Finn Petersen, 1950:
Overskuddet fra driften af Nordhavnen er røget i kommunekassen i årtier. Rimeligt at kommunekassen så også er den, der skal financiere udvidelse. Desuden er havnen for alle borgere, og derfor i alles interesse.
Peter Thorsen, 1974:
Jeg har selv båd i havnen og kan sagtens nikke genkendende til, at de moderne både ikke passer til pladserne. En udvidelse af Nordhavnen vil være fint, og gerne også i Espergærde hen mod stejlepladsen. Stejlepladen bliver aldrig brugt til noget alligevel. Man kunne have parkeringspladser om sommeren og have bådene stående der om vinteren.
Jørgen Lind, 1953:
Helsingør er den eneste større danske købstad, hvis eksistens altid har været baseret på havet, ikke på omegnen. Derfor bør kommunen understøtte alle fornuftige maritime projekter.
Dorte Lundgaard, 1972:
Hvorfor skal kommunen betale for noget, som tilgodeser få borgere, frem for at tilgodese andre vigtigere ting? Bådejere kan måske lægge et beløb og få bygget en bådplads, i stedet for at gå og vente i 30 år, for at det kan lade sig gøre.
Ole Jens Nielsen, 1943:
Iøvrigt mener jeg, at en udvidelse af bådpladser, i kommunen, kan placeres nord-øst for Snekkersten havn. Her kunne man virkelig skabe et havnemiljø.
Janne Fjeldborg Krogh, 1945:
Det er ikke blot havnene der skal prioriteres, men livet ved vandet i det hele taget. Vi har masser af kyst og vand, men der bliver intet gjort for at udnytte alle disse muligheder, der ligger her. Vi kigger over på Sverige, der har et helt andet forhold til glæderne i og ved vandet med badeanstalter, masser af bådpladser og skønne opholdssteder ved vandet. Forrige år var det en kamp at få kommunen til blot at give en lille sjat penge til "Grethes bro" for enden af Stationsvej i Snekkersten, selvom den året rundt bliver brugt af glade badere. Tænk hvis kommunen blot havde brugt en tiendedel af de penge , som de brugte på det nye fodboldstadion, til at udvikle havne-og bademiljøet.
Henrik Malmgreen, 1956:
Naturligvis skal havnemiljøet prioriteres. Det er trods alt en del af byens og kommunens sjæl. Men som i alle andre sammenhænge, skal der anlægges en balanceret vurdering. En udvidelse må selvfølgelig ikke gå ud over de kommunale kerneydelser på eksempelvis ældre- eller velfærdsområdet.
Rune Jørgensen, 1985:
Jeg synes, der er mange vedligeholdelsesmæssige ting rundt i byen (mest uden for centrum), der trænger langt mere. Cykelstier og fortove er i meget dårlig stand mange steder. Jeg er godt klar over, at pæne cykelstier ikke trækker turister til byen, men hvad skal der egentlig til, før der bliver gjort noget ved de der mere "hverdagsagtige" ting i byen? Den infrastruktur, som byens skatteydere benytter sig af dagligt.
Chris Povlsen, 1949:
Fjern det yderste del af Nordhavnen, den har ændret strømforholdene fra havnen og helt op til Hellebæk. Før udvidelsen var der brede sandstrande fra Højstup og op til Julebækhus. Den nuværende havn hæmmer udsigten til Kronborg fra nord, og er ikke i overensstemmelse med intentionerne med de såkaldte "sigteliner" - altså fri sigt til Kronborg fra alle sider. Anlæg den planlagte "Færgevej" fra Motorvejens afslutning til Færgehavnen, og byg i samme moment en ny lystbådehavn et sted på strækningen mellem Bøgebakken og Færgehavnen. Tre fluer med et smæk: Sandstrandene langs Nordre Strandvej vil vende tilbage, lastbilerne forsvinder fra Kongevejen/Flynderborgvej, frit udsyn til Kronborg fra nord bliver genskabt og vi får en helt ny lystbådehavn - nå ja, det var så fire fluer.
Nikolaj Vincent Olsen, 1976:
Jeg ser det ikke som en kerneopgave at drive privat lystbådehavn, og at den opgave ligger i kommunalt regi, tyder på at der tidligere har været en kommunalbestyrelse som har haft egen-interesse i den sag.
Lystbådehavne tilgodeser så få mennesker, at det ikke giver praktisk mening. Såfremt Helsingør Kommune skal drive havn for private - så bør det drives som en kulturhavn. Det vil sige, at der skal tilgodeses marine aktiviteter som flertallet kan deltage i, og den andel skal så udgøre hoveddelen.
Private investorer kan få en andel i et investeringseventyr, i den del af havnen som udgør den private drift af opbevaring yachter og både.
Sanne Johansson, 1976:
Havnen er blevet rigeligt prioriteret de seneste år. Der er blevet udvidet og der er skabt nye pladser. Man har lavet mange nye tiltag, for at gøre turisterne glade - det kniber dog med byens egne brugere af havnen. Seneste eksempel er alle de p-pladser, der reserveres til gratis holdende autocampere. Vi har selv igennem 10 år haft fast bådeplads i Helsingør. Prisen steg betydeligt gennem de 10 år, uden vi kunne se, at vi fik mere service for pengene. Da vi til sidst i 2020, var oppe på at betale cirka 10.000 kroner om året for en plads (vand, land og optagning/søsætning) til en mindre sejlbåd var det nok, og vi solgte vores båd. Nu er vi de lykkelige ejere af en trailerbåd, som det ikke koster en formue at opbevare på havnen.
Hvis havnemiljøet på nogen måde skal prioriteres (igen), skal det være for at tilgodese byens borgere/brugere og ikke turister.
Benedicte Engel, 1982:
Fordi det kan være irriterende, at skulle køre hele vejen til Nivå eller andre havne, for at besøge sin båd.
Frans Mikael Jansen, 1954:
Det bør ikke gå fra andre prioriterede aktiviteter i kommunens budget. Havnepladserne bør betales af dem, der bruger dem.
Henrik Møller, 1968:
Det er vigtigt, at Helsingør tilbyder faciliteter, der er tilpasset udbud og efterspørgsel. Det er min oplevelse, at kommunen allerede gør virkelig meget. Efter corona vil endnu flere danskere blive hjemme og holde ferier, weekender med mere. Vi har helt særlige og fantastiske muligheder i Helsingør, fordi vi er omgivet af havet, så selvfølgelig er det nærliggende at udvide kapaciteten. Det vil i øvrigt også tilføre mere liv, øget handel og flere arbejdspladser, til glæde for hele lokalsamfundet.
Mads Jessen Jensen, 1967:
Som kommunens økonomi er pt. bør man hellere anvende pengene til at lukke huller i det nuværende budget, sænke skatten eller alternativt bruge dem på havnene i de øvrige kystbyer.
Ellen Skibsted, 1939:
Drejer det sig om bevillinger til fodbold, bliver der givet i pose og sæk uden loft. Sejlsport er en sund og social sport både i havnen og på havet. Glæder mange aldersgrupper.