Annonce
Espergærde

Gymnasieeleverne i Helsingør udfordret af corona

Gymnasieeleverne er udfordret både på læringen og det sociale på grund af corona. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Gymnasieeleverne er udfordret både på læringen og det sociale, viser en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Helsingør Dagblad har været en tur på Espergærde Gymnasium for at tage pulsen på, hvordan eleverne oplever corona-hverdagen lige nu.
Annonce

ESPERGÆRDE: Klokken er 11.35, frokostpausen er netop begyndt, og ud ad dørene strømmer gymnasieelever fra Espergærde Gymnasium. De overfyldte cykelstativer, McDonald’s-emballagen på asfalten og en bilalarm, der runger højlydt på parkeringspladsen, tegner et billede af en helt almindelig hverdag - men virkeligheden på gymnasiet er helt anderledes.

Samarbejde med Krogerup Højskole

Helsingør Dagblad har lavet et samarbejde med eleverne fra Krogerup Højskole. Resultatet er blevet en håndfuld artikler, som vi i uge 42 løbende bringer.

Denne er skrevet af journalisteleverne Thorvald Gammeltoft, Vitus Giversen og Flora Kjær.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at ens gymnasieliv har forandret sig meget, siden corona kom til Danmark,  fortæller elevrådsforkvinde Kristina Heilmann.

- Vi går glip af meget socialt som festerne og caféerne. Til festerne, hvor man får lidt alkohol indenbords, så åbner man mere op, og så har 1.g’erne lettere ved at tale med de andre. Den måde at møde andre på er ligesom taget fra dem i hverdagen, så de har haft sværere ved at komme ind i fællesskabet. Derfor prøver vi ihærdigt i elevrådet at få netop dem ind i varmen,  understreger hun.

Det kan 17-årige Astrid Grubbe Busch, som selv lige er startet på gymnasiet, sagtens nikke genkendende til. Hun havde også en særlig forventning til, hvordan det sociale liv skulle udleves, når hun skulle starte på gymnasiet.

Astrid Grubbe Busch

- Nu rammer det lige vores generation, og det føles så trist. Det er svært at få nye venskaber på de her vilkår, hvor vi ikke kan være spontane sammen, og hvor vi ikke kender fremtiden. Jeg havde en illusion om, at vi kunne tage til fester, kysse rundt og være sammen med hinanden.

Hendes synspunkt bakkes op af 16-årige Maria Søeballe Hilstedt fra 2.J, der også mærker en markant kontrast fra før nedlukningen til nu.

- Alt er aflyst, man får slet ikke det samme kendskab til andre, og det er svært at vænne sig til, at man ikke må gå over og give et kram til en anden. Det er en helt anderledes måde at leve på, end man er vant til. Jeg føler, at der er en kæmpestor del af mit ungdomsliv, jeg mister. Jeg tror heller ikke, de voksne forstår, hvor hårdt det er for os unge, siger hun.

18-årige Sara Vang Andersen fra 3.N har også mærket en ændring af skolens fysiske rum, som nu opleves som “en arbejdsplads, hvor vi kommer og laver lektier og afleveringer, og det er egentlig det”.

For 18-årige Albert Nepper Winther fra 2.J. føles hverdagen som “en anderledes måde at være ung på.”

Ikke mindst på grund af det store ansvar, der følger med.

- Det er jo anderledes, når der ikke er helt samme frirum, og man tænker hele tiden over, om det er ansvarligt. Det er ikke de tanker, man normalt ønsker skal fylde hele ens gymnasieliv, siger han.

Annonce

Udskamning af de unge

Historie- og samfundsfagslærer Lars Holmqvist har stor forståelse for elevernes frustration. Han husker selv tilbage på sin begivenhedsrige gymnasietid:

- I gymnasietiden sker der bare meget. Jeg nåede næsten selv at have to kærester i den tidsperiode, der har været corona, mens jeg selv gik i 3.g. De her unge, som oplever corona, har sat nogle af de år og måneder, man altid vil huske resten af ens liv, på standby.

Han mener især, det er ungdommen, der er hårdest ramt:

- Eksempelvis har min fars liv ikke ændret sig spor. Han er pensionist, og han sidder stadig og ser sport, spiser Cognac Bønner og drikker kaffe. Nu får han bare maden leveret på nemlig.com. Der er ikke sket det store, understreger han.

Elevrådsforkvinde Kristina Heilmann.

Til gengæld peger Lars Holmqvist på, at ungdommen bliver udsat for “helt sindssygt” meget kritik på de sociale medier.

- De unge betaler en helt vild høj pris. De betaler den pris, at de minder, de får fra deres ungdom, vil være præget af corona, og det, synes jeg, er synd for dem.

Albert Nepper Winther fra 2.J synes også, at retorikken i medierne mod de unge er hård.

- Jeg håber ikke, det bliver en negativ moralsk fortælling om, at de unge ikke kan finde ud af at passe på. Det er den diskurs, jeg oplever, at der er i medierne for tiden. Da smittetrykket igen begyndte at stige, ledte mange efter en syndebuk, men jeg synes, det er problematisk at udskamme nogle befolkningsgrupper og udpege skyldige. Jeg tror og håber på, at alle gør, alt hvad de kan, for at få hverdagen til at fungere og samtidig respektere, hvor farlig pandemien er, siger Albert Nepper Winther.

Annonce

Kigger frem mod en normal hverdag

De unge gymnasieelever får tilslutning fra DGS, Danske Gymnasiers Sammenslutning, der anerkender, at rammerne omkring skolen er omskiftelige.

- Vi undersøgte tilbage i foråret konsekvenserne af nedlukningen for elevernes trivsel både fagligt og socialt. Over 60% af de adspurgte elever angav, at de var mere ensomme under nedlukningen end før. Op mod 75% oplevede, at de fik et mindre fagligt udbytte særligt i de naturvidenskabelige fag og en lidt mindre andel under de samfundsvidenskabelige fag, siger DGS-formand Ingrid Kjærgaard.

På Espergærde Gymnasium forsøger eleverne alligevel at finde optimismen frem i en ellers udfordret gymnasietilværelse. På trods af forholdsregler og begrænsninger i hverdagen tænker eleverne allerede i nye ideer for at opretholde det sociale liv på skolen.

- Man kan blive virkelig bange for stress og mistrivsel, men vi snakker ofte om det i elevrådet og er gode til at passe på hinanden. Skolen tager godt hånd om os elever, og selvom jeg frygter for mit 3.g år, så taler vi allerede i alternativer for at forebygge, hvad der kan komme til at ske fx løsninger til studieture og studentervogn, siger 16-årige Maria Søeballe Hilstedt fra 2.J. fortrøstningsfuldt.

Og den tilgang bakkes op af DGS, der har en klar målsætning om at sætte ind dér, hvor der er mangler – ved at kompensere for og indhente den trivsel, læring og faglighed, der er gået tabt efter nedlukningen i foråret.

- Det kommer til at være en kamp længe, men vi stræber efter at tænke i alternativer. Vi kæmper også for, at det ikke bliver uddannelsesinstitutionerne, der lukkes ned, hvis vi kommer til at se en ny nedlukning af samfundet, afslutter DGS-formand Ingrid Kjærgaard håbefuldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce