Annonce
Helsingør

Helsingør Gymnasium: Hæder til 12-plus elever, mønsterbrydere og energibundter

Helena Hvid Hansen fra 3x blev hærdet som årets HEA-elev. Foto: Lars Johannessen.
En række elever modtog legater ved translokationen på Helsingør Gymnasium.
Annonce

HELSINGØR: Ved translokationen på Helsingør Gymnasium blev der sædvanen tro uddelt et antal legater.

Helena Smith-Hall fra 3.u fik legatet for det højeste gennemsnit – på 12,2. Når det kan lade sig gøre at få et gennemsnit højere end 12, skyldes det antal fag på A-niveau, Helena har taget i 3.g.

Annonce

Drivkraft

Legatet til en elev der har været en drivkraft på og ambassadør for HG blev givet til Liv Aviaja Nygaard Aggernæs fra 3.y, der bl.a. har været aktiv i etableringen af HGs MUN-gruppe– en del af Model United Nations, der hvert år finder sted på Espergærde Gymnasium, og for at have været med i HGs talentgruppe, hvor hun hjalp elever med interesse for akademisk arbejde som supplement til gymnasiet. Hun har desuden været aktiv i gymnasiets Israel-udveksling.


I skal ikke planlægge hele jeres fremtid, for meget kan nå at ændre sig - det har jeg selv måtte sande.

Abhem Nabeeh Obeia


Isabella Gerner Gejlsbjerg fra 3.x fik et legat for sin store sociale indsats. Hun har været aktiv i festudvalget, i HGs alternativ til ”Operation Dagsværk” og er nu klar til Gamle elevers Festudvalg.

Annonce

På trods af-legat

Siden det første hold studenter dimitterede fra ”det nye” Helsingør Gymnasium i 1981, er der uddelt et legat med titlen”På trods af –”. Ahmed Nabeeh Qbeia fra 3.z, der fik det i år, har i den grad imponeret alle på gymnasiet.

Han kom til Danmark som syrisk flygtning i 2015. På to år lærte han sig selv dansk - vel at mærke uden at gå i dansk folkeskole - og startede i 1.g på HG.

På første skoledag sad han for første gang sammen med mere end tre danskere.  Med flid, arbejdsomhed og gåpåmod er det lykkedes denne elev at få en flot eksamen.

På en af sine sidste skoledage gav eleven sine klassekammerater dette råd:  “I skal ikke planlægge hele jeres fremtid, for meget kan nå at ændre sig - det har jeg selv måtte sande.”

Foruden disse fire legater blev også følgende elever tildelt legater og priser:

Helena Smith-Hall fra 3.u fik legatet ”Antiquitas” – gymnasiets særlige legat til de klassiske fag: Hun fik det for gennem hele skoleåret at have udvist en stor og selvstændig interesse for både græsk og latin og dermed bidraget til timerne med vid, flid og engagement.

Andreas Eklund fra 3.y fik prisen for bedste idrætselev på sin årgang. Han blev rost for at have vist et imponerende højt niveau i alle fagets discipliner og det blev tilføjet, at han også klarede sig fantastisk flot i alle andre fag.

Annonce

Et døgn med over 24 timer

Helena Hvid Hansen fra 3.x var dagen før ved afslutningen for alle Helsingør Kommunes HEA-elever – elever på Helsingør Eliteidræts Akademi – blevet ”årets HEA-elev”.

Svømmeren Helena Hvid Hansen er tidligere blevet portrætteret i Helsingør Dagblad, hvor hun blev spurgt, om hendes døgn havde mere end 24 timer – hun er både elite-svømmer og en utrolig dygtig student.

Emilie Holten fra 3.y fik den franske boggave. Hun har i alle tre år haft et meget højt fagligt niveau og en stor interesse for Frankrig. Hun har også deltaget to udvekslinger til Paris, hvor hun fik muligheden for at gå på et af de fineste gymnasier i Paris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce