Annonce
Helsingør

Guide: Se hvad de nye corona-regler betyder for dig

Danskerne kommer til at kunne se hinandens smil, selv når de går på restaurant, bar eller meget andet, efter et bredt politisk flertal nåede til enighed om en udfasning af blandt andet mundbindsrestriktioner. Foto: Lars Johannessen.
Allerede fra den 11. juni begynder udfasningen af de mange coronarestriktioner. Helsingør Dagblad giver dig et overblik over de mange begrænsninger, deres udløbsdatoer og hvilken indflydelse det får for restauranter, barer, fitnesscentre og meget mere i Helsingør Kommune.

CORONA: Er du træt af at bære mundbind, at skulle fremvise coronapas eller begrænse din træning på grund af restriktioner i fitnesscentre? Så er der gode nyheder.

Et bredt politisk flertal i Folketinget blev tidlig torsdag morgen enige om en aftale, som sikrer, at de mange coronarestriktioner udfases allerede i de kommende dage og frem til oktober.

Læs Helsingør Dagblads guide til, hvad og hvornår coronarestriktioner udfases.

Annonce

1 Mundbind

Fra på mandag er det farvel til mundbindet. Foto: Johan Gadegaard

Fra mandag den 14. juni afskaffes kravet om mundbind alle steder undtagen i offentlig transport, når man står op. 

2 Restauranter og barer

Flere restauranter og barer i Helsingør kommune såvel som resten af landet glæder sig til at holde åbent længere. Især barer, som viser EM - de kan således servere alkohol under hele kampen og holde åbent, såfremt kampen går i forlænget spilletid. Foto: Lars Johannessen.

Restauranter og barer må fra den 11. juni udvide deres åbningstider til klokken 24. Samtidig må de igen sælge alkohol indtil klokken 24.

Der er fortsat krav om coronapas, men modsat tidligere er en negativ PCR-test fra den 1. juli gyldig i 96 timer mod 72 timer før. Ligeledes afskaffes areal- og afstandskrav for restauranter og barer.

Fra den 15. juli må udvide åbningstiderne yderligere til klokken 02.

1. september fjernes krav om coronapas på restauranter og barer. Samtidig ophæves alle restriktioner vedrørende åbningstider, adgang til udskænkning og lignende.

3 Skoler og uddannelser

Især dem, som for nyligt er begyndt på forskellige uddannelser, kan se frem til en helt ny hverdag, hvor de kan se deres medstuderende i virkeligheden frem for online. Foto Lars Johannessen

14. juni må skoler og uddannelser vende tilbage til en normal hverdag. Dog gælder opfordringen til to ugentlige tests i grundskolen, på efterskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler frem til og med september. Personer, der er vaccineret eller har været smittet, er undtaget opfordringen.

4 Museer, spillesteder, teatre og biografer

Danmarks Tekniske Museum, som ses på billedet, udstiller fly, veteranbiler, dampmaskiner, cykler, computere, telefoner og meget mere teknik på 8.000 kvadratmeter. Foto: Privat

Kravet om et gyldigt coronapas ophører den 1. august.

5 Biblioteker og fritids- og foreningsaktiviteter (ikke idræt)

Morgensang og meget mere kan se frem til færre besværligheder forud for arrangementer. Foto: Kulturværftet Helsingør

Kravet om et gyldigt coronapas ophører den 14. juni.

1. august fjernes krav om afstand og sektionering til store udendørs arrangementer, hvor der er faste pladser.

6 Nattelivet

Der kommer til at være gang i natklubbernes dansegulve for første gang i mere end et år, når de åbner den 1. september. Foto: Lars Johannessen.

Den 1. september åbnes natklubber med krav om gyldigt coronapas. Måneden efter, den 1. okotber, ophører kravet om coronapas.

Restriktioner for partybusser følger de samme restriktioner for nattelivet.

Lokaler og lokaliteter, hvor der drives natklub, diskotek eller lignende, åbnes uden arealkrav, uden krav om mundbind eller visir og uden retningslinjer om afstand.

7 Fitness og idrætsaktiviteter

Der bliver ikke brug for alternative løsninger såsom udendørs fitness, når tilstanden bliver mere normal i fitnesscentrene. Foto: Torben Sørensen

Den 1.august ophører kravet om et gyldigt coronapas ved inden- og udendørs idrætsaktiviteter. I fitnesscentre overgår man samtidig til en daglig stikprøvekontrol af coronapas.

Måneden efter, den 1. september, fjernes kravet om coronapas i fitnesscentre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce