Annonce
Hornbæk

Hårdt ramt: Nyt røveri mod Rema 1000

Alt åndede tilsyneladende fred og ro søndag aften - men tidligere på dagen blev der begået knivrøveri mod forretningen. Foto: Local Eyes

Hornbæk: Nordsjællands Politi er opmærksom på, at der inden for kort tid er blevet begået to røverier mod samme butik i Hornbæk.

Det siger vagtchef Jakob Tofte mandag morgen efter det andet røveri på godt to uger mod Rema 1000-forretningen på Hornebyvej.

Et tidligere røveri begået 19. februar foregik som søndagens også med knivtrusler.

- Vi er opmærksomme på det, og det er noget af det, vi undersøger, om der kan være en sammenhæng, siger vagtchefen.

Anmeldelsen søndag kom klokken 19.57. Kort forinden havde en mand, der beskrives som mellemøstlig af udseende, begået røveri mod forretningen bevæbnet med en kniv.

Han stak efterfølgende af fra stedet på en knallert af ukendt mærke og udseende. Politiet kom til stedet og runderede for at finde ham.

- Manden har vi ikke fundet endnu, men vi er i gang med at arbejde med, hvad vi har, siger Jakob Tofte.

Gerningsmanden beskrives desuden som at have været iført en lysegrå jakke.

Gerningsmanden

Gerningsmanden beskrives ifølge politiet som:

Mand

Mellemøstlig af udseende

30-35 år

170-180 cm høj

Lidt kraftig/buttet

Brun i huden

Talte dansk med accent.


Ingen er kommet fysisk til skade i forbindelse med røveriet. Der var desuden melding om et andet røveri mod en Rema 1000-forretning søndag aften.

Det var i Vejby, men gerningstidspunktet er tre minutter senere end det i Hornbæk, og derfor kan det af naturlige årsager ikke være samme gerningsmand, melder politiet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce