Annonce
Rejser

Heder, miler, klitter og Vesterhav - Nordjylland er en landskabsbuffet

Christian Faber ved stranden i Bulbjerg. Foto: Christian Faber
Christian Faber er naturfotograf med forkærlighed for Nordjylland, hvor han er født og opvokset. Han startede som hobbyfotograf. Via sine billeder af det nordjyske landskab har den 26-årige nordjyde gjort fotografiet til sin levevej.

Når solen står op, tager Christian Faber på arbejde. Ved solnedgang gør han det samme. Sådan ser næsten alle arbejdsdage ud for den 26-årige naturfotograf, der har specialiseret sig i at forevige natur og landskaber i Nordjylland.

- En helt blå og klar himmel kan også noget, men det er ved den tid, når solen står op og går ned, at lyset er bedst. Det vil de fleste fotografer sige, fortæller han om grunden til de skæve arbejdstider.

Når solen er tæt på horisontlinjen, er der masser at indfange med kameralinsen.

- Lyset bliver gyldent og skyggerne blødere. Det hele ser mere flot og behageligt ud. Ved solopgang har man desuden tit det hele for sig selv. Det er en fordel, hvis det er travle lokationer, uddyber den nordjyske fotograf, der bor i Thisted - Thys hovedstad, som han kalder det.

Derfra tager han ud i naturen, som er hans arbejdsplads. Med efterhånden 10 års erfaring kan han med et kig ud ad sit vindue vurdere, om det er en perfekt dag med kameraet eller ej.

- Man kan se på skyerne, om de er gode til at fange noget farve, fortæller han i en telefonforbindelse fra sit hjem.

I går aftes var han af sted og spottede en ræv. Denne aften regner han med, at det er Thorup Strand, der bliver destinationen.

Christian Faber

Christian Faber startede som hobbyfotograf, og i den forbindelse oprettede han platformen Christian Faber Fotos. Hans hjemmeside er www.christianfaberfotos.dk.

Her har den 26-årige fotograf delt sine billeder.

Det, der startede som en hobby, er gået hen og blevet en levevej.

Christian Faber finder sine motiver i Thy og Nordjylland, hvor han er født og opvokset. Hans motiver er ofte lokal natur og kultur.

Han har udført fotoopgaver for blandt andet VisitDenmark, Bakkedal, DMI og Udenrigsministeriet.

Derudover kan hans billeder ses i bøgerne “Limfjorden”, “Vesterhavet” og han har bidraget til bogen “Thy - længslernes land”.

Han sælger også sine fotos som plakater fra sin webshop, der er at finde på www.christianfaber.dk.

Man kan følge ham på Instagram under navnet christian_faber_fotos.

Et økosystem af alt, hvad man kan li’

I sit virke som fotograf har han også opgaver i andre dele af Danmark, men for Christian Faber er det nordjyske landskab noget helt særligt.

- Jeg elsker, at der er så meget forskelligt heroppe. Jeg rejser meget rundt i hele landet, og et sted som for eksempel Silkeborg er helt fantastisk, når det kommer til skove og søer. Det kan man også finde i det nordjyske, men derudover er der også Vesterhavet, Bulbjerg, hederne og mini-sandmiler - ligesom Råbjerg Mile - en slags store sandkasser langs kysten. Nordjylland er et lille økosystem af alt, hvad naturen byder på. Skove, strand og alt, hvad man kan lide, forklarer han og tilføjer:

- Og de fleste steder har man helt for sig selv. Det er dejligt især for introverte typer.

Sådan betegner han sig selv, introvert. Og derfor elsker han også sin arbejdsplads i naturen og motiver af naturen.

- Alle de motiver kan jeg skyde for mig selv. Jeg nyder stilhed og fred, og alle de her motiver kan jeg fotografere, når jeg vil, uden at være afhængig af nogen.

Annonce

Cykelrytter og knallertkører

Hvordan interessen for kameraet og naturen tog sin begyndelse kan Christian Faber ikke huske helt præcis. Men hvis man går langt tilbage, begyndte det nok allerede i hans teenageår, da han var cykelrytter. Hver dag brugte han fire timer på landevejene.

- Jeg så masser af skønne steder, så da jeg stoppede med at cykle, havde jeg vænnet mig til at bruge meget tid udenfor, mindes Christian Faber.

I stedet købte han en gammel knallert og udforskede nordjyske områder:

- Så mange flotte steder, som jeg fortalte folk om. Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg kunne tage billeder af stederne med min mobiltelefon.

Mobilen blev skiftet ud med et kamera, som blev erstattet af et, der var dyrere. Billederne lagde han på det sociale medie Instagram.

- Det begyndte lige så stille med, at for eksempel Visit Nordjylland kontaktede mig for at bruge mine billeder. Der blev jeg vildt stolt. Lige så stille blev det firmaer, der tog kontakt, og senere hen bestillingsopgaver. Nu er jeg nået til et punkt, hvor det er min eneste indtægtskilde, fortæller Christian Faber, som stadig har den nordjyske natur som sit yndlingsmotiv, selv om han løser opgaver endda også for danske ambassader.

- Jeg er stor fan af “Ringenes Herre” og synes, man godt kan sammenligne os thyboer med hobbitter. Vi kan bedst lide vores hjemstavn og trygheden her. Så en gang imellem drager vi ud i den store verden, fortæller Christian Faber.

Christian Faber. Foto: Christian Faber
Christian Faber i Klitmøller. Foto: Christian Faber
Annonce
Erhverv For abonnenter

Hornbæk blomstrer: - Vi får et fantastisk år

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Barslund-boss vil tjene penge trods stort minus i regnskabet: - Det går faktisk rigtig godt i virksomheden

Rejser For abonnenter

Svenske fristelser: Gå i Tycho Brahes fodspor

Navne

Nu reagerer verdensstjerne: - Du lever videre i vores hjerter

Sport

Mikkel Hansens far efter neglebidende semifinale: - Jeg skal lige ind og skifte skjorte

Helsingør

Hørte du også bulder og brag i Helsingør torsdag eftermiddag? Her er forklaringen

Erhverv For abonnenter

Ilse Jacobsen er tilbage efter svær sygdom: - Jeg skal lære at passe bedre på mig selv

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Rejser For abonnenter

Boutique Hotel Wassersleben: Tysk badehotel med højt kulinarisk niveau

Hornbæk

Ejer af Det Fedtede Hjørne efter ballade og uro: - Vi kan ikke gøre noget ved, at de unge stiller sig uden for

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Helsingør

Covid-19 florerer i Helsingør-områder med få vaccinerede: Stikket holder corona-smitten væk

Helsingør For abonnenter

Per taber kampen mod sine plageånder: Derfor slipper vi aldrig af med måger

Helsingør

Knallertfører forsøgte at køre fra politiet: Endte med flere sigtelser

Annonce