Annonce
Helsingør

Heidi har fundet en guldgrube af fotos som går mere end 30 år tilbage: Kom og find et af dig selv

Indehaver af Københavneren Heidi Koch, som her ses sammen med overtjener Jan Ehlersen, har fundet et helt skab fyldt med billedere af bargæster for mere end 30 år siden. Foto: Lars Johannessen.
Indehaver af værtshuset Københavneren Heidi Koch troede ikke sine egne øjne, da hun for nylig ryddede op i det bagerste skab i baren for at gøre plads til en ny bardisk. Det væltede frem med gamle fotografier af bargæster, og de skal ikke gå til spilde, mener hun.
Annonce

HELSINGØR: Som mange andre er værtshusindehaver Heidi Koch ramt af coronarestriktionerne, som betyder, at værtshuset allerede lukker klokken 22.

- Det er noget, vi virkelig kan mærke. Vi er nede på under 60 procent af omsætningen. Hvis ikke det var, fordi jeg ikke skylder noget, havde vi ikke klaret den. Til gengæld går opsparingen  til at holde os i live. Det var ikke lige den plan, jeg havde for fremtiden, fortæller hun.

Men det påvirker ikke virketrangen. Heidi Koch har besluttet sig for, at der skal etableres en ny bar til erstatning for den gamle. Udskiftningen betyder, at hun har været nødt til at foretage en grundig oprydning, da der med den nye bar ikke er plads til helt så mange skabe som før. Forleden kom turen til skabene bag ved baren, som ikke har været åbnet i henved 30 år - og ikke  siden hun for 29 år siden, overtog værtshuset efter sin mor Inge Koch som sammen med sin mand Bo Bertram, der også drev stedet, var flittige til at tage billeder af gæster i nattelivet, dengang Københavneren var et morgenværtshus og der stadig var noget der hed negativer, fremkaldervæske og lommekameraer.

Annonce

Ikke plads

- Det var et overvældende syn at åbne skabet. Jeg har slet ikke tal på så mange albummer og fotografier, vi har liggende. Det er helt nostalgisk at se alle de gamle billeder, fra vi var morgenværtshus. Der er godt nok mange sjove billeder, fortæller hun.


Det var et overvældende syn at åbne skabet. Jeg har slet ikke tal på så mange albummer og fotografier, vi har liggende. Det er helt nostalgisk at se alle de gamle billeder, fra vi var morgenværtshus. Der er godt nok mange sjove billeder

Heidi Koch, værtshusejer


- Der er ikke er plads til alle de gamle albums. Og i stedet for at smide dem ud, det ville være synd,  så vil jeg hellere tilbyde gæsterne, - ellers måske deres børnebørn, for så gamle er nogle af billederne, at hente dem, siger Heidi Koch.

Annonce

En hyggelig stund

For at gøre det til en hyggelig stund har hun besluttet at afholde en tirsdags-fotoaften, hvor alle, der har lyst kan møde op for at se billederne igennem. Den foregår tirsdag den 27. oktober klokken 18.

- Så kan gæsterne komme og hygge sig over en øl eller sodavand og finde et billede af sig selv eller andre de kender og få en snak om gamle dage. På den måde gør vi det til en hyggelig stund i en mærkelig tid, siger Heidi Koch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce