Annonce
Helsingør

Helsingør har 244 flygtninge - kun fem af dem er i fuldtidsjob

Annonce

HELSINGØR: En helt aktuel statistik taler sit eget og meget tydelige sprog. Helsingør Kommune har slet ingen succes med at få lokale flygtninge og familiesammenførte i arbejde, indsatsen indtil videre er en fiasko.

I slutningen af maj havde kommunen 244 flygtninge eller familiesammenførte borgere, som er kommet til Danmark i løbet af de seneste tre år og er over 18 år. Stort set ingen af dem var i arbejde.

En udregning viser således, at kun to procent af denne gruppe af flygtninge og familiesammenførte er selvforsørgende og i fuldtidsjob. De to procent betyder konkret, at kun fem ud af de omtalte 244 borgere, som i slutningen af maj i år befandt sig i Helsingør under statens tre-årige integrationsprogram, har et job.

Den situation chokerer både borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative og Enhedslistens Allan Berg Mortensen, formand for Helsingør Byråds beskæftigelsesudvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce