Annonce
Erhverv

Havnekvarteret vokser: Nu lancerer butikkerne ny idé

Havnekvarteret i Helsingør har vokseværk. Privat foto
Ideerne står i kø i Strandgade i Helsingør, hvor butiksejerne både er klar til jul og til noget helt nyt til sommer.

ERHVERV: En ganske særlig del af Helsingørs indre bykerne har vokseværk. Ikke i omfang, men i indhold.

Siden flere forretninger, cafeer og restauranter slog sig sammen i "Havnekvarteret", som de kalder sig, har nye ideer og tiltag stået i kø. Ligesom antallet af forretninger, der er med i fællesskabet og samarbejdet, også vokser.

Det er ikke kun i de smalle, hyggelige gamle gader, at stemningen er i top. Det er den også blandt de forretningsdrivende.

Annonce

Et af tiltagene er lanceringen af en helt ny form for julekalender, der kan opleves i hele december frem til juleaften.

Da vi begyndte, var vi 14 i samarbejdet. Nu er tre-fire til kommet med. Fælles for os er, at vi skal være mindre specialforretninger. Vi har ikke store kædeforretninger med. Det hele handler om at samarbejde og sammenhold.

Kirsten Rønn Madsen, indehaver af Butik Strandgade

- Det er en digital julekalender, hvor vi lancerer et juleeventyr og hvor alle forretninger og andre erhvervsdrivende i Havnekvarteret inddrages. Hver dag trækkes der lod om en gave blandt alle dem, der har liket os på facebook. De medvirkende forretninger vælger på skift dagens gave, fortæller Kirsten Rønn Madsen, indehaver af Butik Strandgade.

- Alle synes, vi har sådan nogle fede butikker her i kvarteret. Da vi begyndte, var vi 14 i samarbejdet. Nu er tre-fire til kommet med. Fælles for os er, at vi skal være mindre specialforretninger. Vi har ikke store kædeforretninger med. Det hele handler om at samarbejde og sammenhold. Og om at bryde den negative spiral. Vi fokuserer på det positive i stedet for en masse brok og så er der en høj grad af entusiasme til stede, fortæller Kirsten Rønn Madsen.

- Vi har fået et utroligt godt fællesskab her i kvarteret, fortæller Kirsten Rønn Madsen, indehaver af Butik Strandgade i Helsingør, den tidligere legendariske vin- og spiritushandel, Simon Unna. Foto: Torben Sørensen

Sommermarked på vej

Oprindeligt havde de aktive havnekvarter-folk en idé om at arrangere et julemarked. Her løb de dog tør for tid. I stedet er den nye form for julekalender lanceret og så er endnu en ny idé - til en anden årstid - bragt på banen.

- Vi er i fuld gang med at planlægge et sommermarked. Det kommer til at foregå i Strandgade på strækningen fra Strandborg og hen ad Strandgade mod havnen. En strækning, der er helt oplagt til sådan et formål, siger Kirsten Rønn Madsen.

Det er Dorthe Carlsen, der har skrevet juleeventyret om de to nisser, der kommer rundt til kvarterets forretninger.


Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Erhverv

Kommunen svarer igen efter kritik for sviner-mail: - Når fuld åbenhed ikke rækker

Nordsjælland

Fred, ro og egen sø for 16 millioner kroner: Kendt komiker køber lieberhaveridyl i Tikøb

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Erhverv For abonnenter

Der mangler mails, notater og sms'er: Arbejde for millioner kan være gået til Hørsholm-byggefirma uden skriftlig dokumentation

Helsingør

Efter kun en måned blev et flot splinternyt fortov revet op: Thomas ærgrer sig hver dag over hvad Fibernet efterlod

Annonce