Annonce
Helsingør

Heidi fandt kanonkugle i gårdhaven i Strandgade

Her ses Heidi von Bülow med kuglen fra gården i Strandgade. Man finder fra tid til anden ikke kun ældre kanonkugler, men ligefrem også bomber fra 1600-årene. Men det er stadig ”de engelske souvenirs”, der er hyppigst fundne. Foto: Lars Johannessen.
Heidi von Bülow og Brian Smith er i gang med at renovere gården til deres ejendom i Strandgade 43 i Helsingør.
Annonce

Her fandt forleden de under den århundredgamle belægning af marksten mange herlige spor af livet i sundtoldstidens Helsingør.

Og det er vel de færreste husejere i den gamle bydel, der ikke, så snart de har stukket en ske i jorden, er stødt på datidens affald i form af potteskår, ovnkakler, kridtpiber, knogler, tegl og måske mønter.

Dét der fik familien til at reagere var, at sønnen Hjalte, som hjalp med at smide belægningens blankslidte marksten i en spand, så de kunne køres væk, pludselig undrede sig over, at en af stenene »vist er af metal«. Ved nærmere eftersyn mente far og søn da også, at den ca. 7 cm store, runde og godt rustne tingest måtte være en kanonkugle.


Skibene lå faktisk lige uden for vinduerne og skød med kanoner, når det gik vildt for sig. Så hvem ved - måske er denne kanonkugle landet i vores baggård i 1600-tallet i forbindelse med en fejde eller krig mod svenskerne og har ligget der siden

Heidi von Bülow


- Vores hus ligger i Strandgade nær Ankerbakken og er fra 1622. Dengang var huset altså reelt set en strandgrund – skibene lå faktisk lige uden for vinduerne og skød med kanoner, når det gik vildt for sig. Så hvem ved - måske er denne kanonkugle landet i vores baggård i 1600-tallet i forbindelse med en fejde eller krig mod svenskerne og har ligget der siden, siger Heidi von Bülow.

Annonce

En kanonkugle i brolægningen

- En kanonkugle i brolægningen - tja, det kan lyde mystisk, men det er det faktisk ikke, siger museumsinspektør Lars Bjørn Madsen.

- Kanonkugler dukker ofte op alle mulige og umulige steder i Helsingør, og vi har på museet jævnligt fået meddelelse fra borgere om nyfundne kanonkugler. Mest bemærkelsesværdigt var det, da vi efter en henvendelse kunne konstatere at fundamentet i et af byens gamle huse bestod af adskillige kanonkugler. Der var dog ikke megen mystik i dette, da Helsingør faktisk er rig på netop kanonkugler.

Annonce

Den engelske fregat

- Vi skal tilbage til den 20. marts 1801, hvor en enkelt engelsk fregat pludselig viste sig i Sundet med det særlige formål at undersøge, hvad englænderne kunne vente sig ved et angreb på Danmark.

Kommandanten på Kronborg fik herefter klar besked på, at han med magt skulle afvise enhver indtrængen af den engelske flåde i dansk farvand.

Her på baghuset af Sophiegade 6 har en kanonkugle sat sig fast i muren, efter den blev affyret i 1800-tallet. Den sidder der stadig - kan du se den? Foto: Lars Bjørn Madsen

- Samme dag observerede man fra Kronborgs tårne 24 engelske skibe under indsejling i Sundet, og den 29. marts kastede flåden anker ved Lappegrunden i sikkerhed for Kronborgs kanoner. Dagen efter, klokken halv seks om morgenen, lettede flåden anker for at passere Kronborg, og kl. 7 affyrede det første engelske skib sine kanoner mod fæstningen, der besvarede ilden. To timer senere kom anden afdeling af flåden og fortsatte skyderiet en halv times tid, indtil hele flåden var sejlet uskadt forbi, forklarer Lars Bjørn Madsen.

Annonce

Udenfor rækkevidde

Kronborgs kanoner kunne ikke skade de engelske skibe, der klogelig holdt sig tæt til den svenske kyst. Englændernes kugler havde til gengæld heller ikke forrettet nævneværdig skade på Kronborg - en enkelt har dog sat sig et varigt mærke i et af tagspærene til glæde for turisterne, eller på byen, men de havde kostet to menneskeliv og to sårede; sidstnævnte dog angiveligt ved egen uforsigtighed.

Her kan du se kanonkuglen tæt på - den er oppe i venstre hjørne, mens datoen angiver, hvornår den satte sig fast i muren. Foto: Lars Bjørn Madsen

- En enkelt bombe ramte ved et besynderligt tilfælde den engelske konsul Fenwicks gård i Strandgade 87, angivelig med brand til følge, og byens to kirker fik en ublid behandling, ligesom andre huse i byen mærkede lidt til kanonaderne, men de implicerede parter slap mestendels med forskrækkelsen. Da englænderne vendte tilbage i 1807, mærkede byen ikke noget til fjendens kugler, men det gjorde København som bekendt, siger Lars Bjørn Madsen.

I dagene efter englændernes bombardement af Helsingør har helsingoranerne utvivlsomt kunnet samle mange løsrevne kanonkugler op. Nogle fandt på at indmure dem i husmurene, og det kan vi se flere eksempler på i byen, bl.a. i Sophie Brahes Gade 6 og altså i den engelske konsulatsgård, Strandgade 87. Også Sct. Olai Kirke mindedes sit kuglenedslag ved en indmuret og dateret kanonkugle. Andre brugte dem som fundamenter, som sennepskugler, tja, måske til de i byen populære keglebaner - og, som vi nu kan konstatere: til brolægning! slutter museumsinspektør Lars Bjørn Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce