Annonce
Helsingør

Helsingør må overskride deadline: Når ikke affaldsordning til tiden

Affald sortering
Forsyning Helsingør når ikke at blive klar til den udvidede affaldssorterings-ordning, der skulle træde i kraft 1. juli. Kommunen vil derfor søge om dispensation hos Miljøstyrelsen.

HELSINGØR: Selv om de fleste borgere er kommet i gang med affaldssortering, er der stadig et stykke vej til det landsdækkende mål om, at 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes.

Derfor bliver der fra 1. juli stillet krav fra Miljøstyrelsen om, at borgerne i landets kommuner skal sortere affaldet i ni fraktioner: : Madaffald, plastik, glas, metal, pap, papir, fødevarekartoner, farligt affald og restaffald. Fra den 1. januar 2022 skal der også indsamles tekstiler.

Affaldsbekendtgørelsen blev sendt ud i december 2020.

Annonce

Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør melder nu ud, at det ikke er praktisk muligt at nå at implementere samtlige ordninger inden for denne frist. Det drejer sig primært om indsamling af mad- og drikkekartoner, som i dag ryger i restaffaldet til forbrænding.

Det er Helsingør Kommune dog langt fra alene om.


Det er helt åbenlyst, at der er rigtig mange kommuner - heriblandt os - som ikke har mulighed for at gennemføre det inden for den gældende tidsfrist

Jens Bertram, Forsyning Helsingør


En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at 74 ud af landets 98 kommuner har fået dispensation fra at skulle sortere i ni fraktioner fra 1. juli i år, og at yderligere 10 kommuner har orienteret styrelsen om, at de ikke når at udrulle de nye sorteringskrav inden for tidsfristen.

- Det er helt åbenlyst, at der er rigtig mange kommuner - heriblandt os - som ikke har mulighed for at gennemføre det inden for den gældende tidsfrist. Affaldsbekendtgørelsen er kommet relativt sent, og det har givet nogle udfordringer overalt i kommunerne, siger Jens Bertram, der er formand for Forsyning Helsingør og medlem af Byrådet for Konservative.

Derfor har et flertal i Økonomiudvalget nu givet grønt lys til at søge dispensation fra implementeringsfristen.

“Det er ikke praktisk muligt for Forsyning Helsingør at nå implementeringsfristen d. 1. juli 2021, idét det tager tid at planlægge ordningerne, udarbejde udbudsmateriale, indgå aftaler osv.”, lyder forklaringen fra Helsingør Kommunes Center for By, Land og Vand.

En udfordring i bykernen

Derudover er der en stor udfordring forhold til affaldssorterings-ordningen i Helsingørs bykerne, hvor der er planlagt løsninger med nedgravede containere, siger Jens Bertram.

- Vi er jo ikke færdige med bymidten endnu. Vi har løsningerne på det, men det tager tid, for det skal jo også passes ind med, at man kan grave i byen, siger Jens Bertram.

- Affaldsbekendtgørelsen er kommet relativt sent, og det har givet nogle udfordringer overalt i kommunerne, siger Jens Bertram, der er formand for Forsyning Helsingør og medlem af Byrådet for Konservative. Foto: Lars Johannessen.

Han har tidligere slået fast, at de nye affaldstyper ikke vil kræve yderligere affaldsbeholdere eller ændre på pladskravene ved borgernes hjem - udover de beholdere, som allerede er udleveret eller er på vej.

Kommunernes Landsforening (KL) har i en række høringssvar advaret miljøminister Lea Wermelin om, at det store flertal af kommunerne ikke kan leve op til kravet om at samle ind i 9 fraktioner allerede til 1. juli.

- Kommunerne vil i den grad den grønne omstilling, og vi er store fortalere for at gøre vores affald til en ressource, der kan genanvendes, men vi opererer også i en virkelighed, hvor vi skal have borgerne med, skaffe det rette materiel og undgå, at det bliver unødigt dyrt. Og vi må konstatere, at den her politiske plan fra Christiansborg altså ikke kan klare mødet med virkeligheden i første omgang, siger Birgit Hansen, der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat

Unge-debat; “Nej men, hvor er du så’n rigtigt fra?”

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce