Vi køber ting af hinanden og arbejder sammen. Det er helt specielt herude.

Annonce

Fisk og fodslæbende politikere

Mens vi taler sammen, støder Esben Windfeld Lund, som også har været en del af Grobund siden starten, til, og hans mund er fuld af ord som havplan, høringssvar og bæredygtigt fiskeri. Indimellem fletter han ord som pampere, inkompetence og fodslæbende politikere ind i ordstrømmen, og det bliver klart, hvorfor han har en båd, som hedder Vilden Sky.

Esben Windfeld Lunds opgave er at tænke fiskeri ind i det fundament, som Grobund skal stå på, og som bestyrelsesmedlem i foreningen Bæredygtig Kystkultur har han været med til rejse midler til en forskningsbaseret rapport om en bæredygtig udvikling i det vestlige Kattegat, som kommunerne Mariagerfjord, Randers, Aarhus, Horsens, Hedensted, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø har brugt som fælles høringssvar til Danmarks første nationale havplan.

Esben Windfeld Lund har dedikeret sig selv til Grobund og at nytænke fiskeriet og udnyttelsen af kystområderne, så det bliver miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt. For eksempel kan han se perspektiver i at dyrke tang og skaldyr. Foto: Birgitte Carol Heiberg

I rapporten redegøres for initiativer, som gentænker, hvordan man fisker, høster og forarbejder havets frugter i form af fisk, skaldyr og tang, så det bliver bæredygtigt både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det er initativer, som Esben Windfeld gerne vil rykke fra tanke til handling i Grobund-regi, men der synes at være regler og regulativer, som stopper enhver form for nytænkning, siger han. Alligevel har han ikke tænkt sig at stoppe. Hverken med at skubbe på for at få lov til at realisere initiativerne eller problematisere den nationale havplan.

- Alle siger, det kun handler om fiskeri, men det gør det ikke. Det handler om tang, udviklingsmuligheder og retten til at være ved kysten. Jeg vil simpelthen ikke se på, at man tager røven på de kommende generationer og lægger alle ressourcer og muligheder hos nogle udvalgte pampere i fire-fem havne og så lukker resten af havnene og dermed også kystkulturen ned. Kommunerne har snorksovet i timen i forhold til den her nationale havplan, siger han og løfter en planche med ni punkter op.


Det er jo underligt, at vi skal forsvare, at vi gerne vil leve på en bæredygtig måde. Utopien er, at vi kan fortsætte med at leve, som vi gør nu, og så opfylde Parisaftalen. Det er den helt store utopi.

Nanna Kinch, PR-ansvarlig i Grobund


Det er ni punkter, som ifølge Esben Windfeld Lund kan sætte en ny kurs for et mere bæredygtigt fiskeri.

- Et eksempel kunne være at udvikle et målrettet fiskeri mod fjæsingen eller en af de andre arter, som har et lidt blakket ry som spisefisk i dag, og så lave en holistisk og affaldsfri produktion.

- Man kan bruge Island som eksempel. Her har torsken altid været ressource nr. 1, men de bruger ikke kun fileterne. For eksempel bruges fiskebenene til proteinpulver, hovederne til foder, og man laver plastre af torskeskind. De bruger hele fisken, og der er opstået en hel sidestrøm af nye teknologier omkring torskefiskeriet. Faktisk er torskefileten i dag den mindst værdifulde del af torsken, lyder det fra Esben Windfeldt Lund, der også godt kunne tænke sig at arbejde med aquaponics, som er et lukket, styrbart, cirkulært system, der består af en sammenkobling af et dambrug og et jordløst gartneri.

Dem ved Sven-Henning Gunner-Svensson, som er kunsthåndværker i historisk smedehåndværk og medlem af Grobund, noget om.

Annonce

Flydende haver

Der er lunt i Sven-Henning Gunner-Svenssons værksted, og oven på en af hans reoler ligger en tro kopi af en af Henrik 8.s rustninger. Den er tung og består af overraskende mange dele.

- En af mine kunder ville gerne have lige nøjagtig den her rustning i hans størrelse, så det har jeg lavet, siger Sven-Henning Gunner-Svensson, som også er i gang med at lave hårpynt til en webshop sammen med en af de andre iværksættere på Grobund.

Sven-Henning Gunner-Svensson har sit eget smedeværksted på Grobund, og så drømmer han om at lave flydende haver, som er en bæredygtig måde at kombinere dambrug og landbrug på. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Men det er ikke længere smedegerningen, som har hans primære interesse. Det er mere sådan en slags ”brød på bordet”-beskæftigelse, der sikrer, at han kan koncentrere sig om virksomhed nr. 2, der helt bogstaveligt spirer i fire bakker i vindueskarmen.

- Det er mikrogrønt. Det er hurtigt at lave og nemt at sælge, siger Sven-Henning Gunner-Svensson.

Til sommer er ambitionen, at han har sine egne ”flydende haver” i nogle store tanke på fabrikken.

- Det er helt vildt smart, fordi fiskenes ekskrementer bliver omdannet til næringsstoffer, som planterne kan bruge, og til gengæld laver de rent vand til fiskene. Det hele er forbundet, siger Sven-Henning Gunner-Svensson, der har tradition for at kaste sig ud i ”grønne” projekter.

- Jeg vil bare gerne vide noget om alt muligt, og så er jeg optaget af bæredygtighed. Jeg har lavet vandmøller og vindmøller, og jeg har endda lavet en raketovn, lyder det fra Sven-Henning Gunner-Svensson.

I den ene ende af hans værksted, lænet op ad væggen, står en jurte, et mongolsk nomadetelt, som han har bygget på vesterlandsk maner. Egentlig skulle den være hans midlertidige bolig, når Syddjurs Kommune giver grønt lys til Grobunds medlemmer om, at de må flytte ud på de cirka 16 hektar jord, som de købte nær fabrikken i marts 2020, men han har forkastet idéen til fordel for et halmhus, som på et tidspunkt skal afløses af et earth shelter a la dem, som man ser hobbitter bo i i ”Ringenes Herre”.

- Det er en idé, jeg har haft, siden jeg som knægt lærte hobbitterne at kende. En idé, som så har udviklet sig, fortæller Sven-Henning Gunner-Svensson.

Indtil videre er han én blandt få, som planlægger at bo i et earth shelter. Langt de fleste andre medlemmer af Grobund er i gang med at bygge mindre træhuse, og fælles for alle husene er, at de skal kunne bære deres eget forbrug. Det vil sige, at hvert hus selv skal kunne høste den energi, der skal bruges for at holde liv i mobiltelefonen og få varmt vand i hanen, og så vil ingen af husene blive koblet på det offentlige kloaksystem, da alt restaffald skal genbruges som for eksempel gødning eller biogas.

Nanna Kinchs aktivisthjerte blev vækket i april 1986, da Tjernobyl-ulykken skete. Siden dengang har hun skruet  op og ned for miljøaktivismen, men sommeren 2018 blev et vendepunkt. - Jeg følte, at det var umuligt at fortrænge klimaudfordringerne mere, og så opdagede jeg Grobund, solgte min lejlighed i København og flyttede til Ebeltoft. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Henrik Moeslund, en af initiativtagerne til Grobund, er en af dem, som arbejder på et hus inde i fabrikshallen. Der lugter af træ, men også lidt af fisk, for Esben Windfeld Lund er ved at tørre skærisinger på et tørrestiv ovre ved sit hus.

Annonce

Det gældfrie samfund

Indtil videre har Henrik Moeslund bygget på sit off-grid-hus i to år. Det er næsten kun skelettet, som er lavet, men han bygger også kun på det, når han har penge til det. På den måde undgår han at gældsætte sig, og det er vigtigere end at blive hurtig færdig, siger han.

- Hvis du ingen gæld har, kan du gøre, som du vil. Så behøver du kun at gå på arbejde, hvis det giver mening for dig. Grobund handler også om at sætte mennesket frit igen. Du skal kunne leve det liv, som du synes, siger Henrik Moeslund.

Huset bliver 58 kvadratmeter, kommer til at koste 90.000 kroner at bygge, og når han og konen flytter ind i det, regner de med at have årlige omkostninger på 8000 kroner.

Det betyder, at han kan leve af småjob, hvis han sørger for at dyrke jorden.

- Men er det ikke lidt en utopi - en grøn hippie-drøm?

- Jo, det er fuldstændig sindssygt. Det er helt ude i hampen, men det er den måde, som vi lever på nu, også, siger han og bliver afbrudt af Nanna Kinch.

- Vores omstilling handler også om tid. Hvis du ikke har noget tid, fordi du skal suse frem og tilbage på arbejde for at betale af på huslånet, så er du måske nødt til at købe færdigmad en gang imellem, men hvis du har tid og lave faste udgifter, kan du dyrke din egen mad, siger hun, mens hun knytter hænderne en smule:

- Og det er jo underligt, at vi skal forsvare, at vi gerne vil leve på en bæredygtig måde. Utopien er, at vi kan fortsætte med at leve, som vi gør nu, og så opfylde Parisaftalen. Det er den helt store utopi, siger hun.

Til højre i billedet står Grobunds mobile, selvforsynende rockscene drevet af vindmølleenergi og solceller. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Men det er svært at ville noget nyt, for man kommer i karambolage med mange regler, fortæller Henrik Moeslund.

-  Vi må jo ikke bygge, som vi gør, for der er ikke et rum imellem badeværelset og køkkenet, og vi må ikke drikke regnvandet, fordi det ikke er filtreret. Der er så mange regler, som sinker os hele tiden, og vi vil bare gerne videre. Vi har 40 huse, som kan gøres færdige inden for 2-3 uger, og der står 90 mennesker klar til at bygge på jorden, vi har købt, når først vi får lov. Vi købte jorden i marts 2020, og vi venter stadig på en lokalplan, som tillader os at flytte ud på jorden. Lokalplanen skulle have været behandlet i december, og vi har indsendt et høringssvar, men det har ikke engang fået et sagsnummer endnu, siger en tydeligt frustreret Henrik Moeslund.

Annonce

Alle skal sige noget

Op til fabrikken ligger den jord, som Henrik Moeslund snakker om. Medlemmerne af Grobund er begyndt at dyrke grøntsager på den, og grønkålstokke stikker op af jorden som små palmer. Når Grobund flytter ud på jorden, er det meningen, at alle med et brugerbevis får en grund på 450 kvadratmeter samt en have på 1000 kvadratmeter til en samlet pris af 100.000 kroner.

Medlemmerne af Grobund er begyndt at dyrke deres arealer, og Henrik Moeslund regner med, at det lille samfund kan blive 60 procent selvforsynende det første år. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Og den dag, de vil flytte, får de det for huset, som det har kostet at bygge det. Eller sådan er tanken i hvert fald lige nu, men det er en af de mange ting, som Grobund-fællesskabet stadig mangler at tage en endelig beslutning om. Grundlæggende ligger det dog fast, at man ikke må kunne begynde at spekulere i at tjene penge på at bygge et hus på Grobunds jord. Det er heller ikke helt besluttet, hvordan landsbyen skal se ud og hænge sammen. Lige nu ligger der et forslag om, at der bliver lavet 12 enheder med hver 12 boliger, som beslutter, hvordan energikredsløbet, det vil sige brugen af vindmøller, solenergi og så videre, skal se ud ved dem.

Men det er kun ét forslag ud af flere, og hvis man bevæger sig ind på et område, hvor det kan være svært at tage en endelig beslutning, kan den udskydes.

Det fortæller Henrik Moeslund.

- Vi arbejder med sociokrati. Det er vores styreform, siger han og peger på et rundt mærkat på en whiteboard, som synliggør beslutningsprocesserne.

”Sociokrati” står der.

Sociokrati har fået en gul farve, og det samme har mærkaterne menneskelig udvikling, PR/rundvisning samt internet og hjemmeside. Det betyder, at de fire grupper udgør en klynge, og fra hver klynge på boardet indgår en person i bestyrelsen.

Det er dog ikke alle beslutninger, som skal forbi betstyrelsen. Kun dem, der koster over 4000-5000 kroner eller har indflydelse på mange af medlemmernes liv. Ellers er grupperne autonome.

Men når der så skal tages en beslutning, er der en fast procedure, fortæller Henrik Moeslund.

- På møder starter hver behandling af et punkt med, at der bliver stillet et spørgsmål, og derefter bliver det klarlagt, om alle har forstået spørgsmålet. Når alle har det, bliver emnet diskuteret, og noget besluttes. Man bliver ved med at kører rundt, indtil alle kan leve med beslutningen. Vi kører med ”good enough for now” og ”safe enough to try”, men hvis det er et meget vanskeligt spørgsmål, så behandler vi det måske tre måneder efter igen.

Det er også en regel, at alle skal sige noget. Den regel havde Henrik Moeslund svært ved at vænne sig til i starten.

- Jeg hadede det. Man skulle vente på, at det blev ens tur. Men det er jo også sådan, at de, der aldrig siger noget, er ofte dem, der har guldkornene. De bruger jo mere tid på at tænke end os andre, der snakker løs.

Grobund

Visionen for Grobund er, at beboerne lever gældfrit, affaldsfrit og primært ernærer sig ved egen lokal virksomhed.

Medlemmerne af Grobund vil bo bæredygtigt, og der skal være plads til økologisk landbrug, produktionsvirksomheder, bæredygtigt fiskeri og kulturliv.

Grobund er en videreudvikling af øko-fællesskabet Friland, som også ligger på Djursland. Steen Møller, idémanden bag Friland, er også involveret i Grobund.

Grobund organiseres gennem Fonden Gældfri og en række foreninger. Fonden låner fabrik og jord ud til foreningerne for fabrik, beboelse, landbrug, havn og højskole. Foreningerne lejer derefter fabrik og jord ud til medlemmerne. Muligheden for økonomisk uafhængighed er en central tanke bag fonden.

I  2017 købte Grobund den tidligere stålfabrik Tata Steel, for 7,6 millioner kroner, og derudover har Grobund også købt en nærtliggende gård og 16 hektar jord. Grobund har forkøbsret på endnu 5 hektar land. Størstedelen af pengene kommer fra de cirka 160 medlemmer af Grobund. 

Syddjurs Kommune skal spare 170.000 ton CO2 for at nå en reduktion på 70 procent af den nuværende udledning i 2030. Grobund har beregnet, at de kan spare 1300 ton CO2 om året, hvis de bor efter deres egne bæredygtige principper. 

Off-grid-husene er alle meget små, og mens nogle af husene er indflytningsklare, er der andre, hvor kun rammen står færdig. Fælles for husene er, at de selv skal kunne høste den energi, de forbruger. Foto: Birgitte Carol Heiberg
På sigt vil Grobund være et grønt og miljøvenligt center for mindre lokale virksomheder, innovation og kreativ udfoldelse, der gør Ebeltoft og omegn endnu mere attraktivt som lokalområde, og tilbyder inspiration til en fremtidsrettet og bæredygtig livsstil. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Grobund har hjemme i bygningerne, som engang husede fabrikken Tata Steel. Jorden, de har købt og gerne vil bo på, ligger op ad fabrikken. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Sven-Henning Gunner-Svensson, som er smed og medlem af Grobund, leger med mikrogrønt - et slags forstudie, inden han til sommer får etableret aquaponics, hvor han kan dyrke grønt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den ene af fabrikshallerne i den gamle Tava-fabrik udgør Grobunds event-del. Her har Grobund plads til at holde kurser, og der er allerede blevet afholdt forskellige arrangementer, som for eksempel Gro-jul, et julemarked med 70 boder. Håbet er, at hallen også kommer til at danne rammen om høstmarkeder og havhøstfestivaler. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce