Socialdemokratisk Helsingør-politiker skal i Folketinget
Valg: Det var en nervepirrende eftermiddag for Henrik Møller, Socialdemokratiets Helsingør-kandidat og medlem af Helsingør Byråd. Men ved 16.45-tiden stod det klart: Møller skifter byrådssalen ud med Christiansborg.
Der var tre socialdemokratiske mandater i Nordsjællands Storkreds. Stemmeslugeren Nick Hækkerup tog det første, det andet gik til Rasmus Stoklund, og så kæmpede Henrik Møller fra Helsingør og David Trads fra Egedalkredsen om det tredje og sidste.
Da Egedal-kredsen endelig blev talt færdig, stod det klart. Møllers stemmetal var klart højere end Trads, og i morgen begynder en ny tid i hans politiske karriere.