Annonce
Helsingør

Gruppen over 80 år eksploderer: Helsingør får mange flere super-ældre

De ældre bliver ældre i Danmark. Det kan også mærkes i Helsingør. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Ny befolkningsprognose viser, at om få år vil mere end hver 10. borger i kommunen være 80 år eller ældre.

HELSINGØR: En helt frisk befolkningsprognose, som Helsingør-politikere diskuterede mandag aften, viser, at kommunen får flere og flere rigtigt gamle borgere. I dag er kun en ud af 16 bosat inden for kommunegrænsen være fyldt 80 år - seks procent. Men allerede om 15 år vil mere end hver 10. borger i kommunen være 80 år eller ældre.

- Jeg ved udmærket, at nogle synes, at det er bedre at få aflivet alle de der gamle fjolser. Men det er da godt, at vi bliver ældre end vores forældre. Det er nok fordi, vi har haft mulighed for at leve et sundere liv, og folk motionerer mere, konstaterer Per Tærsbøl.

Espergenseren Tærsbøl, byrådspolitiker og tidligere borgmester, er selv på vej mod de 81 år og er altså en del af de i dag seks procent. Om få år er Helsingørs antal af super-ældre eksploderet, så over 10 procent af befolkningen er på den gamle side af 80 år.

Annonce

Ingen ældrebyrde

De store årgange med mange fødsler kan siges at bevæge sig som en bølge igennem tiden. En bølge fra 1950'erne rammer Danmark i de kommende år.

Samtidig bliver danskernes helbredstilstand bedre og bedre og levealderen længere og længere. Det betyder samlet mange 80+'ere på landsplan... og i Helsingør.

- Det er positivt, at vi bliver ældre og ældre. Det er positivt, at den ældre del af befolkningen på den måde er stærkere og sundere end før og har så mange ressourcer på forskellig vis. Så jeg kunne aldrig finde på at tale om en ældrebyrde. Men det er klart, at med flere meget ældre vil der også være flere, som har behov for mere service og mere kompleks hjælp, forklarer Helsingørs nuværende borgmester, Tærsbøl-partifællen Benedikte Kiær.

Kiær understreger, at kommunen får en vigtig opgave med at tiltrække borgere til kommunen, som er i den arbejdsdygtige alder - simpelthen så der er arbejdskraft nok til det lokale erhvervsliv og kommunale skatteindtægter nok til at finansiere en ordentligt ældrepleje.

Annonce

I samme båd

Hos Ældre Sagen advarer man netop Kiær og kompagni i Helsingør Byråd om, at kommunen skal gøre sig klar til et ældreområde, hvor behovene vokser, selv om flere og flere af de meget gamle borgere har det godt.

- Hele vores ældrepolitik skal omtænkes, synes vi. Man skal tænke mere på det enkelte menneske. Vi skal have bedre kvalitet og mere empati i ældreplejen og på plejehjemmene. Og der skal være flere tilbud til de velfungerende ældre, siger Manfred Dietrich, formand for Ældre Sagen i Helsingør og fortsætter:

- Man skal huske, at vi alle er i samme båd. Vi kommer alle op i alderen, og den sidste fjerdedel af livet er da noget, som man gerne skal kunne se frem til.

Dietrich påpeger, at Helsingør Kommune skal sørge for at kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft til ældreplejen og plejehjemmene. Den sektor skal af med et dårligt ry, der kan holde folk fra at søge ind i den branche, som Ældre Sagens formand formulerer det.


Den sidste fjerdedel af livet er da noget, som man gerne skal kunne se frem til

Manfred Dietrich, Ældre Sagen


- Vi skal til at se rigtigt meget på, om vi har de rigtige faciliteter til det her. Skal vi have et plejehjem til ind i budgettet. Og vi skal sørge for, at vi har personale nok i ældreplejen. Og vi skal gøre en forstærket indsats for at få uddannet sosu-assistenter og få dem til at arbejde lokalt. Det bliver helt afgørende, er meldingen fra Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet.

Annonce

Den gode aldring

Bente Borg Donkin fra SF er på linje med Per Tærsbøl i forhold til det sunde liv og den ekstra motion.

- I kommunen skal vi have fokus på, at vi understøtter den gode aldring. Statistikken siger, at flere og flere er raske længere og har gode liv langt op i alderen. Og så er der en gruppe, som har brug for noget særligt. Så vi skal både sørge for at sætte de sociale tilbud og kulturtilbud og idrætstilbud, som får folk til at føle sig godt tilpas, på skinner, og at samarbejde med regionen om de borgere, der af forskellige grunde hænger rent helbredsmæssigt. Vi skal turde at gøre forskel, siger Bente Borg Donkin.

"Jeg ved udmærket, at nogle synes, at det er bedre at få aflivet alle de der gamle fjolser. Men det er da godt, at vi bliver ældre end vores forældre", siger Per Tærsbøl, 80 år. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

Støt og uroligt

Den nye befolkningsprognose fortæller, at der i 2020 var 3.787 borgere blandt de godt 63.000 helsingoranere, der havde holdt 80 års fødselsdag.

Befolkningsprognosen viser, at antallet af super-ældre stiger støt og alt andet end roligt. I 2040, hvor prognosen slutter, vil antallet af 80+'ere være næsten fordoblet.

Til den tid vil der være 6.847 borgere i kommunen, som er 80 år eller mere. Det samlede befolkningstal vil kun vokse med cirka 2.500 personer frem til 2040, men alene gruppen af over-80-årige vil vokse med 2.900 mennesker i løbet af de kommende 20 år.

Her er udvikliget

Her er prognosens udregnede befolkningsudvikling fra 2021 til 2040 - i procent på aldersgrupper og med det antal borgere, der enten forsvinder eller kommer til angivet i parentes.

  • 0-2 år: +7,4 procent (+127 borgere)
  • 3-5 år:  +6,4 procent (+121 borgere)
  • 6-15 år: +5,9 procent (+401 borgere)
  • 16-17-år: -10,4 procent (-174 borgere)
  • 18-24 år: -5,1 procent (-226 borgere)
  • 25-39 år: -0,6 procent (-50 borgere)
  • 40-59 år: -13,1 procent (-2.325 borgere)
  • 60-79 år: +9,6 procent (+1.556 borgere)
  • 80 år eller mere: +71,6 procent (+2.858 borgere)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce