Annonce
Helsingør

Har du bestilt bord? Her åbner de dørene

Forhåbentlig kommer det også til at se sådan her ud i Hornbæk til sommer. Foto: Lars Johannessen.
Helsingør Dagblad har skabt et overblik over et udvalg af kommunens restauranter, værtshuse, caféer og andet, som genåbner onsdag eller i dagene efter. Det er ikke muligt for os at nævne alle, men her er 20 steder med indendørs betjening.

Som forudsætning for, at du igen kan blive serviceret indendørs gælder følgende regler:

  1. Det er nødvendigt med et gyldigt coronapas. Det vil sige, at du skal være testet negativ for corona inden for de seneste 72 timer, kunne bevise at du har antistoffer eller være vaccineret.
  2. Du skal bestille bord senest 30 minutter før ankomst.

Ved udendørs servering er et gyldigt coronapas ikke nødvendigt, lige som det heller ikke er nødvendigt at reservere bord senest 30 minutter inden ankomst.

Annonce

1 Restaurant Strejf i Helsingør

Restaurant Strejf åbner for indendørs servering torsdag den 22. april. Lige nu fremgår det af restaurantens hjemmeside, at der er ledige tider alle ugens dage fra åbningsdagen og frem. Dog undtagen søndage og mandage, hvor restauranten holder lukket.

Restauranten forbeholder sig retten til at placere nogle af deres gæster i deres lokale på perronen, hvis det bliver nødvendigt i forhold til at kunne holde afstand.

2 Restaurant Ø i Helsingør

Restaurant Ø åbner for indendørs servering onsdag den 21 april. Lige nu fremgår det af restaurantens hjemmeside, at der er ledige tider alle ugens dage fra åbningsdagen og frem. Dog undtagen om mandagen, hvor de holder lukket.

3 Rådmand Davids Hus i Helsingør

Rådmand Davids Hus åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. Restauranten oplyser, at de har modtaget mange bordreservationer, men at der stadig er ledige tider både i hverdagene og i weekenden.

4 Restaurant Vores Skotterup i Snekkersten

Restaurant Vores Skotterup åbner for indendørs servering lørdag den 24 april. Lige nu fremgår det af restaurantens hjemmeside, at der er ledige tider alle ugens dage fra åbningsdagen og frem. Restauranten holder åbent alle ugens dage.

5 Den Glade Tallerken i Helsingør

Den Glade Tallerken åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. På spisestedets hjemmeside fremgår det, at der er ledige tider alle ugens dage undtagen mandag, hvor de holder lukket.

6 Café Kaffeblomst i Espergærde

Café Kaffeblomst åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. Caféen holder åbent alle ugens dage undtagen søndag.

7 Café Le Port i Espergærde

Café Le Port holder åbent for indendørs servering lørdag den 24 april. Lige nu fremgår det af caféens hjemmeside, at der er ledige tider alle ugens dage fra åbningsdagen og frem. Caféen holder åbent alle ugens dage.

8 Skum Ølbar i Helsingør

Skum Ølbar åbner for indendørs servering fra onsdag den 21. april. Baren skriver på deres Facebook-side, at der vil blive vist fodbold, og at der desuden også være mulighed for udeservering uden coronapas.

9 The Old Irish Pub i Helsingør

The Old Irish Pub åbner for indendørs servering fra fredag den 23. april. Baren vil holde åbent fra klokken 16-23, dog med sidste udskænkning klokken 22.

10 Hold-An i Helsingør

Hold-An åbner for indendørsservering fra klokken 10 onsdag den 21. april. Der vil også være mulighed for udendørsservering uden bordreservation og coronapas.

11 Københavneren i Helsingør

Københavneren slår dørene op onsdag den 21. april for indendørsservering klokken 11. Baren holder åbent til klokken 23, dog med sidste udskænkning klokken 21.45. Køkkenet holder åbent fra klokken 11.30-16.

12 Café Nissen i Espergærde

Café Nissen åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. Caféen holder åbent 10-21 alle ugens dage undtagen søndag. Her åbner de klokken 11.

Der vil også være mulighed for udendørs servering uden bordreservation og coronapas.

13 Restaurant Hornbæk Bodega i Hornbæk

Restaurant Hornbæk Bodega åbner for indendørsservering onsdag den 21. april. Der er blandt andet stegt flæsk på menuen, skriver de på deres facebook-side. Restauranten har åbent alle ugens dage.

14 Restaurant Hansen's Café i Hornbæk

Restaurant Hansens Café åbner for indendørs servering fra onsdag den 21. april. Her holder restauranten åbent fra klokken 12-23 til frokost, aften á la carte og takeaway. Dog med sidste udskænkning klokken 22.

15 Café Hammermøllen i Hellebæk

Café Hammermøllen åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. Her holder caféen åbent fra klokken 10-17. Det gør den alle ugens dage undtagen mandag.

16 Ribhouse i Helsingør

Ribhouse i Helsingør åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. Det fremgår af spisestedets hjemmeside, at der er ledige tider til bordreservation alle ugens dage.

17 Café Kaiser i Helsingør

Café Kaiser åbner for indendørs serveringonsdag den 21. april. På caféens hjemmeside fremgår det, at der er ledige tider til bordreservation alle ugens dage.

18 Restaurant Olivia i Hornbæk

Restaurant Olivia åbner for indendørs servering onsdag den 21. april til frokost og aftensmad. Spisestedet holder åbent onsdag til søndag.

19 La Dolce Vita i Helsingør

La Dolce Vita i Helsingør åbnerfor indendørs servering onsdag den 21. april. På den italienske restaurants hjemmeside fremgår det, at der er ledige tider alle ugens dage undtagen søndag, hvor den holder lukket.

20 Restaurant Kaj i Helsingør

Restaurant Kaj åbner for indendørs servering onsdag den 21. april. Det fremgår af restaurantens hjemmeside, at der er ledige tider onsdag til søndag. Mandag og tirsdag holder de lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce