Annonce
Debat

HH-forbindelsen er et hit blandt læserne

Skal færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten erstattes af en tunnel? Det spørgsmål optager mange læsere. Foto: Lars Johannessen
For anden uge i træk er det et debatindlæg om HH-forbindelsen, der bliver ugens mest læste.

Læserbreve om en eventuel ny fast HH-forbindelse er et læserhit.

I flere uger i træk har debatindlæg om den påtænkte tunnelforbindelse været blandt de mest læste debatindlæg på helsingørdagblad.dk.

Igen i denne uge er der to HH-relaterede debatindlæg blandt de fem mest læste indlæg. Og for anden uge i træk er det et indlæg om HH-forbindelsen, der er det mest læste. Endda skrevet af den læserbrevsskribent, som også satte sig på toppen i sidste uge.

Annonce

1 Erik gentager kunststykket

Erik Østergaard er formand for HH2030-gruppen.PR-foto

Erik Østergaard, formand for HH2030-gruppen, gentager kunststykket fra sidste uge. Igen i denne uge satte han sig solidt på førstepladsen på listen over de mest læste debatindlæg. "Efter byggeriet venter der gode tider for især handlen i Helsingør", skrev han i et indlæg i dagbladet. Et indlæg, som blev læst mere end alle andre.

2 Næsten starstrucked af Mette F.

Camilla Lysgaard er designer og indehaver af Lulu’s Love. Og klummeskribent i dagbladet. Foto: Torben Sørensen

Camilla Lysgaard, indehaver af Lulu's Love i Helsingør, blev næsten starstrucked, da hun fik besøg af statsminister Mette Frederiksen i forbindelsen med genåbningen af Danmark. Det beskrev hun fint i en klumme, som blev ugens næstmest læste indlæg på helsingørdagblad.dk.

3 Stop hetzen mod plejepersonalet

Der er ingen frie hænder hos plejepersonalet overhovedet, skriver Lone Egesby. Foto: Morten Stricker

"Stop nu hetzen mod et overbelastet personale, som knokler en vis del ud af bukserne. Der mangler i den grad ledelse, der forstår og tager ansvar", skrev Lone Egesby i et læserbrev, der blev ugens tredjemest læste.

4 HH-forbindelsen bliver et mareridt

Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.Foto: Steen Brogaard

"Det bliver et mareridt for Helsingør, hvis der bygges en fast HH-forbindelse. Derfor er vi i Dansk Folkeparti imod en fast forbindelse med både vej og tog", skrev Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti i et indlæg i dagbladet. Indlægget blev ugens fjerdemest læste.

5 Politikerne har ansvaret for besparelserne

Jørgen Bodilsen, byrådsmedlem for Enhedslisten, og Karin Claudia Steinberg, Kelleris Vang, Espergærde, skrev ugens femte mest læste debatindlæg om forholdene på sundhedsområdet.Foto: Morten Stricker

"Politikerne kan ikke løbe fra sit ansvar. Det er nemlig dem, der den ene gang efter den anden har stemt for besparelser og effektiviseringer på området", skrev Jørgen Bodilsen, byrådsmedlem for Enhedslisten, og Karin Claudia Steinberg, Kelleris Vang, Espergærde, i et indlæg om forholdene på sundhedsområdet. Indlægget blev ugens femtemest læste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce