Annonce
Sport

Hjulmand: Spillerne ville have EM-kampen overstået

Landstræner Kasper Hjulmand forklarede, at spillerne ville have afviklet EM-kampen mod Finland lørdag i stedet for at spille den færdig søndag klokken 12. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræneren forklarer, at spillerne hellere ville spille Finland-kampen færdig lørdag end vente til søndag.

Det var en bevæget landstræner Kasper Hjulmand, der mødte op på pressemødet efter 0-1-nederlaget til Finland i den første kamp ved EM.

Christian Eriksen udgik i slutningen af første halvleg, efter at han havde modtaget livreddende hjertemassage på banen.

Derefter var der krisemøde mellem de to nationer samt Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.

Annonce

De danske spillere fik valget mellem at spille EM-kampen færdig lørdag eller søndag middag og valgte at få kampen overstået, siger Kasper Hjulmand.

- Det var enten at spille færdig her til aften eller spille kampen søndag klokken 12. Men så ville spillerne ikke kunne gå hjem og sove. Det ville være endnu mere uoverskueligt.

- De valgte at få det overstået. Det var det valg, de traf, siger Hjulmand.

Landstræneren afviser, at Uefa lagde pres på det danske mandskab for at få afviklet kampen lørdag aften. Det var spillernes eget valg, understreger han.

Hjulmand forklarede indledningsvist på lørdagens pressemøde, at han var meget følelsesmæssigt berørt.

- Jeg er meget følsom lige nu. Det har været en meget hård aften. Vi blev mindet om, hvad der er det vigtigste i livet. Det er meningsfyldte relationer, familie og venner.

- Jeg kan ikke rose denne gruppe nok. De passer godt på hinanden. Der var en af deres kære, der lå og kæmpede for livet. Og de samledes inde i omklædningsrummet og talte om, hvordan de havde det.

- Vi besluttede, at vi ikke ville gøre noget, før vi havde hørt fra Christian, siger Hjulmand.

Spillerne krammede og holdt om hinanden inde i omklædningsrummet efter den traumatiserende oplevelse, forklarer landstræneren og kalder dem topprofessionelle atleter.

Christian Eriksen er vågen og i stabil tilstand, lyder den seneste melding om midtbanespilleren.

- Alle tanker er hos Christian - en af de bedste spillere, der er derude, siger Kasper Hjulmand.

Ingen spillere deltog efter kampen i de normale interview med pressen, og også søndagens medieaktiviteter søndag formiddag er aflyst, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Sport For abonnenter

Live: Hvem slutter fredagen på førstepladsen i 1. division?

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Annonce