Annonce
Kultur

Hør hittet her: 'Vi laver ikke sjov med corona. Det er mere en positiv sang om vacciner'

Sangeren Dolly Parton modtog den 2. marts sin vaccine imod corona-virusset. Hun modtog vaccinen på Vanderbilt University Medical Center i Nashville, Tennessee. @DollyParton/Handout via REUTERS. Foto: dollyparton/Reuters/Ritzau Scanpix
"Bare stik mig et skud Pfizer nu, så tager jeg ud og rejser du, til Dubai med Nicklas Bendtner og Philine," synger Simon Nøiers blandt andet i satire-sangen.

UNDERHOLDNING: Det er ikke mere end 24 timer siden, at den amerikanske countrymusiker Dolly Parton blev vaccineret for corona. Umiddelbart inden kunne man høre amerikaneren bryde ud i sang, da hun lavede sin klassiker »Jolene« om til en vaccine-sang, men hun var ikke den første til at komme på idéen.

Revyen i Helsingør indspillede nemlig i sidste uge en lignende sang.

- Hun stjæler jo med arme og ben. Hun må have spejdere her i Helsingør, griner Simon Nøiers, som skrev sangen.

Annonce

Corona-sjov

Simon Nøiers, der blandt andet er medstifter af den lokale revy, har i årenes løb sunget og skrevet mange sange, og har blandt andet været en fast gæstesanger for satire-gruppen Selvsving.


Coronavirusset er jo alvorligt. Vi laver ikke sjov med corona, sygdom eller dødsfald. Det er mere end sang om vacciner, og at vi snart får vores land og det vi savner tilbage.

Simon Nøiers, medstifter af revyen


- Jeg har altid godt kunne lide at lave de her sange med ordspil, som ligger tæt op af originalen, så den lå lige til højrebenet med Dolly Partons »Jolene«, forklarer han.

Simon Nøiers håber, at sangen kan få smilene frem på helsingoranernes læber i en tid, som er overskygget af coronavirusset.

- Coronavirusset er jo alvorligt. Vi laver ikke sjov med corona, sygdom eller dødsfald. Det er mere en positiv sang om vacciner, og at vi snart får vores land og det vi savner tilbage, siger han og fortsætter:

- Det er kun på grund af vaccinen, at vi til sommer kan opføre vores revy. Det er nærmere en slags hyldest forklædt med humor.

Annonce

To versioner

Simon Nøiers fortæller, at han længe havde gået og tænkt, at det kunne være sjovt at bytte Jolene ud med vaccine og lave en sang ud af det. Og det gjorde han i sidste uge sammen revyens pianist, men det var først da Dolly Parton gik viralt med en lignende fortolkning, at de besluttede sig for at gøre sangen offentlig tilgængelig.


- Det kom da lidt bag på os, da vi læste nyheden i morges. Sangen skulle egentlig først have været ude på fredag, men nu besluttede vi os for at fremrykke det, fortæller Simon Nøiers, der er involveret i sommerens revy blandt andet som skuespiller og sangskriver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce