Annonce
Helsingør

Havde du også grus i øjnene her til morgen? Elektronik får kirkeklokkerne til at gå amok

Elektroniske ure og relæer styrer klokken i domkirken, men de er ikke ufejlbarlige, må kirken erfare. Foto: Torben Sørensen.
- Man kan godt savne den tid, da vi bare trak i et reb, siger kirkeværgen, efter at fejlbehæftet elektronik torsdag nat fik klokken i domkirketårnet til at vække hele byen.

HELSINGØR: Klokkerne i tårnet på Sct. Olai Kirke gik natten til torsdag i gang med at kime og det førte til en storm af henvendelser til politiet fra borgere, som ville have ordensmagten til at skride ind over for støjen.

Den fortsatte en halv times tid, inden den blev slukket, men der har været problemer med klokkeringningen fra domkirken i månedsvis. Enten ringer de for lidt eller også for meget.  I januar var problemet, at klokkerne ikke ringede  Dengang fortalte kirkeværgen, at der var sendt bud efter specialister fra Vejle, som skulle se på den elektronik, der styrede bedeslag, kvarter- og timeslagene.

Annonce

Også gal påskedag

Problemet med elektronikken blev løst, men, ak - i søndags, påskedag ved gudstjenesten, var den gal igen. Da ville klokkerne ikke holde op med at ringe, og det gjaldt både den store klokke i tårnet og de mindre klokker inde i kirken.

Folk måtte sendes op i tårnet og slukke for elektronik og relæer, hvilket også medførte, at uret i tårnet gik i stå - og ledningerne til klokkestyringen i kirken blev flået ud af stikket for at få dem til at tie.


Manuel ringning ville være en kæmpe belastning, og det er tiden for længst løbet fra.

Niels Christian Poulsen. kirketjener, Helsingør Domkirke


Endnu engang blev der rekvireret professionel hjælp fra virksomheden i Vejle, og onsdag var kirkeklokkeeksperterne forbi for at skifte nogle relæer i styringselektronikken. Det havde den virkning, at klokken i tårnet helt umotiveret gik i gang med at bimle og bamle natten til torsdag.

Annonce

"Det er al den elektronik"

- Nu er vi der, hvor vi skal have en endelig og varig løsning på problemet, sagde kirkeværge Torben Bill-Jessen til Helsingør Dagblad torsdag formiddag.

- Det er al den elektronik. Man ønsker sig ofte tilbage til den tid, da man skulle trække i et tov for at få klokkerne til at ringe og når man ikke trak længere, så holdt de op, indtil man begyndte at trække i det igen, siger kirkeværgen.

Det er ikke et ønske, der deles af kirketjener Niels Christian Poulsen.

Annonce

Ikke af nyere dato

- Manuel ringning ville være en kæmpe belastning, og det er tiden for længst løbet fra. Men der er problemer med den elektroniske styring, og teknologien udvikler sig hele tiden. Den styring, der er af klokkeringningen i Helsingør Domkirke er ikke af nyere dato, siger han.

I løbet af dagen (torsdag, red.) vil klokkestyringen i Helsingør Domkirke blive gennemgået minutiøst, så fejlene kan blive rettet - og folk i det centrale Helsingør igen kan få deres nattesøvn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Divisions-formand kalder forslaget et frontalt angreb - eks-OB-direktør Thomas Christensen ser hele fodbold-verdens balance truet

Sport

Alle engelske klubber trækker sig fra udskældt Super League: - Vi begik en fejl, og det undskylder vi for

Annonce