Annonce
Holdet

Vi kan ikke svigte de afghanere, der har hjulpet Danmark

Det har været et meget debatteret emne, og derfor skulle det også vendes med Holdet: situationen i Afghanistan. Vi spurgte Holdet om deres mening, i forhold til Danmarks fremtidige deltagelse i krige verden over, og om vi skal give husly til de afghanere, der har hjulpet Danmark i Afghanistan. Du kan læse deres meninger her.

Knud Vinther Hansen, 1963, Tikøb:

Jeg var ikke enig, da vi sammen med USA og øvrige allierede gik ind i Afghanistan, men gjort er gjort, og nu skal vi stramme meget mere op, end vi har gjort indtil nu. Der en masse mennesker som gennem al den tid, vi har været i Afghanistan, har hjulpet danske udsendte som nu pludselig er kommet i livsfare. Eneste vi tilbyder, er hjælp til dem der har stået os bi de sidste to år. Dem som har hjulpet vores udsendte skal bevise, at de er truet af Taliban, og for øvrigt er dem der eventuelt skulle visitere dem, rejst. Det er æreløst at stikke af fra mennesker, der har hjulpet vores udsendte, og som har bragt sig selv i livsfare ved at hjælpe os. Så vi skal hjælpe dem, der har hjulpet os. Jeg er ikke bange for at få dem til Danmark, tror ikke på de belaster vores velfærd. De vil hurtig falde til og være interesseret i at bidrage til samfundet. Men vi skal være vågne og hårde, så ikke efterlyste, flygtede, svindlede snyder sig med.

Ole Holde. Privatfoto
Annonce

Ole Holde, 1946:

Vesten har forsøgte at hjælpe Afghanistan med at få demokrati og menneskerettigheder, herunder lige vilkår for kvinder. Men i et islamistisk land er dette desværre en umulighed.

Jette Schwartz. Privatfoto
Annonce

Jette Schwartz, 1961, Snekkersten:

Danmark skal ikke selv føre krig i andre lande men deltage i fredsbevarende indsatser via FN og NATO. Danmark kan også gerne deltage i uddannelse i demokrati og folkeoplysning i lande, der har styreformer, der bærer præg af diktatur.

Camilla Novaa. Privatfoto
Annonce

Camilla Novaa, 1982, Helsingør:

Efter 20 års hjælp burde afghanerne have lært at klare sig selv. Det lærte de så ikke. Bare ærgerligt.

Jan Hansen. Privatfoto
Annonce

Jan Hansen, 1950, Helsingør:

Vesten skabte et system, som afghanerne ikke ville sætte deres liv på spil for. Vesten kunne ikke vinde, fordi de ikke havde sikkerhedsstyrkerne og civilbefolkningen med sig, og det havde de ikke. Vi bør i fremtiden nok tænke på, at det system Vesten vil implementere i andre lande, ikke nødvendigvis er det rigtige for befolkningen her og nu.

Merete Svalgaard Knuthsen. Privatfoto
Annonce

Merete Svalgaard Knuhtsen, 1971, Snekkersten:

Fremfor at engagere os militært, bør vi hellere engagere os humanitært. Der har vi langt større erfaring og langt mere at bidrage med. Både i forbindelse med at forbygge politiske kriser som potentielt kunne føre til borgerkrige, men også genopbygge lande hvor det er gået galt.

Lars Bjørn Madsen. Privatfoto
Annonce

Lars Bjørn Madsen, 1951, Helsingør:

Danmark og resten af den vestlige verden skal hverken med eller uden magt forsøge at ændre ikke-vestlige, og i særdeleshed islamiske landes kulturtraditioner. Det fører intet godt med sig, hvad Afghanistan og Irak er tydelige og triste eksempler på. Vi skal værne om vor egen kultur og overlade andre lande at værne om deres. Vi mennesker kan aldrig blive ens over hele vor planet, for så havde vi været det for længst. Men vi skal, om det står i vor magt, bistå dem der med reel begrundelse råber om hjælp. Naturligvis.

Steen Withen Nielsen. Privatfoto
Annonce

Steen Withen Nielsen,1946:

Krig er en falliterklæring. Man må da håbe at FN kan mægle i fremtidige konflikter, men det var rigtigt at gå ind i Afghanistan for at få stoppet fremtidige baser for terrorisme, men da det var sket, skulle man have 'vinket farvel'.

Ayoe Sørensen. Privatfoto
Annonce

Ayoe Sørensen, 1963:

Vesten har ikke ført krig i Afghanistan de sidste 20 år. Vi har beskyttet afghanerne mod Taliban. Tillige har de modtaget ekstremt mange penge i bistand fra Vesten. Alene DK har sendt 400 millioner kroner årligt til et fuldkommen korrupt styre. Jeg kan godt forstå, at USA har trukket sig. Hvorfor agere i et land, som simpelthen uden kamp har lagt sig fladt ned. Dog burde tilbagetrækningen nok have været lidt bedre planlagt, således at alt militært materiel var blevet fragtet ud af landet, i stedet for at overgå til de man har kæmpet mod.

Jørgen Busch. Privatfoto

Jørgen Busch, 1958, Helsingør:

Danmark er kendt i verdenssamfundet for at stå vagt om fred, demokrati og menneskerettigheder. Derfor skal vi også i fremtiden tage medansvar ved globale sikkerhedsudfordringer, tage hånd om dem som har hjulpet os, beskytte de befolkninger som er truet på deres rettigheder, ligesom vi fortsat skal engagere os i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære missioner.

Tina Tillstrøm, 1960:

De er ikke til at stole på. Hvem ved, hvor mange af dem som er gået over på Talibans side, efter at de ikke længere kunne tjene gode penge på at være tolke - eller et eller flere af deres familiemedlemmer. Og af hensyn til vores tidligere udsendte så skal de ikke have lov til at være i landet.

Ole Buhl, 1945, Hornbæk:

Vi skal hele tiden kæmpe for demokrati og frihed for det enkelte menneske.

Allan Bansholm Nilsson. Privatfoto

Allan Bansholm Nilsson, 1941:

Vi må modtage dem, som har samarbejdet for at få et demokrati. Men, det har lært os, at det tager flere generationer. 20 år var ikke nok. Demokrati skal derfor komme indefra. Så det gør vi aldrig mere. Ansvaret for sammenbruddet er alene Afghanistans hær. De havde åbenbart ikke mod til at slås. Tænk - hvis det i stedet havde været en hær med trænede kvinder, som man har i Israel. Så ville en i øvrigt veludrustet hær formentlig have banket Taliban sønder og sammen. Det var blevet både en kamp for ligestilling og demokrati. Men måske var et flertal af mændene i hæren egentlig ikke særlig interesseret i ligestilling mellem kønnene, når det kom til stykket.

Hedvig Vestergaard, 1949:

Danmark skal ikke være en krigsførende nation. Vi kan kun deltage i fredsbevarende indsatser, som FN støtter i samarbejde med de nordiske lande.

Christian Refstrup. Privatfoto

Christian Refstrup, 1932, Espergærde:

Når vi er så letsindige at deltage i krige - og det gør vi stadigvæk - hvor man på forhånd kan se, at det kun kan forværre tingenes tilstand, skal vi holde os fra at deltage. Vi får aldrig noget ud af at slås med muslimerne, der har en lovreligion som Sharia. Lad dem kæmpe deres krige indbyrdes. Som det er tilfældet i Afghanistan, er der lokale mennesker, der har hjulpet Danmark, og som nu efter Talibanernes indtog står til at blive halshugget, er det en moralsk og etisk forpligtelse, at vi hjælper dem.

Søren "Yoga" Rasmussen. Foto: Henrik Schurmann

Søren "Yoga" Rasmussen, 1957, Helsingør:

Det er ustoppeligt og uendeligt. Krige og konflikter synes at have grobund alle steder, hvor folk og folkeslag er uenige. Når danske soldater går ind i en krigszone for at skabe fred, ligger der ofte også andre interesser i det end at skabe fred. Soldaterne hopper på den, folket hopper på den, men det gør krigsherrer ikke, de udnytter det eller også venter de.

Otto Rühl. Privatfoto

Otto Rühl, 1951:

Verden bliver et katastrofalt sted at leve, hvis vi fremover bare lader terrorister overtage område efter område. Men der skal være helt klare planer for, hvad der skal ske efter en indgriben - og her lægges vægt på den civile opbygning med 100 % inddragelse af civilbefolkningen. Hvorfor overgav den afghanske hær sig med det samme - det er dét spørgsmål, vi fremover må arbejde med. Og jo - de danske soldater var med til at give halvdelen af befolkningen - kvinderne - bedre vilkår. Lad os håbe de via civil ulydighed fortsat kan yde modstand.

Jesper Holm, 1947:

Engagementet skal afgøres af lokation og forhold i øvrigt.

Claus Oreskov. Privatfoto

Claus Oreskov, 1947:

Jeg vil citere en tidligere russisk Afghanistan-veteran Valery Anatolievich Burkov, der selv mistede begge ben i krigen, og blev dekoreret med Sovjetunionens Helt: ”Ingen kan hade krig mere end soldater gør, især dem, der har været i kamp. Jeg vil ikke ønske for nogen, at de skal deltage i kamp. Krig er hård og unaturlig”.

Frank Mølgaard, 1961, Espergærde:

Her er der virkelig tale om flygtninge, der har brug for hjælp.

Jan Algreen-Ussing. Privatfoto

Jan Algreen-Ussing, 1944:

Selvfølgelig har vi et ansvar for de mennesker, vi allierer os med. Alt andet er for usselt.

Viggo K. Pedersen, 1940, Helsingør:

99 % af afghanerne går helt ind for Sharia. Dette samfund er klandelt med forskellige private krigsherrer/klanoverhoveder. Men det gider ingen sætte sig ind i.

William Leedgaard. Privatfoto

William Leedgaard, 1943:

Forsvarsminister og udenrigsminister bør træde tilbage på grund af manglende rettidighed.

Mads Friis Sørensen. Privatfoto

Mads Friis Sørensen, 1968:

Verdenssituationen byder os at eksekvere en aktivistisk udenrigspolitik. I en globaliseret verden har hændelser i andre dele af verden stor indflydelse på Danmark. Når vi griber til væbnet intervention, og vi beder om lokal hjælp, skal vi fra starten være klar til at hjælpe de lokale, der hjælper os, hvis en situation magen til den i Afghanistan skulle opstå.

Noah Nevado, 1982, Helsingør:

Hvis man har hjulpet Danmark og danske soldater i krig, og på den baggrund er i fare, så har vi selvfølgelig en forpligtelse til at sørge for at beskytte disse mennesker og deres familier. Uden dem kunne danske soldater og samfundsopbyggende udsendte ikke have udført deres arbejde. Der er jo ingen normalttænkende mennesker, der, hvis de kunne hjælpe, ville overlade deres bedste venner til den visse død. Disse mennesker og deres familier har været de danske udsendtes bedste venner og med deres faglige kvaliteter, vil de også blive de bedste venner af det danske samfund, hvis vi tager godt imod dem og giver dem en fair chance for at blive en ligeværdig del af befolkningen. Fremadrettet bør Danmark kun deltage i FN-missioner.

Jesper Otzen. Privatfoto

Jesper Otzen, 1946, Hornbæk:

Når spørgsmålet om Danmark fortsat skal engagere sig i krige verden over stilles, kan man jo besvare det med et rungende "nej". For umiddelbart har vi ingen interesse i at forsøge at ændre andre landes måde at indrette sig på med krudt og kugler. Men, da vi er medlem af NATO, har vi forpligtet os til et fælles forsvar, idet NATO er etableret i overensstemmelse med artikel 51 i FN’s pagt, hvor artikel 5 er den centrale bestemmelse, den såkaldte ”musketér-ed”. Artiklen fastslår, at et væbnet angreb mod en eller flere af medlemslandene skal betragtes som et angreb på dem alle. Derfor kom vi med i Afghanistan efter angrebet på USA den 11. september 2001, og derfor har vi soldater på vagt i de baltiske stater som værn mod et eventuelt russisk angreb.

Kjeld Leth. Privatfoto

Kjeld Leth, 1943:

På grund af vores geografi og ministørrelse nytter det ikke at stille sig uden for USA's beskyttende magt. Men vores udadrettede aktiviteter bør være humanitært begrundet, og her kan vi både gøre en forskel og medvirke til fredelige løsninger. Erfaringerne taler deres tydelige sprog. Ved krig vindes der intet. Det er frygteligt at menneskehedens lange historie stadig bygger på, at magt skaber fred, når næsten alt viser det modsatte. Og krig mod ideologier er da det mest håbløse.

Bodil Strandgaard Schau. Privatfoto

Bodil Strandgard Schau, 1962:

Når Danmark har været med i Afghanistan, har vi også et ansvar både for de mennesker, der har arbejdet for Danmark/samarbejdet med danskere. Det er et stort psykisk pres, at de har en tidsfrist på to år hængende over hovedet, forhåbentlig bliver der arbejdet på individuelle løsninger. Det er et svært spørgsmål, om Danmark skal gå med i krige i fremtiden. Måske i FN’s fredsbevarende styrker. Desværre får man let indtryk af, at der har været for mange tilfælde, hvor det virker, som om Vesten blot tænker på egne interesser og forkludrer det hele endnu mere.

Lene Bertung. Privatfoto

Lene Bertung, 1960, Hornbæk:

Problemet med Afghanistan er, at de ikke selv tager ansvar nu. Mange andre lande prøver at uddanne soldater, så de burde klare sig selv. I det øjeblik man trækker tropperne væk, lægger de sig bare fladt ned, og præsidenten flygter - det er sgu dårlig stil, og vi kan ikke blive ved at bruge hverken penge eller menneskeliv på at hjælpe nogen, der ikke ønsker at hjælpe sig selv.

Robert Christiansen. Privatfoto

Robert Christiansen, 1964, Snekkersten:

Vi skal ikke efterlade lokale folk, som har hjulpet de danske soldater på fremmed område. Det skylder vi dem. De er udsat for repressalier fra regeringsmagten og lokalbefolkningen, fordi de har hjulpet danske styrker.

Jørgen Manniche. Privatfoto

Jørgen Manniche, 1940, Helsingør:

Sandhederne skjules af magt og krig. Vi har et historisk, nutidigt og medmenneskeligt ansvar for undertrykkelse og nød. Vi skal ikke engagere os ved at slås og slå ihjel men ved bidrag med fredelige midler for fredskaben, understrege både tillid, frihed og fællesskab m/k og drøfte muligheder i stedet for opium. Beskyttelse er at respektere islam.

Peter Bertram Hansen. Privatfoto

Peter Bertram Hansen, 1948:

De personer der har hjulpet de danske, der har været involveret i Afghanistan, skal selvfølgelig hjælpes.

Pia Hartvig Agerskov.  Privatfoto

Pia Agerskov, 1965:

Synes dette spørgsmål handler om, I ikke tør være politisk ukorrekte og stille egen andedam spørgsmål.

Winnie Raundorf. Privatfoto

Winnie Raundorf, 1946, Hornbæk:

Jeg vil meget gerne give husly til afghanere med det forbehold, at de ikke skal springe over i boligkøen. De må blive boende i de boliger, de bliver tildelt på flygtningecentrene. Vi mangler rigtig mange almene boliger i DK, og folk er ofte skrevet op i 20 til 30 år, og disse borgere skal beholde deres nummer i boligkøen.

Vil du med på Holdet?

Holdet er Helsingør Dagblads netværk af lokale, som har lyst til at få indflydelse ved at blande sig i lokaldebatten.

Tilmeld dig her på helsingordagblad.dk/holdet.

Kristoffer Thiesen, 1989, Espergærde:

Hvis USA går ind i Afghanistan igen, er Danmark fundet til at hjælpe, så det havde været bedre med et "måske" til det første spørgsmål, og alle dem der hjælper Danmark skal ikke have en kniv i ryggen, selv om der er visse regler, hvis et samarbejde ophører, må man se igennem øjnene med det, og for eksempel hjælpe i stedet. I stedet forviser arbejdspladser folk herhjemme, der lukker døren, når folk bliver syge. Bare virkelighed.

Nicolas Thorsen, 1975:

Hold spørgsmålene neutrale/objektive og ikke farvet af egne holdninger. Det er ikke objektivt at skrive: "Skal vi give husly til de afghanere, der har assisteret DK's arbejde i Afghanistan?" Det er ikke DK's arbejde, det er deres eget arbejde. FN skal kun lave bæredygtigt arbejde. Det er ikke bæredygtigt at gøre en indsats, men så snart FN trækker sine styrker ud igen, så overtager de magten igen. Det er spild af penge og ressourcer, og dem der har taget den beslutning burde skydes for inkompetence. Vågn nu op - hvor svært kan det være? Lær at tænke bæredygtigt. Det vil sige, når støtten er væk, skal de selv kunne forsvare sig. Innovativ og bæredygtig tænkning burde være et fag i skolen. Det er vigtigere end så mange andre fag.

Ole Jens Nielsen. Privatfoto

Ole Jens Nielsen, 1943, Helsingør:

Vi må sørge for, at der ikke kommer uvedkommende, som man har læst, ind.

Bertel Johansen. Privatfoto

Bertel Johansen, 1948:

Det er vanskeligt at definere, hvem der har hjulpet hvem i Afghanistan, og hvem Taliban vil forfølge. Men afghanere der været ansat af den danske stat, og som med føje kan frygte for livet under Talibans voldsdiktatur, bør have flygtningestatus i Danmark.

Jytte Kæraa. Privatfoto

Jytte Kæraa, 1941:

Vi skal blande os i andre landes konflikter med omhu og omtanke. Vil det hjælpe på længere sigt?

Nicholas Just. Privatfoto

Nicholas Just, 1970:

Danmark skal naturligvis fortsat deltage i kampen mod terror, men vi skal ikke deltage i "nation building" i den tro, at vi kan tvinge andre mennesker til at leve som os. Almindelig borgerlig ordentlighed tilsiger, at vi naturligvis hjælper de lokale ansatte, som har arbejdet og hjulpet Danmark og danske soldater. Man efterlader aldrig nogen til fjenden, det ved enhver god soldat.

Hans Kjærgaard. Privatfoto

Hans Kjærgaard, 1948:

Anders Fogh med flere bør stilles til ansvar for Danmarks deltagelse.

Rasmus Melgaard. Privatfoto

Rasmus Melgaard, 1977, Kvistgård:

Det er ikke så sort/hvidt det her. Det kan absolut virke som 20 spildte år, når det på så kort tid kan lykkes at rive det hele ned. Desværre virker det til, at det er noget, vi burde have været bedre forberedt på, og som har været et spørgsmål om tid, før det ville ske. Det er forfærdelige ting, vi er vidne til i øjeblikket, og jeg håber, vi får reddet dem ud, som Taliban har udset som trusler mod deres stenalder ideologi. Samtidig er det et puslespil af de store, at det er de “rigtige” mennesker, som kommer ud, og som har lyst til det liv, som den vestlige verden kan tilbyde. Det er ikke så enkelt, som for eksempel Rasmus Jarlov og flere DF-politikere vil gøre det til.

Flemming Ohm. Privatfoto

Flemming Ohm, 1949, Helsingør:

Danmarks eventuelle engagement i et fremmed land skal afgøres fra sag til sag.

Frans Mikael Jansen. Privatfoto

Frans Mikael Jansen, 1954:

Der er brug for mere velovervejede og ærlige analyser, inden Danmark engagerer sig militært. Der er brug for klare målsætninger, exit strategier og meget mindre politisk spin.

Jacob Mikkelsen. Privatfoto

Jacob Mikkelsen, 1983:

I den nuværende situation, hvor landet er kollapset, giver det mening at hjælpe dem, der er i nød. Dog skal vi huske på, at det ikke, som det ofte beskrives, den enkelte tolk eller anden medarbejder der har hjulpet os. Vi har hjulpet dem med at holde en fjende fra døren, som de selv ønskede at holde fra døren. Så for at vi kunne hjælpe dem bedst muligt, havde vi brug for at kunne tale med de lokale afghanere, så de hjalp os med at hjælpe sig selv. Man skal også huske på at dem, der har ageret som tolke, er dem med ressourcer, og tit nogle der har gået på universitetet. Så ved at hjælpe alle ud dræner man også landet for mange af de ressourcer, som kan være med til at bygge landet op igen. Der er selvsagt i den nuværende situation ikke meget at genopbygge, men man efterlader alle dem uden ressourcer, som ikke har muligheden for at tage derfra. Jeg mener, vi skal hjælpe men samtidigt huske på at situationen ikke er sort/hvid.

Ole Schmidt. Privatfoto

Ole Schmidt, 1942, Espergærde:

Vi skal ikke fremover deltage i krige i andre lande, som ligger i splid med sig selv. Vesten kan ikke via militærmagt implementere en demokratisk styreform i et land, som ikke helhjertet selv vil kæmpe for dette mål. En demokratisk styreform skal komme fra et lands egne indbyggere, og militær intervention udefra vil altid lide nederlag. Eksemplerne er talrige. Afghanistan er kun et blandt mange. Hvor længe skulle koalitionen være blevet i Afghanistan for at opnå noget, der måske ville ligne en demokratisk styreform i Afghanistan? 40, 50, eller 100 år? Et land, hvis indbyggere ikke helhjertet selv vil medvirke/kæmpe for frie og demokratiske forhold, kan ikke hjælpes. Afghanistans fremtid er dets eget ansvar. 20 års militærhjælp til Afghanistan har ikke kunnet forhindre, at landets egen hær falder som en kulisse, når landet skal stå på egne ben mod Taliban. Skulle Vesten have fortsat at hjælpe/støtte et land, som i den grad ikke selv viser, at de vil kæmpe for friheden? Danmark, USA og andre i koalitionen har ikke svigtet Afghanistan. Men Afghanistan har ikke villet hjælpe sig selv. Når USA trækker sig - efter 20 år - falder hele "korthuset". Vi skal fremover kun - om nødvendigt - hjælpe lande, som helhjertet selv aktivt kæmper for at opnå frie og demokratiske forhold.

Claus Helge Nielsen. Privatfoto

Claus Helge Nielsen, 1958:

Ja, vi skal fortsat engagere os sammen med andre og gøre vor del til at sikre freden i vor verdensdel. Det er kun rimeligt, at de mennesker som vi har ansat, vel vidende at dette kunne indebære en personlig risiko for dem eller deres nærmeste familie - der har jo aldrig været fred i Afghanistan i denne periode - bør nu, hvor denne risiko er ganske reel, forvente at vi tager os af dem. At Taliban er tilbage i Kabul er ikke enden på denne ulykkelige situation. Der vil fortsat være stammekrige. Taliban råder over 75.000 mand - i et land, der har 38 millioner indbyggere - ikke alle er hardcore muslimer som udtrykt igennem Taliban, så over tid vil dette skabe gnidninger og være kilde til en eventuelt borgerkrig. Dette kan naturligvis føre til ydre flygtningeproblemer, som Danmark om muligt bør deltage i at få løst i nærområdet via EU-samarbejde. Men vi må også være forberedte på at løfte en fair andel af afghanske flygtninge, der dukker op i EU.

Maria Petersen. Privatfoto

Maria Petersen, 1977:

Hvis der er mennesker, der potentielt er i livsfare, fordi de har hjulpet os i Afghanistan, er det vores pligt at sikre, de kan komme ud af landet og sikre at deres liv ikke er i fare.

Ken Nilsson, 1949:

Dårligt samarbejde i bl.a. NATO er det sørgelige resultat af denne internationale konflikt. Nu får islamister mv. langt større råderum, og dermed får vi mere terror og en langt mere usikker verden.

Robin Corneliussen. Privatfoto

Robin Corneliussen, 1953:

Der vil være uroligheder og krig i Afghanistan. Der er så mange særinteresser, og mange etniciteter samlet i landet fra de omkringliggende lande. Landets demografi består yderligere af stammer, klaner. Når der har være to supermagter dernede, der har trukket sig tilbage, er der noget helt galt. Guerillakrig - som det er - har vist sig at være den værste krigsform at bekæmpe. Og når det er religionsfanatikere, der mistolker koranen og bruger den til at oppiske en ikke holdbar moral, er det i min optik at trække vores soldater hjem.

Claus Skov Christensen, 1942, Espergærde:

Vi skal ikke modtage bekvemmelighedsflygtninge, men dem der har hjulpet vore soldater i Afghanistan, skal vi også hjælpe.

Ingrid Lendrop Malmstrøm. Privatfoto

Ingrid Lendrop Malmstrøm, 1954:

Selvfølgelig kan vi ikke som lilleputland rumme tusindvis af flygtninge, så vi må dele denne flygtningekvote med andre lande i verden. Det er vores kristenpligt at hjælpe dem.

Knud Mogensen. Privatfoto

Knud Mogensen, 1962:

Det har været beskæmmende, at se den måde evakueringer blev håndteret på fra starten. Rettidig omhu har været fuldstændig fraværende. Nu det er kommet i gang, skal vi selvfølgelig tilbyde alle, der har arbejdet for os, både militært og civilt, opholdstilladelse i Danmark. Det skal ske uden at skille far, mor og børn fra hinanden. Hele familien skal herop.

Torben Hill. Privatfoto

Torben Hill, 1954:

Vi har ressourcerne og nogle af verdens bedste soldater, der kan gøre en stor forskel.

Max Tranebæk. Privatfoto

Max Tranebæk, 1954, Helsingør:

Fælles for alle tolkene var, at ingen støttede os vesterlændinge af moralske, politiske eller etiske grunde. Ingen. Det var lønnen. Lønnen var – efter afghanske forhold – fantastisk høj og derfor var jobbene som tolke også meget eftertragtede. Tolkene gjorde det for pengenes skyld. Selv om alle tolkene, i alle de missioner jeg har været på, kunne behandle både pistoler og ikke mindst en AK-47 riffel, så fik de aldrig udleveret et våben – og hvorfor mon? Tænk lige over det. Ikke engang et personligt våben eller en kniv måtte tolkene have med sig, når vi kørte eller fløj ud. En årsag til at det var sådan kunne måske være manglende tillid til tolkene? For at gøre det enkelt. Tolkene var det tætteste, man kan komme på ubevæbnede lejesoldater. Derfor skal de ikke til Danmark på evig forsørgelse. Det er alt for farligt og dyrt. Vi har problemer nok med folk fra Mellemøsten.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som ikke kan betale husleje

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce