Annonce
Helsingør

Her er corona-restriktionerne: Butikker i Helsingør klarer sig eksemplarisk

Restriktionerne bekymrer lokale butikker, der er frygter, at de skræmmer folk væk fra butikkerne. Foto: Torben Sørensen/Kalabas
Ikke én gang er citykoordinator og medlem af Helsingør Handel, Kim Backe, blevet gjort opmærksom på butikker, der ikke overholder corona-restriktionerne.
Annonce

HELSINGØR: Sprithandlen lægger måske øde hen, hvis man sammenligner med før corona-pandemiens indtog, men det er ikke fordi, at spritten mangler. I hvert fald ikke den til hænderne.

Det fortæller citykoordinator og medlem af Helsingør Handel, Kim Backe. Han bruger fem ud af ugens syv dage i Helsingør Kommunes gader og stræder, og han er ikke et sekund i tvivl om, at Helsingørs handelsliv overholder corona-restriktionerne til punkt og prikke.


Lad mig sige det sådan. Jeg ønsker ikke flere stramninger. For hver gang, de strammes, påvirker det detailhandlen negativt

Kim Backe, citykoordinator og medlem af Helsingør Handel


Annonce

Slut med stramninger

- Folk kan trygt handle nede i byen. 110 procent. Der står håndsprit over det hele, fortæller Kim Backe.

Generelt er både butikker og kunder påpasselige, fortæller han. Ikke én gang er de blevet gjort opmærksomme på butikker, der ser stort på restriktionerne, som Kim Backe ikke ønsker strammet yderligere.

Corona-regler for butikker

  • Begrænset adgang: Der må maksimalt tillades adgang for én person pr. fjerde kvadratmeter gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. I lokaler, hvor kunder, besøgende eller deltagere i det væsentlige sidder ned, må der dog tillades adgang for 1 kunde, besøgende eller deltager pr. anden kvadratmeter gulvareal. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset møbler og inventar.
  • God afstand: Lokalerne skal så vidt muligt indrettes, så kunder og besøgende kan holde afstand til hinanden.
  • Tydelig information: Du skal opsætte informationsmateriale, fx plakater med information om, at personer med symptomer på Covid-19 bør isolere sig i hjemmet, samt om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • Hjælp dine medarbejdere med den rigtige adfærd: Du skal sikre, at alle medarbejdere har mulighed for at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • Gør god hygiejne let: Stil så vidt muligt vand og sæbe eller håndsprit (mindst 70 % alkohol) frem til kunder og besøgende.
  • Brug handsker: Hvis du sælger fødevarer uden emballage, skal dine medarbejdere bruge handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.

- Lad mig sige det sådan. Jeg ønsker ikke flere stramninger. For hver gang, de strammes, påvirker det detailhandlen negativt, siger han og fortsætter:

- Dermed skal det ikke være sagt, at jeg er imod restriktionerne. Tværtimod. De er utrolig vigtige.

Annonce

Svær måned

I de butikker, Kim Backe har sin gang - og det er de fleste - bliver han først og fremmest mødt med entusiasme og gåpåmod, men flere steder er der også bekymrede miner.

December står for døren, årets vigtigste handelsmåned, og den bliver ikke som i de forgange år. Så meget er sikkert.

- Jeg kan godt være nervøs for, at corona-situationen får nogle til at handle på nettet. Men så håber jeg bare, at de vælger lokale webshops frem for de internationale, fortæller Kim Backe.

Det kan være være en håndsrækning, uddyber han, i de udfordrende tider, detailhandlen såvel som resten af verden befinder sig i.

- Mit indtryk er, at butikkerne klarer sig okay. Det er svære tider, så det er ikke sådan, at de render rundt med hænderne op over hovedet, men der er heller ikke en gravkammerstemning, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce