Annonce
Holdet

Holdet: Hvis der er højt lærerfravær, betaler børnene prisen med social mistrivsel og dårlige karakterer

Marcus Huusom. Privatfoto
Holdet blev i denne uge spurgt, om folkeskolerne i kommunen fungerer fagligt og socialt. Læs et udpluk af svarene her.

Marcus Huusom, 1999:

Det fungerer ikke at centralisere folkeskolerne. Der er problemer med mobning, og fra mit synspunkt ville det mest hensynsfulde være at reformere folkeskolen.

Annonce

Rune Jørgensen, 1985:

Jeg kan jo kun svare ud fra min egen, snævre opfattelse som far til en dreng i 2. klasse i en folkeskole. Klassen fungerer godt socialt, og lærerne er meget dygtige både til det faglige og sociale. Vi har dog tidligere oplevet meget ustabilitet, hvilket vi præsenterede for en ledelse, som jeg har meget lidt tillid til. Der kom dog en god løsning til sidst.

Jeg har også hørt om andre eksempler på klasser med meget store problemer.

Vi har valgt at skrive vores datter op til privatskole. Hun skal starte i 2022.

Annonce

Amanda Clemmesen, 1992:

Det er ikke alle skoler i Kommunen, hvor lærere/pædagoger hjælper børnene med det sociale. Sørgeligt men sandt.

Nikolaj Vincent Olsen. Privatfoto
Annonce

Nikolaj Vincent Olsen, 1976:

Mit barn har endnu ikke nået skolealderen. Så vidt jeg kan se, ligger vi i midten af spektret i forhold til karakterer, om det så fungerer socialt er et åbent spørgsmål. Jeg har en forventning om at de skoler i områder med almene boliger er hårdere ramt end andre. Sådan som det altid har været.

Cepos har åbenbart hidtil lavet undersøgelser som tager højde for dette, og det har vist at nogle skoler som ligger lavt i statistikken - ikke ligger lavt i forhold til de omkringliggende boligområder. Vi er så flyttet fra Snekkersten til Ålsgårde, og jeg er da positivt overrasket over at Hellebækskolen ligger rigtigt fint i placeringerne, og at med min insider viden fra den skole, så fungerer det vist også på den sociale side.

Annonce

Nanna Gal Ostenfeld, 1989:

Da heldagsskolen blev implementeret, var idéen at børnene ikke skulle have lektier for hjemme, således at alle børn fik lige muligheder for hjælp og støtte til læringen, uanset forældrenes muligheder og evner til at hjælpe. Hvad jeg hører er dog at forældrene alligevel er nødsaget til at hjælpe børnene hjemme. Dette medfører at børnene har langt mindre fritid til at udfolde deres sociale kompetencer, dyrke sport og andre fritidsaktiviteter.

Derudover betyder det, at børnene holdes i samme sociale arena hele dagen igennem, hvilket kan gøre det utroligt svært for dem at bryde ud af eventuelle negativt ladede relationer til såvel børn som voksne. Det multisocialiserende samfund vi lever i, har både forcer og negative elementer, og netop her fjerner vi mulighederne for, at børnene kan opleve sig selv og andre, i andre sociale arenaer end i skolen, hvilket for de børn som ikke trives i folkeskolen, giver utroligt lange og svære dage.

Heldagsskolen fratager samtidig børnenes muligheder for at forberede sig på det multisocialiserede samfund, som de skal leve resten af deres liv i. Særligt i disse coronatider, hvor skolen er den primære og højest sandsynligt eneste sociale arena, ud over hjemmet, hvor børnene færdes, bør man se på hvordan denne påvirker ikke blot børn generelt, men det enkelte barns sociale såvel som faglige udvikling og trivsel.

Bent Stenderup.  Privatfoto
Annonce

Bent Stenderup, 1949:

Der tilflyder skolerne alt for få midler til svage og udsatte elever. På den baggrund er det nærmest en umulighed at oppebære et både fagligt og socialt tilfredsstillende læringsniveau. Man har nu mere end rigelig dokumentation for, at inklusionsbølgen er blevet en alvorlig hindring for begge dele. Og det var vist ikke lige meningen med al den reformtænkning, vi har oplevet gennem de sidste godt ti år.

Janne Billsteen Christensen. Privatfoto
Annonce

Janne Billsteen Christensen, 1967:

Dette spørgsmål rammer jo lige ind i det, jeg blandt andet beskæftiger mig med på mit arbejde. Mit indtryk af folkeskolerne er at eleverne trives, og at lærerne leverer alt det de kan, både på det faglige og det sociale niveau. Ikke mindst under covid-19, har jeg fået øjenene op for det store arbejde, lærerne udfører.

Jørgen Manniche. Privatfoto
Annonce

Jørgen Manniche, 1940:

Alt er relativt, men vi læser ikke om ungdomsproblemer  som er særlig relateret til skolerne i kommunen, der jo fagligt rammer landsgennemsnittet, grundet stor lærerindsats. Ungdomsskolerne er i top. Men langt fra alle unge trives, hvilket de unge selv, skolerne, familierne, headspace og så videre givet kunne fortælle om og foreslå ændres. Den nye skolelov gav gode muligheder, men der mangler lærerkræfter. Hvordan går overgangen til livet efter skolen? Er der brug for et ungdomshus? De skal også integreres på tværs af generationer, interesser og kulturer. Kan de unge vælge? De bliver stadig mere selvtændige og sociale, ikke mindst takket være skolen.

Annonce

Kasper Pavar, 1972

Det generelle faglige niveau er lavt i Helsingør Kommune - med lokale forskelle.

Jeg har indtryk af, at man enten har en god faglig eller social profil.

Mit indtryk er samtidig, at det hele primært skyldes de økonomiske omstændigheder for skolerne, som påvirker den enkelte lærers travlhed. Det fører til stresslignende symptomer og utrolig høj udskiftning. Højt lærerfravær påvirker trivsel og faglighed for de enkelte elever.

Måske det var en idé for kommunen og medier, at kigge på netop lærernes fravær og de afledte effekter heraf.

Jeg har erfaring i Hornbæk skoles udvikling på området og kan her se, at man samtidig har svært ved at rekruttere nye medarbejdere - det kan skyldes både beliggenhed, men også at skolen/skolerne i Helsingør ikke har et attraktivt arbejdsmiljø - og er det det sidste, kan det ikke være Hornbæk skoles ansvar at løfte hele opgaven alene.

Bendt Bendtsen. Foto: Lars Johannessen

Bendt Bendtsen, 1941:

Principielt er jeg ikke tilhænger af rangorden efter karaktergennemsnit.

Selv i så lille et område som en kommune, er befolknings sammensætningen meget forskellig. Den sociale arv kan spille ind i, hvilke behov og muligheder man har. For nogle børn er et godt klima, nogle inspirerende undervisere, måske endda personale man kan se op til, egentlige rollemodeller - vigtigere end om man opnår 7,2 eller 7,3.

Drop forsøg med rangorden, det hører ingen steder hjemme.

Jørgen Busch. Privatfoto

Jørgen Busch, 1958:

Ja det er mit klare indtryk, at skolerne i Helsingør leverer megen god kvalitet og fungerer rigtig godt med hensyn til faglig trivsel og social trivsel. At skolerne er i en god udvikling, har et rigtig godt tværfagligt samarbejde, at KIDS-observationer og en-til-en kontakten, ligesom de styrkede børnefællesskaber fungerer. Og at der indenfor områderne; faglig trivsel og social trivsel og for børn og unge med behov for særlig indsats ikke - behøves forkromede handlingsplaner.

Sanne Johansson. Privatfoto

Sanne Johansson 1976:

Vi har meget blandede erfaringer med folkeskolen hos os privat. Min ældste søn nåede at skifte matematiklærer minimum fem gange i sin folkeskolekarriere, så vi har selv postet mange penge i en mentorordning, for at få ham på rette kurs, inden ungdomsuddannelses start sidste august. Vi har på hans årgang oplevet utrolig stor udskiftning i klassens lærerteam - hvilket naturligt smitter af på trivslen i klassen. Det er min overbevisning, at klassens faste lærerteam har virkelig stor indflydelse på både trivsel og mulighed for læring hos eleverne. Og er trivslen ikke på plads - er mulighederne for læring væsentligt forringet.

Hans Kjærgaard, 1948:

At børnene i Helsingør kommune får en skolegang der er præget af udvikling - både fagligt og socialt er uhyre vigtigt - ikke kun for børnene, men for hele samfundet.

Og området skal være uden for spareknivens rækkevidde."

Christina Møller, 1977:

Der er for lidt midler til at tage hånd om de svage elever både fagligt og socialt

Annonce
Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

TV 2-direktør efter dokumentar: Ledelsen har svigtet

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Nye coronatal: Smitten eksploderer i lokalt område

Annonce