Annonce
Indland

Håndbold er stadig en levevej for fløjen

Anders Eggert vandt det danske mesterskab med Skjern i 2018. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Eggert, der lørdag 14. maj fylder 40 år, er stadig knyttet til håndbold et år efter sit stop som aktiv. Han er ekspert på tv og billetsælger for topklub.

Håndboldskoene og bøtten med harpiks har nu stået ubrugt i skabet i et år, men sporten er stadig en central indtægtskilde for en af håndboldlandsholdets mangeårige helte.

Den klejne fløjspiller Anders Eggert, der lørdag 14. maj fylder 40 år, har i sit første år som håndboldpensionist stadig beskæftiget sig med den sportsgren, der står hans hjerte så nær.

I januar var han ekspert på tv under herrernes EM-slutrunde i Ungarn.

Annonce

- Det var rigtig skægt. Det var som om at være på et håndboldhold. Vi var 20 mand afsted for TV2, og vi gjorde alt for at lave et godt produkt. Det var ret sjovt, og jeg håber, at jeg skal fortsætte med det ved de næste slutrunder, siger Anders Eggert.

Til daglig sælger han billetter til danskere, der gerne vil køre ned og se Flensburg-Handewitts kampe. Som tidligere spiller i den tyske storklub bruger han sine kontakter til at lave eksklusive arrangementer.

- Her 22. maj får jeg 100 mand ned til kampen mellem Flensburg og Kiel. De får så også muligheden for at møde og snakke med Lasse Svan, Lars Christiansen og nogle af de andre.

- Det er fedt at kunne være med til at give andre et indblik i håndbold på højeste niveau, siger Anders Eggert.

Ud over de to håndboldrelaterede job har han også flere investeringer i virksomheder sammen med sin storebror, fortæller han.

Et år efter sin sidste betydende kamp er Eggert helt afklaret med, at han er i gang med næste fase af livet.

- Engang imellem kunne jeg godt tænke mig lige at spille én kamp mere og mærke suset en sidste gang, men jeg savner ikke at skulle spille et helt slutspil eller sådan noget.

- Jeg stoppede på det helt rigtige tidspunkt, og det har givet mig mulighed for at styre min egen kalender og gøre nogle ting, jeg ikke kunne gøre før.

- Nu kan jeg træne min ældste datters håndboldhold, og vi kan tage på skiferie og andre ferier. Sådan nogle ting passede ikke sammen med selv at være professionel, siger Anders Eggert.

Aarhusianeren spillede størstedelen af sin karriere i Flensburg-Handewitt. Inden udlandseventyret spillede han for Brabrand, Silkeborg-Voel og GOG. Han vendte hjem til Danmark og afsluttede karrieren i Skjern.

Eggert var med til at vinde EM-guld med Danmark i 2012, og han scorede 581 gange i sine 160 landskampe i perioden 2003-2017. Han har også en Champions League-titel i 2014 på cv'et.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

For 29.5 mio. kroner får du årets dyreste sommerhus: - Det er helt perfekt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Peter leder plejehjem med top trivsel: - Vi er et lille sted, og det skaber en tæthed og samhørighed

Helsingør For abonnenter

Blå blok bestemmer: Her skal nyt plejehjem ligge

Espergærde

Central vej lukkes og busruter lægges om: Sådan ændres trafikken i Espergærde i de næste uger

Helsingør

Usundhed i Helsingør: For meget alkohol, nikotin, junkfood og for lidt motion: - Unge piger mistrives

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Helsingør

SOSU-krisen  kradser i Helsingør: Kære politikere, har I sovet i timen?

Helsingør For abonnenter

Familier i Espergærde ånder lettet op efter ændring i lokalplan: 'Det var et reelt scenarie at flytte herfra - nu har vi ro i sjælen'

Børn og virksomhed kan sagtens gå hånd i hånd: Camilla er mor til tre og har en virksomhed i rivende vækst

Helsingør

Knivsvingeri i Hornbæk efter mislykket besøg hos lokal sex-arbejder: Svenskere taget med blodigt Rolex-ur

Ekspert om Natos vokseværk: - Fjenden er Rusland, og Rusland er på røven for at sige det på firkantet dansk

Helsingør

Helt slut med testcenter i Helsingør: Så få lod sig teste på den sidste åbningsdag

Navne For abonnenter

Et-årige Monas familie gør det, mange andre drømmer om: Familien har opsagt bolig og job for at kaste sig ud i et vildt eventyr

Helsingør For abonnenter

Maria ventede på et opkald fra kæresten Albert Dyrlund  - i stedet fik hun sit livs værste besked

Annonce