Annonce
Helsingør

Han vil hellere undvære sin datter end tage barselstid fra hendes mor: Sylvester synes, at nyt forslag er 'grotesk'

Sylvester Poulsen er vokset op på Vestegnen og flyttede til Snekkersten for et år siden. Han arbejder i dag som socialpædagog på et bosted for voksne med nedsat funktionsevne. Foto: Martin Rye
Sylvester Poulsen har givet al barsel til sin eks-kæreste- for barnets skyld. Han mener, at man i stedet for at tænke ligestilling skal kigge på, hvad der er bedst for barnet.

BARSELFORSLAG: Sylvester Poulsen føler sig lidt ensom for tiden.

Da han flyttede ind i villakvarteret i Snekkersten tæt på skov og vand, var det for at starte en børnefamilie.

Men sådan er det ikke gået.

Annonce

Den 35-årige far har boet hele sit liv på vestegnen, men da han for lidt over et år siden fandt ud af, at han skulle have et barn med sin daværende kæreste, tog de beslutningen om at rykke til nogle roligere omgivelser.

Mænd og kvinder er ikke skabt lige, på den måde er forslaget skørt. Jeg er bange for, at ender med at mændene skal have monteret ammebryster. De opfindelser skal nok komme.

Sylvester Poulsen, far og socialpædagog på et bosted.

Parret var forinden gået fra hinanden men havde fundet hinanden på ny. Turen til Snekkersten skulle også være en ny start for dem. Efter noget tid gik forholdet gik itu, og kæresten flyttede til Islands Brygge og tog efter fælles aftale deres dengang fire måneder gamle datter med. Sylvester blev i Snekkersten.

- Det har været virkelig hårdt, jeg har nærmest ingen ord for det, siger han.

Beslutningen om, at kæresten skulle tage hele barslen, har de været helt enige om.

- En mor og et barn har en helt anden tilknytning også i forhold til amning. Den symbiose gør, at jeg kan se, at min datter trives. Det er vigtigere end at se hende hver dag, siger Sylvester Poulsen.

Grotesk

Sylvester Poulsen er stor modstander af det nye barselforslag. For ham handler forslaget om alle andre end barnet.

- Rent biologisk set er det grotesk. Der er en grund til, at kvinden har mælk. Jeg kan se, at det først var da hun (Sylvesters barn red.) var otte måneder, at hun havde brug for mig. Hun valgte mig til, og nu har vi en fest, når jeg besøger hende, eller når hun kommer her, siger han.

Han synes selv, at det er "tarveligt" over for kvinder at øremærke barslen til begge forældre.

- Det er et skråplan rent biologisk, vi skal respektere barnets tryghed og sundhed, og modermælk er det sundeste for barnet, siger han.

Ifølge WHO er der sundhedsmæssige fordele ved amning efter seks måneder. Det er bevist, at amning efter seks måneder reducerer risikoen for sygdomme både som barn og voksen.

Annonce

Glemmer barnets tarv

Den 35-årige far giver ikke meget for, at forslaget vil stille begge køn lige på arbejdsmarkedet.

- Vi glemmer at snakke om barnets tarv, men i stedet taler vi om vores eget ego og identitet, som er en helt anden snak, siger han.

Ifølge ham giver det ikke mening at bruge barslen til at give mere ligestilling i samfundet.

- Mænd og kvinder er ikke skabt lige, på den måde er det skørt. Jeg er bange for, at det ender med, at mændene skal have monteret ammebryster. De opfindelser skal nok komme, siger han.

Selvom hverdagen i villakvarteret godt kan blive ensom for Sylvester Poulsen, så har han en ting at se frem til.

Han skal nemlig til Islands Brygge og besøge sin datter. De havde egentlig snakket om at tage på Louisiana, men ved nærmere eftertanke, var det nok mere deres ønske, end deres datters.

- Jeg glæder mig helt vildt, siger Sylvester Poulsen.

Det nye barselsforslag

Den 13. september blev lønmodtagere og arbejdsgivere enige om en aftale, der skal øremærke 11 ugers barsel til begge forældre.

Moderen vil ligesom nu have ret til fire ugers barsel op til termin og begge forældre har ligeledes to uger efter fødsel.

Aftalen betyder derefter, at begge forældre har ret til yderligere ni ugers barsel.

På nuværende tidspunkt er kun to uger øremærket faren, mens 14 uger efter fødselen er øremærket kvinden.

Inden aftalen kan træde i kraft skal den vedtages som lov i folketinget.


Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Markant Helsingør-sogn hårdt ramt af corona-smitte: Næsten én procent af sognets borgere testet positiv i sidste uge

Annonce