Annonce
Helsingør

Humlebæk fik vigtig udesejr mod topholdet fra Slangerup

Malek Soboh var Humlebæks bedste. Foto af Magnus Kaas
Annonce

Det var med bange anelser, at Thomas Jensens tropper fra Humlebæk tog til Slangerup lørdag eftermiddag for at spille mod rækkens nummer tre, Slangerup & Omegn.

De bange anelser bundede i en række afbud fra nogle af holdets centrale spillere, heriblandt anfører Christian Pedersen, der stadig er ude med en skade.

Der gik dog ikke lang tid, før de anelser var gjort til skamme. To minutter inde i opgøret bragte Humlebæks Malek Soboh nemlig udeholdet på vinderkurs med en flot scoring. Et langt udspark fra Andreas Jensen i målet blev forlænget af Bjørn Kjær Jensen, hvorefter Malek med sin hurtighed løb fra forsvaret og køligt lagde bolden i nettet. Det var en drømmestart for gæsterne.

20 minutter senere var Malek på spil igen, da han på en endnu en friløber kom til en stor chance. Målmanden fik fint afværget i denne omgang.

Den første halve time stod i Humlebæks tegn. De sad fint på spillet og havde et par gode chancer. Herefter skiftede begivenhederne hovedperson, og Slangerup kom noget bedre med i kampen.

De begyndte at lægge pres på Humlebæk, og var generelt mere aggressive på både første- og andenbolde.

Det aggressive pres gav pote kort inden dommerens pausefanfare lød, da et udspark fra Andreas Jensen blev headet tilbage henover forsvaret, hvor en Slangerup-spiller var vaks, han fulgte med bolden og udlignede sikkert til stillingen 1-1.

Annonce

Ændringer i pausen

I pausen lavede Thomas Jensen nogle rokader og taktiske ændringer, hvilket man tydeligt kunne se på spillet i anden halvleg. Bl.a. gik man bort fra de lange afleveringer, som hjemmeholdet var gode til at modstå, og i stedet begyndte Humlebæk at spille bolden langs jorden og fra side til side. Det kastede flere overtalssituationer af sig til udeholdet og også et par halve chancer.

Man skulle frem til det 85. minut før kampens afgørelse kom. Igen var det Malek Soboh, der med sin hurtighed løb en stikning fra Robin Christensen op, rundede målmanden og trillede bolden over målstregen.

I overtiden blev der uddelt rødt kort til Slangerup, hvilket udløste dårlig stemning blandt hjemmeholdets tilskuere og spillere.

Det var Humlebæk imidlertid ligeglade med, og de formåede at holde stand indtil dommeren tog fløjten til munden for sidste gang, og Humlebæk kunne gå sejrrigt fra banen.

Humlebæks bedste var Malek Soboh, der var en konstant trussel for Slangerup. Robin Christensen og Adam Hilsted gjorde det også fremragende.

Humlebæk spiller næste kamp lørdag den 3/10 kl. 13.00, hvor Brødeskov IF kommer på besøg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Er Gud fra Færøerne?

Annonce