Annonce
Helsingør

Helsingør Kulturnat er aflyst: - Det er en svær, men nødvendig beslutning

Kulturnat Helsingør. Foto: Lars Johannessen.
Kulturnatten er aflyst, men vender stærkt tilbage i 2021.
Annonce

Kulturnætterne i Helsingør Kommune er sædvanligvis et unikt lyspunkt i det begyndende efterårs mørke aftener, hvor det lokale kulturliv, handelsliv og foreningsliv sammen opfordrer borgerne om at komme ud af stuerne og være sammen i byrummene i Tikøb, Hornbæk, Espergærde og Helsingør. Sådan en opfordring kan styregruppen bag Kulturnat Helsingør ikke stå bag i år. Derfor er Kulturnatten aflyst, lyder det i en pressemeddelelse til Helsingør Dagblad.

- Det er en svær, men nødvendig beslutning, som alle repræsentanter i Kulturnattens styregruppe bakker fuldt op om, siger styregruppens formand, Jens Frimann Hansen fra Helsingør Teater.


Disse regler er desværre i år svære at arbejde med i en løs form.

Jens Frimann Hansen


Den koordinerende styregruppe bag Kulturnatten vurderer, at Kulturnattens løse ramme for at samle mennesker på gaden ikke er forsvarligt at gennemføre i år i hverken handels- eller kulturlivet.

- Styregruppens funktion er jo primært at koordinere formidlingen af alle de mange små og store arrangørers arrangementer, og at sikre at de gennemføres i overensstemmelse med regler for byernes offentlige rum. Og netop disse regler er jo desværre i år svære at arbejde med i en løs form, lyder det fra formanden.


Men vi håber til gengæld, at alle samler energien og de gode idéer og er med til at sikre at Kulturnatten i 2021 bliver helt enestående.


- Men vi håber til gengæld, at alle samler energien og de gode idéer og er med til at sikre at Kulturnatten i 2021 bliver helt enestående.

Kulturnat Helsingør

Kulturnat Helsingør er det fælles navn for hele tre forskellige kulturarrangementer de to sidste fredage i september. Den plejer at bestå af aktiviteter og liv i byerne i Hornbæk og Tikøb, mens Espergærde og Helsingør skruer op for byen den efterfølgende fredag.

​I 2019 var det 25 år siden lokale ildsjæle tog initiativ til Helsingørs første Kulturnat. Derfor blev Kulturnatten sidste år for kaldt for Sølvnatten – Kulturnat i Helsingør i 25 år.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce