Annonce
Sport

Hårdt ramt af corona-aflysninger: - En svær mental øvelse

Simon Dahl ærgrer sig over julens mange aflysninger. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Tre aflyste kampe omkring jul og nytår ødelagde Nordsjælland Håndbolds chance for at kommer over stregen i 2021. "Ærgerligt", konstaterer cheftræneren.

HÅNDBOLD: Kort før jul måtte TMS Ringsted melde fra til Sjælland-derby i Håndboldligaen mod Nordsjælland Håndbold på grund af corona, og mellem jul og nytår fulgte først Sønderjyske og siden KIF Kolding midtsjællændernes eksempel. I stedet for en hektisk håndboldjul endte Simon Dahl med en afslutning på 2021 uden kampe og derfor uden point.

- Det er vi meget ærgerlige over, for vi var inde i en god periode, og vi havde en solid tro på, at vi kunne spille os væk fra sidstepladsen over juledagene, og i stedet endte vi med slet ikke at spille, fortæller cheftræneren, der lige har taget nogle feriedage væk fra håndboldhallen.

Ingen panikknap

- Det var en svær mental øvelse, for vi trænede jo hårdt med en forventning om, at vi skulle spille, og to gange var det først på kampdagen, at der blev aflyst fra modstanderne. Det var da frustrerende, og derfor også lidt hårdt, fortsætter Simon Dahl.

Det er ikke ligefrem positiv læsning, som folk med hang til Nordsjælland Håndbold får ved at læse tabellen. Gennem hele sæsonen har Nordsjælland ligget i bunden, og det er også tilfældet i hele januar måned, hvor landsholdet skal på EM-togt.

Vi har jo haft efteråret til at vænne os til situationen, og selvom vi kunne og meget gerne ville have ligget meget bedre, er der ikke intentioner om at trykke på nogen panikknap.

Simon Dahl, cheftræner Nordsjælland Håndbold

- Det er nok ikke den store overraskelse, at vi hellere ville ligge nummer et, men det er så ikke tilfældet, og så må vi arbejde ud fra det. Vi har jo haft efteråret til at vænne os til situationen, og selvom vi kunne og meget gerne ville have ligget meget bedre, er der ikke intentioner om at trykke på nogen panikknap. Vi har vores koncept, som vi følger og tror på, og det har det seneste halve år ikke rykket ved, siger Simon Dahl.

Annonce

Elsker at spille kamp

Håndboldligaens grundspil mangler for Nordsjælland Håndbolds vedkommende 13 ud af 28 kampe. Det er samtidig den mængde kampe, som klubben har til at komme over den streg, der sender nummer 14 og 15 direkte ned i 1. division. NH har lige nu tre point op til Kolding på 13. pladsen, men jyderne har spillet to kampe mere end Dahls mandskab.

Det mere komprimerede kampprogram, der venter efter landskampspausen, betyder, at hans hold skal spille 13 kampe på lidt under halvanden måned.

- Det skal vi nok løse. Vi elsker at spille kamp, og vi har en masse at spille for, så vi glæder os bare til at komme i gang. Det tætte kampprogram kan gøre ondt, på de klubber, der også spiller Europa Cup, men vi skal nok finde ud af det, siger Simon Dahl.

Den udsatte kamp mod Ringsted er programsat til den 1. februar i Hillerød, mens de to øvrige corona-kampe endnu ikke har fået ny spilledato fastsat.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Varsel om forhøjet vandstand mandag morgen: - Kan føre til lokale kystnære oversvømmelser

Navne

Indian er blevet redet af tre generationer og sætter fortsat tempo på morgenturene i skoven: - Han er en god ven, der puffer til mig på dårlige dage

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Sport For abonnenter

Først slog han hovedet, så brækkede foden: - I 2022 er det vist min tur med noget medvind

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Annonce