Annonce
Holdet

Holdet: Påsken er en herlig tid, med traditioner og samvær med familie og venner

Holdet blev i denne uge spurgt: "Hvad betyder påsken for dig som højtid? Og hvordan fejrer du den?" Læs et udpluk af svarene her.

Finn Pedersen, 1960:

Efter som min kone er Russisk Ortodoks, så betyder påsken rigtigt meget for hende, og mere og mere for mig som en kristelig højtid.

Rasmus Melgaard.Privatfoto
Annonce

Rasmus Melgaard, 1977:

Påsken betyder ikke noget som helst, andet end at det er en god undskyldning for at holde hyggelige middage med familie og venner. For mig, som ikke tror på Gud overhovedet, er der intet religiøst forbundet med påske. Det er nogle dejlige fridage med familie og venner og hygge med at finde påskeæg med børnene.

Estrid Dyekjær.Privatfoto
Annonce

Estrid Dyekjær, 1979:

Tidligere har jeg været mere tilbøjelig til at lægge vejen forbi kirken ved højtider som jul og påske, men det giver ikke så meget mening for mig mere. Jeg vil faktisk hellere gå i kirke udenfor højtiderne, for budskabet er jo fint året rundt. Hvis man er troende. For mig er det nok et lidt mere abstrakt spørgsmål. Jeg tror meget på de gode budskaber i kristendommen, men disse synspunkter har ingen religion jo egentlig patent på. Grundlæggende skal man jo være god og ordentlig mod sine omgivelser uanset, hvilken Gud man bekender sig til. For mig er påsken en ferie som en hvilken som helst anden. Vi ser ikke flere eller færre i den uge, men holder fri og gør hvad man ellers gør i en ferie. Det er et åndehul af forår ovenpå en lang og mørk vinter.

Lisbeth Kolind.Privatfoto
Annonce

Lisbeth Kolind, 1955:

Påsken indebærer traditioner, som i min verden forbinder generationer/familie, venner og bekendte og giver en fællesskabsfølelse. Noget at se frem til, mindes og at videreføre til næste generation. Et samlingspunkt, som for nogle også kan medføre en følelse af ensomhed eller nederlag, hvis man ikke er en del af det. Heldigvis er der mange som rækker hånden frem, hvilket dog er svært i denne tid hvor vi skal holde afstand på grund af smittefare. Sig det med blomster, brug telefonen, vink eller skriv et brev. Måske et gækkebrev. Andre vælger selv fra, fordi det ikke har været en positiv oplevelse af forskellige årsager.

Mine påsketraditioner bærer præg af, at jeg er vokset op i en familie med to forskellige nationaliteter. Den fejres med familie og venner ved et veldækket bord med sild, laks, leverpostej med bacon, hvidt brød, rugbrød og andre delikatesser. Plantefarvede æg, papæg med fyldte stykker chokolade, høje kulitj (russisk kage) med hvid glasur og farvet krymmel, og en gurkemejefarvet (gul) krumme. Små dekorative haner, høner, og kyllinger som gemmes fra år til år. Vi skal værne om de gode traditioner, som giver livet værdi. Rigtig glædelig påske.

Søren Rasmussen.Foto: Henrik Schurmann
Annonce

Søren Rasmussen, 1957:

Gradvist gennem tid, udtyndes vore højtider, også påsken. Ritualer og hvorfor og hvordan, er gået tabt i dejlig mad og bajere på bordet, hvor det eneste nutidige ritual er at hæve glasset og skåle. Vi prøver dog i det mindste at samle familien, hvilket er godt, men jeg ved ikke længere hvorfor det lige skal være i påsken, det kunne lige så gerne være to uger senere. I min familie har vi sluppet de fleste højtider forlængst.

Janne Fjeldborg Krogh. Privatfoto
Annonce

Janne Fjeldborg Krogh 1945:

Påsken betyder rigtig meget, da jeg er et troende menneske. Biblens fortællinger i drama og kærlighed overgår langt virkeligheden. Men påsken er også en dejlig tid med gode familietraditioner som frokost og ægtrilning.

Claus Helge Nielsen.  Privatfoto
Annonce

Claus Helge Nielsen, 1958:

Når man er kristen, bør påsken fejres med den glæde og respekt som Jesu genopstandelse var. Om man ønsker at tage den bogstavligt, eller som starten på en rejse videre i "livet" efter døden og genopstå på andre måder - måske en rejse mod livets moder, er op til én selv. Påskefrokost og æggelege er også gode måder at markere denne forårsfest med, men essentielt set er denne højtid en fejring af noget større - af livet, dets fertilitet og forårets komme - noget som er større end sildemader, snaps og kunstneriske farvede æg.

Otto Rühl.Privatfoto
Annonce

Otto Rühl, 1951:

Påsken er jo ved siden af jul og pinse den vigtigste højtid - som Paulus skriver: Uden opstandelse er der jo ingen tro. Derfor var vi mange, der var rystede, da kirkerne forblev lukkede sidste påske, og som historiker er jeg spændt på, om vi nogensinde får frem, hvem der stod bag det nej, der fra nogle i folkekirken kom til ministerens vilje til åbning. Så påsken i år fejres blandt andet i kirken - lidt specielt, fordi jeg som regel er i Israel i påsken. Men selvfølgelig også med familie - mon stadig kun fem?Påsken er jo ved siden af jul og pinse den vigtigste højtid - som Paulus skriver: Uden opstandelse er der jo ingen tro. Derfor var vi mange, der var rystede, da kirkerne forblev lukkede sidste påske, og som historiker er jeg spændt på, om vi nogensinde får frem, hvem der stod bag det nej, der fra nogle i folkekirken kom til ministerens vilje til åbning. Så påsken i år fejres blandt andet i kirken - lidt specielt, fordi jeg som regel er i Israel i påsken. Men selvfølgelig også med familie - mon stadig kun fem?

Bendt Bendtsen.Privatfoto
Annonce

Bendt Bendtsen, 1941:

Påsken ligger jo i foråret, så kombinationen; foråret med erantis, vintergækker, påskeliljer, påskeklokker med videre og hyggelig sammenkomst, er en højt prioriteret aktivitet.

Christian Refstrup.Privatfoto

Christian Refstrup, 1932:

Påsken er den vigtigste højtid i den kristne verden med korsfæstelsen af Jesus og opstandelsen. Uden opstandelse af Jesus: Ingen Kristendom.

Jeg er normalt i kirke tre gange i påsken og det forhindrer jo ikke, at man også deltager i en påskefrokost med øl og snaps sammen med familien og gode venner. Jeg går så vidt muligt i kirke hver søndag.

Yael Schade.Privatfoto

Yael Schade, 1980:

Jeg kan godt lide traditioner, og på trods af at jeg ikke er kristen, så betyder påsken alligevel en del for mig. Påsken er forbundet med glæde, tid til hinanden og forår. Den skaber også ekstra mulighed for refleksion- såsom hvad der er vigtigt i livet. Så påsken betyder en del - ikke religiøst, men kulturelt. I vores familie har vi aldrig haft tradition for påskefrokoster, men i de seneste år er den tradition kommet til, og det synes jeg er rigtig hyggeligt - en god grund til at samles. "Mangfoldighed og nysgerrighed" er mit motto, og jeg ser ikke min jødiske baggrund som en udfordring for at fejre påsken - tværtimod.

Bodil Strandgard Schau, 1962:

Påsken er for mig som kristen mit livsgrundlag. Jeg forbereder den gennem fastetiden med bibellæsning (i år Bibelen 2020) og andagter i Domkirken. I påskedagene er kirkegang vigtig. Skærtorsdag spiser man eventuelt sammen. Langfredag er en stille dag, måske med vandring. Påskesøndag og mandag er festdage i kirken og hjemme, hvor man samtidig ofte kan nyde forårets spirende liv.

Max Tranebæk.Privatfoto

Max Tranebæk, 1954:

Det er utrolig vigtigt for bevarelse af vores kultur, at vi fejrer vores højtider. Vi plejer at spise en dejlig frokost sammen med familie og venner, hvor der er pyntet op med lidt påskepynt. Gode relationer til familie og venner er trods alt det vigtigste i livet.

Peter Bertram Hansen.Privatfoto

Peter Bertram Hansen, 1948:

Vi skulle have været til Spanien i påsken , men nu bliver vi hjemme og holder nok en eller to frokoster.

Mikkel Post, 1975:

Som ateist er jeg helt ligeglad med alle religiøse højtider. Jeg fejrer det kun, fordi min datter går op i traditionen. Det er fint, at det betyder noget for nogle, men jeg synes det virker som om det primært er salgsundustrien, der for alvor får noget ud af det.

Marcus Huusom Privatfoto

Marcus Huusom, 1999:

Det er en tid, hvor de voksne har en undskyldning, for at invitere én.

Maria Mbalyowere.Privatfoto

Maria Mbalyowere, 1988:

Ved at deltage i forskellige kirkelige handlinger. Overholde fastetiden op til påske med bod, almisse og faste.

Alexander Westergaard Funch, 2001:

Den betyder faktisk ikke så meget som højtid. For mig handler det mere om at samle familie og venner.

Janne Billsteen Christensen.Privatfoto

Janne Billsteen, 1967:

Påsken for min familie er lig med traditioner. Vi samles, spiser påskefrokost sammen og triller æg. Det har min mand og jeg gjort med vores børn, og nu er traditionen videreført til børnebørnene. Hver gang vi kommer til Bakken, hvor vi triller æg, udbryder børnene: “vi glæder os til påske”. Så lige præcis det med at trille æg er blevet den vigtigeste del af hele påsken. Denne påske har vi lejet et sommerhus og tager afsted sammen. Æggene skal naturligvis trilles på den samme bakke som altid.

Claus Oreskov.Privatfoto

Claus Oreskov, 1947:

Historisk og kulturelt optager påsken mig en del, men ikke specielt i protestantisk regi. I Danmark har det alle dage, i den folkelige religiøsitet, været julen der var den største højtid, og det tror jeg ikke nogen teologi kan lave om på. Jeg selv er tidligere korsanger i den russiske kirke, og der er det den vigtigste kirkefest.

Robin Corneliussen, 1953:

Jeg er kulturkristen og har løst sognebånd til Gurre Kirke. Da min tro hælder over mod ateisme, har jeg valgt at bruge kirken på den måde, at prædikenen er vigtig at analysere. De andre kirkelige handlinger har ikke min interesse. Jeg synes, kirken laver et godt og stort arbejde socialt; sorggrupper, herberg, genbrugshandel. Jeg ved, at påsken er en fin lille pause i hverdagen. Vi har tid til at se famillien, og se at ting gror igen, lyset kommer tilbage, den tunge mørke vinter er slut og varmen kommer. Mit valg er at kirken i 2021 skal og har fornyet sig, og er rustet til at huse personer med alternativ tro.

Svend Erik Lolle.Privatfoto

Svend Erik Lolle, 1951:

Jeg syntes, den betød noget for mig, da jeg i 1964 gik til konfirmationsforberedelse. Vi havde en god præst i Nysted (Lolland). Siden da, også når vi har været på rejser i de katolske lande og set de fantastiske processioner, der hører påsken til. Det har været ret betagende. Nu fejres den kun som hyggelige familiesammenkomster - hvis vi er hjemme - og det ellers snart bliver tilladt.

Ole Schmidt.Privatfoto

Ole Schmidt, 1942:

Den betyder en hel del, men jeg fejrer den ikke specielt.

Men påsken symboliserer langt mere end blot Jesu opstandelse. På en uge, fra palmesøndag og til Jesu korsfæstelse langfredag, ændrer folkestemningen sig fra begejstring for Jesus og til at han - måske af de samme mennesker - foreslår Pontius Pilatus at lade Jesus korsfæste i stedet for en forbryder.

På trods af at menneskehedens ganske svigagtige adfærd, er vi tilsyneladende alligevel tilgivet. Jøderne har gennem tiderne ofte påstået, at dødsdommen var den romerske statholder Pilatus' fulde ansvar, selvom han ikke havde noget ønske om at slå Jesus ihjel, men han ønskede blot - ved at følge folkemængdens ønske om jesu korsfæstelse - at sikre mindst muligt "bøvl" med det jødiske folk, som han var "chef" for.

Jesu død og opstandelse som 31-årig, er måske det mest bemærkelsesværdige, der er sket i de seneste godt 2000 år.

Jette Schwartz.Privatfoto

Jette Schwartz, 1961:

Jeg går i kirke alle påskedagene og elsker de salmer, der er knyttet til påsken.

Jeg synes historierne er meget dramatiske, og jeg oplever nye sider hvert år.

Min yndlingstekst til påsken er 2. påskedags tekst om Emmaus-vandrerne, hvor Jesus selv kommer hen til disciplene og vandrer med dem. Skønt evangelium. Jesus kommer til os.

Helt særligt fordi dette motiv var alterbillede i den lille vandrekirke før den nye Sthens kirke blev bygget, og hvor vi sang i kirkekoret hele familien. Billedet hænger endnu bagest i kirken.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Barslund fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som allerede er på vej ned i flyttekasser

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

TV 2-direktør efter dokumentar: Ledelsen har svigtet

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce