Annonce
Helsingør

Hecht-Nielsen vender tilbage til byrådet

Johannes Hecht-Nielsen var borgmester i Helsingør i perioden fra 2010 til 2014, men blev ikke genvalgt til byrådet ved 2017-valget.

Venstres byrådsmedlem Mette Lene Jensen får orlov på grund af søns sygdom.

Orlov: Tidligere borgmester Johannes Hecht-Nielsen skal igen til at sidde i Helsingør Byråd. Det bliver dog kun for en kortere periode og i en trist anledning.

Det nuværende Venstre-byrådsmedlem Mette Lene Jensen, formand for udvalget for omsorg og sundhed, skal nemlig have orlov fra det politiske arbejde. En af Mette Lene Jensens sønner er ramt af meget alvorlig sygdom, og hun har derfor valgt at træde ud af byrådet i den sørgelige situation for familien.

Blev ikke genvalgt

Johannes Hecht-Nielsen fik efter Mette Lene Jensen flest Venstre-stemmer ved valget i 2017, men blev ikke genvalgt til byrådet.

Han er Venstres førstesuppleant og overtager af den grund Mette Lene Jensens plads i hendes kommende orlovsperiode. Hecht-Nielsen kom i Helsingør Byråd fra 2006 og var borgmester fra 2010 til 2014.

Det forventes ifølge Helsingør Dagblads oplysninger, at Hecht-Nielsen overtager Mette Lene Jensens post som formand for udvalget for omsorg og sundhed. Det udvalg tager sig blandt andet af det omfattende ældre-område.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Præsten skriver: Øjetrim

Annonce