Annonce
Helsingør

Helsingør Håndbold går i kamp for klubbens fremtid

Stolte spillere fra Helsingør Håndbolds special olympics-mandskab. Privatfoto
Annonce

HÅNDBOLD: Ligesom for så mange andre virksomheder og foreninger, har nedlukningen af Danmark grundet Covid-19 også være hård for den traditionsrige håndboldklub i Helsingør.

Der har været nedgang i indtægter fra sponsorer og arrangementer, som klubben ellers plejer at lægge mange kræfter og timer i, men som i år er blevet aflyst. Derfor har klubben nu arrangeret et brag af en håndboldfest, hvor alle i hele Nordsjælland selvfølgelig er inviteret med.

Helsingør Håndbold er stolte af at være en af de første klubber i Danmark, der etablerede hold for henholdsvis børn og voksne med forskellige former for udviklingshandicaps. Special Kidz er et hold for børn og unge mellem 5-16 år, der ikke lige passer ind på traditionelle håndboldhold. Og Special Olympics er ligeledes et hold for voksne, som ikke falder til på et traditionelt seniorhold. På disse mandskaber kan alle være med, og det er helt tilladt at drømme stort og have høje ambitioner. Alle spillerne på Special Kidz er udtaget til Lykkeligalandsholdet; verdens største landshold. Og dertil hører selvfølgelig en ægte landsholdstrøje, landsholdssamlinger samt en ægte landstræner i Nikolaj Jacobsen.

Musklerne hviles og taktikken lægges. Privatfoto

Spillerne på de to hold og deres trænere mener, at de hører til blandt verdenseliten. I hvert fald, hvis kriterierne er centreret omkring ufiltreret glæde, udstråling og selvtillid. På de to hold eksisterer der ingen jantelov, og der er ingen grænser for, hvor store drømme og ambitioner må være. Selvom mange af spillerne er født til et anderledes liv end andre, så har de samme behov for at mærke sportens glæde, sammenholdets styrke og følelsen af succes og selvtillid, når de lykkes på banen.

På håndboldbanen er rammerne trygge, reglerne tydelige og al snak om pædagogik, udviklingsplaner, psykologiske tests, aftaler med talepædagoger og fysioterapeuter er sat på pause for en stund og byttet ud med fokus på at score mål, at vinde kampe og være sammen med gode holdkammerater. Der er ikke plads til eller fokus på handicaps – de efterlades i omklædningsrummet.

Til efteråret spiller Special Kidz og Special Olympics to showkampe til støtte for Helsingør Håndbold. Spillerne håber, at der er mange, der vil komme og heppe på dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce