Annonce
Holdet

Holdet er splittet: Hvem var her først? Menneskerne eller mågerne?

Kjeld Leth. Privatfoto
Mågerne har været det helt store emner den seneste uge. Derfor har vi også spurgt Holdet om dem i denne uge. For er måger selvskrevet, når man bor i kystby? Er der kommet flere? Er de blevet mere nærgående? Og skal de reguleres? Du kan læse deres svar her.

Kjeld Leth, 1943:

Når en art får overtaget i.f.t. til en naturlig balance, skal der foretages indgreb. I Hellebæk har vi et tilsvarende problem med skarven, som har udviklet flere store kolonier, der ødelægger skov og søer, samtidig med at de er stærkt støjende. Fuglen er fredet, men det bør ikke betyde, at vi ikke skal regulere bestanden. Helsingør skal have plads til måger men i et reguleret og begrænset omfang. Det er besværligt, men der er vist ingen bedre vej end at forhindre æggene i at klækkes gennem perforering eller oliebehandling.

Robin Corneliussen. Privatfoto
Annonce

Robin Corneliussen, 1953:

For at mågerne ikke kan sidde på hustagene, læste jeg engang, at man kan spænde tynde stålwirer ud højest oppe på tagene, så tynde at det er umuligt for mågerne at sidde der. Det kunne også være en god opgave for vores jægere at få bragt mågebestanden ned i et acceptabelt leje, selvfølgelig med forudgående instrukser fra kommunen. En sidste ting: Det skal være forbudt at sætte mad ud til de vilde dyr i naturen, så vi undgår, at denne slags dyrs bestande bliver alt for høj.

Steen Withen Nielsen. Privatfoto
Annonce

Steen Withen Nielsen, 1946:

Jeg har arbejdet i frihavnen, hvor pakhusene med deres småstensbelægning er perfekte 'strande' for mågerne, men der har man sat højtalere op, som sender ugle/falkeskrig ud i æteren. Det holder mågerne væk.

Bertel Johansen. Privatfoto
Annonce

Bertel Johansen, 1948:

Jeg nyder dagligt lyden af de forskellige mågearter. De er flotte og imponerende, og der er heldigvis nogle her omkring, der undertiden fodrer dem lidt, så vi har meget glæde af dem.

Claus Vejlø. Privatfoto
Annonce

Claus Vejlø, 1941:

Når de går rundt på bordene på havnen og Axeltorv, er det på tide at gøre noget.

Jørgen Busch. Privatfoto
Annonce

Jørgen Busch, 1958, Helsingør:

Vi går alle ind for en proaktiv klima- og bæredygtighedspolitik, naturbeskyttelse, planteliv, dyreliv og biodiversitet. Dyrevelfærd er en integreret del heraf, som vi også alle vil være med til at prioritere højt. Så scenen er i dén grad sat, og når man som jeg kæmper for beskyttelsen og den bæredygtige benyttelse af Øresund, er svaret helt klart. Vi er godt rådgivet af biologer og dyreværnsforeninger. Øresunds fauna, 155 fiskearter, fugle, sæler, svaner, skarv og naturligvis også måger, må vi som et væsentligt beskyttelsesværdigt naturelement og på allerbedste vis bidrage til at værne om.

Annonce

Nicolas Thorsen, 1975:

De overskider bilerne nede i byen og larmer om natten, så man bliver forstyrret i sin nattesøvn. De skal ikke forstyrre vores nattesøvn.

Camilla Novaa. Privatfoto
Annonce

Camilla Novaa, 1982, Helsingør:

Hvis folk lader være med at smide deres madrester ud ad deres vinduer, så vil en del af mågerne helt sikkert forsvinde. Har både oplevet på Vapnagård, Nordvej, Sydvej, Søvejen og Sundparken, at nogle står og smider deres madrester ud til mågerne.

Annonce

Frank Mølgaard, 1961, Espergærde:

Man kunne opsætte mågeskræmmere, hvor de er mest generende, men synes faktisk vores rågekolonier er værre.

Claus Ejlersen. Privatfoto

Claus Ejlersen, 1946:

Vi har både måger, råger og skader. Alle er spændende og kloge fugle. Det er en fornøjelse at se dem udnytte de forhåndenværende forhold.

Jan Hansen, 1950, Helsingør:

Ingen mad - ingen måger. Vi kan sørge for ikke at fodre dem og smide madaffald ud uden for lukkede skraldespande. Kommunen skal skifte åbne skraldespande ud med lukkede og tømme dem ofte. Måger er en plage.

Jørn Juul Hess. Privatfoto

Jørn Juul Hess, 1956:

Måske kunne man gøre nogle andre områder mere attraktive for mågerne. I øvrigt mener jeg, at skarven er et langt større problem.

Mads Friis Sørensen. Privatfoto

Mads Friis Sørensen, 1968:

Mågerne er en del af det at bo ved vandet. Der er udviklet en form for kultur, hvor vi vil kunne bosætte os, lige hvor det passer os, og så skal omverdenen tilpasse sig vores ønsker og behov. Det er ikke OK, hvis måger er aggressive, bortset fra når de har unger. Men ofte er mågerne mere bange for os mennesker, end vi er for dem. Lad mågerne være i fred, så lader de sikkert også os i fred. Det er ikke rigtigt, hvis man kan sidde på en havnekant, uden at der er mågeskrig som en del af lydbilledet.

Inger Abildgaard. Privatfoto

Inger Abildgaard, 1952, Espergærde:

Vi fortrænger mågerne ved at tillade bebyggelse tættere og tættere på kysten. Hvis vi vil have fred for mågerne, må vi overlade noget af kysten til dem. Kysten er mågernes naturlige opholdssted.

Janne Billsteen Christensen. Privatfoto

Janne Billsteen Christensen, 1967:

Skal vi til at reducere en fuglebestand, for at mennesker skal have fred og ro? Det lyder virkelig underligt.

Jette Schwartz. Foto: Lars Johannessen

Jette Schwartz, 1961, Snekkersten:

Det må være muligt at regulere bestanden ved hjælp af nogle dygtige jægere. De er virkelig ulækre, når de flyver hen over spisebordene ved restauranterne og tømmer skraldespande.

Claus Helge Nielsen. Privatfoto

Claus Helge Nielsen, 1958:

Jeg oplever mågerne som en gene - mest tidligt om morgenen - hvis man sover med åbne vinduer, som jeg (og vel mange andre for tiden) gør, så er de tidligt oppe og støjer med deres skrig. Ligesom de gerne indtager tagryggene om dagen og støjende kommunikerer med hinanden. Om vinteren, hvis man fodrer fuglene med lidt brød, er mågerne der i løbet af ingen tid - og vi taler ofte om fem, otte stykker. Måger er så talrige at det bør være tilladt at regulere bestanden - evt. ved at sprøjte deres æg. Omvendt hører der naturligvis også måger til i et havnemiljø, hvorfor vi bør acceptere nogle, også selv om de kan være lidt nærgående.

Torben Hill, 1954:

Der er alt for mange aggressive og larmende måger i Helsingør, og de må for mig meget gerne reguleres - der er alt for meget tilgængeligt føde for måger, rotter og sortfugle - det bør der også gøres noget ved.

Claus Skov Christensen, 1942, Espergærde:

Det er især de store mågearter, der helt uden grund højlydt jamrer sig og samtidig nogle ællinger og lign.

Jørgen Lind, 1953:

Ja, mågebestanden skal reguleres - i byområder. Ligesom bestanden af vildsvin og ulve.

Janne Fjeldborg Krogh. Privatfoto

Janne Fjeldborg Krogh, 1945:

Har man læst Jonathan Livingston, "Havmåge", har man et kærligt forhold til havmåger. Richard Bachs fortælling om havmågen Jonathan er en fabel om frihed for menneskene. På smukkeste vis spørger han: ”Hvordan kan vi blive frie og uafhængige og opnå at leve i nuet uden en masse begrænsninger, der hindrer os i at leve det liv, vi virkelig ønsker?”

Viggo K. Pedersen, 1940, Helsingør:

Der er måger, og så er der for mange og for pågående måger. De har vænnet sig til udeservering og mennesker. Bestanden er nem at regulere på human måde. Man sprøjter bare æggene med olie, så de ikke klækkes. Herefter flytter mågerne bopæl, og bestanden bliver ikke fornyet med unger.

Sofie Schwartz. Privatfoto

Sofie Schwartz, 1989:

Altså: en skytte ud to gange årligt og lige holde bestanden lidt i skak. Det vil ikke gøre noget. Der er jo et ret anerkendt dueværn i mange boligområder i København. Så hvorfor ikke anvende det mod måger?

Niels Erik Clausen. Privatfoto

Niels Erik Clausen, 1949:

Måske skulle I finde en ny redaktør eller nogle mere relevante emner?

Allan Bansholm Nilsson. Privatfoto

Allan Bansholm Nilsson, 1941:

Det er et menneskeskabt problem med vort eget affald, og ikke naturen der er årsag. Da vi næppe kan få folk til at regulere affaldet, må vi regulere mågeantallet.

Nanna Folkmann. Privatfoto

Nanna Folkmann, 1946:

Jeg har boet i byen i 23 år og har aldrig oplevet gener fra mågerne som i år. Vi har haft en mågeunge i vores gårdhave. Den er ikke udruget hos os, og vi ved ikke, hvordan den er kommet der, men det har betydet, at vi ikke har kunne benytte vores gårdhave som vanlig. Vi har alle prøvet at blive angrebet af de voksne måger.

Nanna Gal Ostenfeld, 1989:

Vi bor ikke blot i en kystkommune men i en havnekommune med fiskerbåde, skibe og lystfiskere på molerne. Mågerne var her først, de er natur og dyreliv som bidrager til den maritime atmosfære. Der er flere tiltag, man kan lave som at sætte kunstige fugle op mv. som restauratør, hvis man er meget generet af mågerne, og ellers er det bare at nyde den maritime atmosfære i vores dejlige kommune. Er der problemer med en for stor bestand, skal man dog sætte ind for at passe på såvel byen/kommunen og den naturlige fordeling i de forskellige fuglearter, således at en eventuel for stor mågebestand ikke overtager, eller giver trange kår for andre - og lige så vigtige - fugle- og dyrearter i kommunen.

Niels Bull 1965, Tikøb:

Mågerne har ingen naturlige fjender, og er alt for dominerende i bybilledet. Regulering er absolut ok.

Erik H. Pedersen, 1946, Snekkersten:

Mågerne er ikke så dumme. De tilpasser sig blot forholdene for at overleve. Vi mennesker er flyttet længere ind på deres territorier med kystnære boliger og restauranter med udeservering tæt på kajkanten. Sidst jeg var på havnen til en frokost, smed jeg en kold pomfrit hen til en gråskurv, den begyndte straks at hakke i fritten, men VURSJ, så kom der en måge og snuppede den og 1-2-17, så var vi omringet af måger. Det gør jeg ikke mere, for mågerne larmer og skider, og så er de ikke så bange for mennesker. De er temmelig ubehagelige.

Ayoe Sørensen. Privatfoto

Ayoe Sørensen, 1963:

Regulering.

Mille Stagsted. Privatfoto

Mille Stagsted, 1971, Helsingør:

I dag er det sådan, at alt skal være pænt og roligt, og der er ikke plads til naturen, medmindre den er pæn og ikke roder eller larmer.

Kirsten Dalsgaard Levin. Privatfoto

Kirsten Dalsgaard Levin, 1964:

Jeg har selv boet i city i over 20 år, men er flyttet på landet. I 2015 var det et kæmpe problem. Jeg fornemmer, at noget blev gjort dengang.

Lars Bjørn Madsen. Privatfoto

Lars Bjørn Madsen, 1951, Helsingør:

Måger er for mig en naturlig og charmerende del af vort hav- og havnemiljø, og jeg ville da nødigt undvære dem. Jeg boede selv nær havnen i 15 år, hvor mågernes skrig var en lige så naturlig del af miljøet som larmen fra det hedengangne værft. Kan man ikke lide mågeskrig, må man vælge et andet sted at bo - dér, hvor larmen fra motorplæneklipperne og hundenes gøen i stedet kan nydes. At mågerne har vænnet sig til mennesker er naturligvis et problem, som jo også gælder ræve og råvildt. Jeg har dog ikke et bud på en løsning af dette problem.

Hans Kjærgaard, 1948:

Når mågerne søger til byen, er det for at finde den føde, de ikke længere kan finde i Øresund. Derfor burde Øresund gøres til nationalt naturområde, der vil fremme fiskebestanden.

Steen Ravnborg. Privatfoto

Steen Ravnborg, 1957, Helsingør:

Hvis en beboelse, udskænkningssted eller lignende besættes af måger og redebygning, bør en lodsejer kunne regulere denne forstyrrelse uden at skulle stå til regnskab over for Dyrenes Beskyttelse eller offentlige folkedomstole.

Flemming Ohm. Privatfoto

Flemming Ohm, 1949, Helsingør:

Der er for mig to væsentlige mågeproblemer: For det første skriger de fra meget tidlig morgen, hvilket deres unger også gør. For det andet dykker de truende langt ned for at skræmme en væk, når de er i ynglesæsonen, selvom der er stor afstand til ungerne på hustagene.

Ole Bjørn Rasmussen, 1940:

Det ville måske hjælpe lidt på ulemperne med mågerne, hvis folk lod være med at fodre dem - samt at man fjerner æg og reder i ynglesæsonen.

Maria Mbalyowere. Privatfoto

Maria Mbalyowere, 1988:

Mågerne er en del af de naturlige dyr omkring kystbyerne og er et vilkår. Dette gælder både for de gæster som besøger kystbyerne, beboerne og restauratørerne. Mange dyr fordrevet fra områder med mennesker har ikke nødvendigvis andre steder at tage hen.

Dorit Andersen. Privatfoto

Dorit Andersen, 1955:

Mågerne bør, sammen med allikerne, kragerne og rågerne, reguleres.

Kristoffer Thiesen, 1989, Espergærde:

Man skal huske på, at dyrene var her først, og mennesker først har bygget byerne op efterfølgende. Så vidt jeg ved, er der ikke lavet en jagtsæson for måger? Kunne ellers være fedt i et nyt program med ”Nak & Æd”.

Noah Nevado, 1982, Helsingør:

Selvfølgelig er der måger, når vi bor tæt ved havet. Det er noget af det, som man, som besøgende i byen, vil anse som charmerende, for så ved man, at man er tæt på havet. Det er faktuelt, at mågerne har tillært sig livet tæt på mennesker, og derfor med tiden er blevet mere nærgående. Som udgangspunkt kan vi tage vores forholdsregler ved at undgå at smide madaffald og også opsætte en fugleskræmmer. Der hvor bebyggelser er slemt generet, kan det give mening, at de får tilladelse til selv at hyre en jæger til at begrænse bestanden i området. Det er dog ikke en kommunal opgave.

Hedvig Vestergaard, 1949:

Lad nu de måger være i fred og sæt dig med din mad et andet sted.

Ingrid Lendrop Malmstrøm. Privatfoto

Ingrid Lendrop Malmstrøm, 1954:

Kan de ikke leve af fiskene i Øresund?

Gitte L. Brandenburg. Privatfoto

Gitte Brandenburg, 1964:

Vi bor i en kystby - der er måger. Vi har taget mågernes levepladser. Det er os, der er i vejen for dyr og fugle, og det er mennesker, der ødelægger landet og naturen, som det burde være. Jeg kan dog sagtens forstå, at der er nogen, der føler sig irriterede. Mit råd er at sørge for at affaldsstativerne er forsvarligt lukkede, spiseligt affald fjernes samt at man ikke fodrer mågerne, ej heller på torvet. Sæt elektroniske mågeskræmmere op og dæk til med net eller 'fugle pigge', hvor de sidder og bygger reder. Så vil de forsvinde fra områder, hvor de ikke er ønskede.

Lene Bertung. Privatfoto

Lene Bertung, 1960, Hornbæk:

Dette er ikke lige min spidskompetence. Jeg har ikke nogen mening om det.

Marcus Huusom. Privatfoto

Marcus Huusom, 1999:

Måger er gode, måger er fine, men lad dem blive pløkket, hvis de bliver en pine. Måske man kunne gøre det til en turistattraktion at komme og skyde måger, eksempelvis fra toppen af værftet.

Jytte Kæraa. Privatfoto

Jytte Kæraa, 1941:

De generer meget, hvor vi bor. De larmer og er aggressive og er værst, når der er unger. Der må være nogle ornitologer, der kan fortælle, hvorfor mågerne er kommet længere ind i landet, og hvad man kan gøre for at afhjælpe problemerne.

Jesper Holm, 1947:

Det er vel et spørgsmål om at tilpasse mågebestanden.

Jeanne Højstrøm. Privatfoto

Jeanne Højstrøm, 1952, Helsingør:

Når nogen mener, det er et problem, skal man løse det. Da jeg ikke er tæt på dem, kan jeg ikke udtale mig om problemet .

Ole Holde. Privatfoto

Ole Holde, 1946:

Vi skal være her allesammen - også mågerne. Men der må gerne iværksættes foranstaltninger, som sørger for at begrænse generne for beboerne i byen, herunder bl.a. restauranterne og deres gæster, som er stærkt plaget af de nærgående og skrigende måger.

Estrid Dyekjær. Privatfoto

Estrid Dyekjær, 1979:

Hvis bestanden er en invasiv art og truer den naturligt forekommende fauna eller flora, skal der naturligvis reguleres, men præcis som fjæsinger, brandmænd og tang i badevandet, er det en del af den natur, der omgiver os. Det må man altså acceptere eller blive hjemme inden døre i sikker afstand fra fugle, fisk og frisk luft.

Ellen Skibsted, 1939, Helsingør:

Måger hører til i kystområdet.

Søs Steen Hougaard. Privatfoto

Søs Hougaard, 1967:

Jeg mener, at mågeproblematikken er menneskeskabt. Mange mennesker fodrer mågerne ved de udendørsserveringer, vi har. Hvis man ikke gjorde dette, ville de ikke blive så nærgående.

Jesper Otzen. Privatfoto

Jesper Otzen, 1946, Hornbæk:

I takt med at der er kommet flere og flere fabriksbygninger med flade tage tæt på byerne her i Nordsjælland, er det naturligt, at måger søger derhen for at bygge reder, da det er sikrere ynglesteder end alle strande og strandarealer i området, der er overrendt af mennesker og hunde.

Nikolaj Vincent Olsen. Privatfoto

Nikolaj Vincent Olsen, 1976:

Det lader til, at mågerne nu begynder at adoptere vaner fra andre fugle for at dække deres behov, og dermed også er med til at udkonkurrere andre fugle. Det synes jeg er synd. Vi har tidligere haft fiskeri i byen, hvorfor der naturligvis var en interesse for måger i at være her, men da fiskeriet er flyttet, giver det ikke længere mening at have fugle, som udkonkurrerer de andre arter i nærområdet.

Sascha Hirtsgaard. Foto: Lars Johannessen

Sascha Hirtsgaard, 1975:

Jeg tænker, man måske godt kan skære lidt i bestanden. Hvis det ikke påvirker livets cyklus. Og så den yngletid. Så larmer ungerne, når de sidder alene et sted. Det overlever vi nok.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som ikke kan betale husleje

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce