Annonce
Espergærde

Første gang i Danmark: Hans Peter vil give Egebækken kunstigt åndedræt med ekstra vand

Forsyning Helsingørs energichef Hans Peter Balle ved „Norges bakker“ som Egebækken idyllisk løber mellem. Et yndet område med bakker og med vandløbet, som mange skolebørn kender fra ture i de mindre klassetrin. Foto: Torben Sørensen.
Egebækken, der løber frit gennem hele Egebæksvang Skov, skal have tilført ekstra vand fra kraftvarmeværket. Og det er renset vand, lover energichefen.
Annonce

ESPERGÆRDE: Til efteråret vil Egebækken vokse betragteligt i både styrke og vandmængde. Det lyder som en drømmerisk spådom, men er „ganske vist“ som H.C. Andersen nok ville have udtrykt det, for energichef på kraftvarmeværket  Hans Peter Balle vil give Egebækken kunstigt åndedræt i form af mere vand.

Den gamle bæk udspringer helt oppe ved Julianelund ved Teglstrup Hegn og risler så forbi kraftvarmeværket, gennem rør under både Kongevejen og Agnetevej, videre over Flynderupgaards jorder, under sporet til Kystbanen og videre ind i Egebæksvang Skovs dyb, for til sidst at forsvinde ud i Øresund.

Det gør den naturligvis hver dag, men vandmængden er blevet mindre og mindre over årene. Men nu får bækkens forløb nær kraftvarmeværket betydning for Egebækkens fremtid.

Annonce

Skiltet ved p-pladsen

Ved indgangen til Egebæksvang Skov fra p-pladsen ved Skotterup står et skilt. Der viser det ordinære kort over stisystemet og giver nogle få oplysninger om forhold vedrørende skoven. Blandt andet kan man læse, at det i 2020 er planen, at Egebækken, der jo løber frit gennem hele skoven, skal have tilført ekstra vand fra kraftvarmeværket på Energivej i årets løb.

Egebækken Skilt ved skoven. Foto Torben Sørensen.

Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at der bag de få linjer på skiltet gemmer sig en nyhed om et projekt, der er det første i landet af sin art.

Annonce

Overskydende renset vand

Projektet, der styres af Forsyning Helsingør, går ud på at bruge det overskydende og rensede såkaldte kondensatvand fra rensningen af røggas på det nye kraftvarmeværk, til at øge vandmængden i Egebækken.

- Hvad mange måske ikke ved, så er det dyrt for os på værket at udlede overskydende urenset vand til kloaksystemet. Det dannes, når vi afbrænder den fugtige flis. Det fik os til at tænke over nye måder af bruge dette vand på. Og hvis man renser det, så det lever op til alle krav, kan det faktisk udledes direkte i Egebækken.

Her kan det forbedre levevilkårene for både dyr, fisk og planter i den lidt trængte bæk. Og i fyringssæsonen fra september og vinteren igennem - vil der dagligt kunne blive ledt mellem 5-15 m3/h renset vand ud i bækken i timen. Det vil ske ved selve kraftvarmeværket, siger energichef Hans Peter Balle.

- Det er vores håb og plan, at Egebækken som den første bæk i landet får tilført det rensede ekstra vand. Og i disse uger er vi ved at gennemføre de sidste analyser af vandkvaliteten for at sikre, at der kun bliver ledt vand ud, der er rent, og som på alle måder lever op til vores miljøgodkendelse, forklarer Hans Peter Balle.

- Men prøver har vist at kvaliteten er i top, kan vi begynde at lede vand fra værket ud i bækken. Vi forventer at det vil ske her inden sommerferien, men da værket går i dvale sommeren over, er det formentlig først til september, når fyringssæsonen begynder igen, at man rigtigt vil kunne opleve en tydelig forskel i bækkens vandmængde, forklarer han.

Allerede nu bliver der dog tilført lidt ekstra regnvand til Egebækken. Det er såkaldt overfladevand fra veje, tage og befæstede arealer på grunden ved kraftvarmeværket - men det sker efter at vandet er løbet gennem et særligt sand- og oliefilter.

Fakta om Egebækken

På forløbet gennem Egebæksvang har bækken skåret sig markant ned i terrænet.

Ved Søvejen (den tidligere Strandvej) er bækken i en gammel (nu fredet) stenkiste ført under vejen.

Bækken blev i vinteren 2010/11 fritlagt på strækningen imellem Kongevejen og Agnetevej, og løber nu frit hele vejen fra Kongevejen til Øresund.

I forbindelse med fritlægningen, er flere gamle stenkister kommet frem. Stenkisterne er delvist bevaret, men ligger frit så man kan se dem, på strækningen imellem Rørtangvej og Agnetevej.

1681 betegnes bækken i markbogen for Rørtang med navnet Eng Haugs Becken.

Egebækken er et af de største vandløb på sydkysten. Bækken har sit udspring i vådområderne ved den sydlige ende af Teglstrup Hegn (Rørtang/Gurre Overdrev), hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder til Egebæksvang og herfra har udløb i Øresund. I den vestlige del af Egebæksvang har bækkens større vandmængde i ældre tid været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller. Man kan stadig se spor af i terrænet efter dem, og der har også tidligere ligget en nu ganske forsvundet bebyggelse, som havde navn efter bækken. Foto: Torben Sørensen.
Et ordentlig kort over hele Egebækkens forløb er ikke sådan at finde. Men det holdt ikke lokalhistoriker Kjeld Damgaard tilbage. „Hvad gør man så? Jo, man tegner da et!“, tænkte han. Og her vises så Egebækkens forløb i dag, indtegnet med kraftig blå markering. Historisk set har bækken haft et lidt andet løb flere steder, blandt andet igennem Rørtang landsby, hvor den oprindelige bæk i dag „går igennem huse og haver.“ - Strækningen fra Julianelund og ned til Kongevejen - markeret med prikker - er bækkens oprindelige forløb, som dog i dag ikke længere kan ses i landskabet. Og det står lidt uklart om bækken fortsat får vand fra Fanø Mose, som de lave områder ved Julianelund kaldes. - Måske er denne forbindelse blevet afbrudt af byggeriet på Rørtang Overdrev af blandt andet kraftværket – og det er så årsagen til, at der ikke er så meget vand i Egebækken som i gamle dage, siger Kjeld Damgaard. En del af strækningen over Rørtangs jorder blev rørlagt i mellem 1855 og 1880, resten blandt andet over Flynderups jorder i 1900-tallet, men strækningen blev atter frilagt i 2011. Kort: Kjeld Damgaard.

Egebækken er et af de største vandløb på sydkysten. Bækken har sit udspring i vådområderne ved den sydlige ende af Teglstrup Hegn (Rørtang/Gurre Overdrev), hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder til Egebæksvang og herfra har udløb i Øresund. I den vestlige del af Egebæksvang har bækkens større vandmængde i ældre tid været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller. Man kan stadig se spor af i terrænet efter dem, og der har også tidligere ligget en nu ganske forsvundet bebyggelse, som havde navn efter bækken. Foto: Torben Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce