Annonce
Holdet

Holdet: "En HH-forbindelse vil skade hav og by"

Pernille Brahe, 1966:Jeg frygter at klima-og miljøbelastningen ved en HH-forbindelse vil skade hav og by i et omfang, vi ikke kan forestille os. Helsingør er i forvejen rigeligt belastet af tung trafik, og en ny forbindelse vil helt klart øge forureningen, og den sydlige del af byen vil blive hårdt belastet med den nye infrastruktur, der skal bygges. Byen vil blive en transit ned mod Tyskland, og vores by vil ikke få gavn af flere besøgende. Jeg kan ganske enkelt ikke få øje på fordelene.Privatfoto
En Helsingør/Helsingborg-forbindelse er et omdiskuteret emne. Derfor har vi også bedt Holdet om deres holdning til den. Skal vi have den? Hvis ja, skal det så være en tunnel til biler eller tog? Eller begge dele? Holdet har taget stilling, og du kan læse et udpluk af svarene her.
Bertel Johansen, 1948:Skrækvisionerne om emissioner fra biler er helt forfejlet. Inden vi har den biltunnel, kører den tunge trafik på vejene på brint eller elektrofuel, stille og uden emissioner.Privatfoto
Julie Herdal Molbech, 1974:Jeg er fortaler for en løsning, der tager højde for fremtidens mobilitet i Nordsjælland. Både for erhvervsliv og borgere - og ikke mindst naturen og klimaet. Og i Radikale Venstre bakker vi op om tunnellerne - de vil skabe god sammenhæng i hele Øresundsregionen og få Helsingør og Helsingborg til at vokse sammen til ét byområde. Femern-forbindelsen er allerede under konstruktion, og den åbner en direkte vej mellem Nord- og Sydeuropa over Sjælland. Det er et skrækscenarie, at det skulle foregå via de små færger og gennem Helsingørs bykerne. Der er allerede for meget tung trafik og luftforurening, som det er. Men det må ikke betyde, at vi skal have en Ring 5 i Nordsjælland - godstransporten må enten over på bane, reduceres eller ad anden vej. Nordsjælland skal ikke være en transportkorridor for eksport.Foto: Søren Malmose
Jan Hansen, 1950:En fast forbindelse mellem HH er fremtiden. HH-forbindelsen vil gøre det noget nemmere og hurtigere at rejse mellem Danmark og Sverige og styrke samarbejdet mellem de to byer. Pendlerne vil spare meget tid, og byen vil blive fri for den tunge trafik og forurening.Privatfoto
Freddy Peter Jensen, 1950:Jeg har boet på Strandvejen i Espergærde i 35 år. I al den tid har man talt om en bro eller en tunnel. Det er nu på tide at få sat arbejdet i gang. Det giver arbejde til mange mennesker og velfærden stiger. Danmark skal betale og efterfølgende inkassere betalingen for at benytte at tunnel og/eller bro.Privatfoto
Sten Mørch Christiansen, 1950:En fast HH-forbindelse er - set med danske øjne - overflødig. Det er primært svenskerne, der vil få glæde af den. Der vil komme færre svenskere til byen, og pendlerne mellem byerne vil få længere til arbejde. Jeg tror ikke på, at svenskere i bil, der kommer op af røret ude ved Mørdrup, finder en afkørsel, vender om og kører tilbage ad Kongevejen til Helsingør for at handle. Skal vi have en fast forbindelse, så lad det være et rent gods- og person togforbindelse med en station under vores nuværende station. Færgetrafikken ad Kongevejen kan løses med et nedgravet rør under Kongevejen med ind- og udkørsel i rundkørslen ved Helsingør ret. Det giver nem mulighed for at dreje af og smutte en tur ind i Prøvestenscenteret for at handle.Privatfoto
Lena Hougaard-Thorsen, 1964:En brugerbetalt HH-forbindelse skal ikke blive dyrere for brugerne. Der skal være en brobizz der giver rabat til dem, der benytter broen ofte, og når broen er betalt, skal prisen falde væsentligt. Det burde den også have gjort på Storebælt i sin tid, som politikerne lovede. Udenlandske erhvervstransporter bør betale en højere pris for overkørsel, så danskere og svenskere har den laveste pris.Privatfoto
Allan Bansholm Nilsson, 1941:Korsør og Nyborg måtte genopfinde sig selv, efter store vanskeligheder da færgerne forsvandt. Overfartstiden er så kort, at det på sigt bliver en ren gammeldags turistattraktion at sejle over og blandt andet se Kronborg fra vandet. En tur frem og tilbage med en god frokost ombord i en skøn natur. Det har for eksempel Roskilde fjord, en turistattraktion i deres skønne natur.Privatfoto
Charlotte Parkvig, 1965:Jeg tænker, der må være en stor samfundsgevinst ved at bygge en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Der er kun 4 kilometer mellem Helsingør og Helsingborg, og i over hundrede år har man talt om at skabe en fast forbindelse. Her i år 2021 står vi endnu uden beslutning og endnu uden en plan for, hvordan en sådan fast forbindelse skal se ud. Der må være både økonomiske og samfundsmæssige gevinster ved at etablere en fast motorvejsforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg (HH-forbindelsen). Eller mere præcist; hurtigst muligt at koble E47 på dansk side sammen med E4 på svensk side med en motorvejstunnel, der leder den tunge trafik udenom byerne. En eventuel jernbaneforbindelse kunne komme til senere.Privatfoto
Søren Rasmussen, 1957:Sådan en forbindelse vil medføre, at Helsingør køres forbi. Der vil intet falde af til Helsingør. Intet. Kun forurening og grimhed. Grossister og store pakhuse vil blive bygget med grim arkitektur fra Helsingørs udkant og hele vejen til Motorvejen i Espergærde. Tung og giftig trafik vil pumpe igennem denne rute, og en forbindelse vil udelukkende handle om Sverige, Norge og Europa, med Danmark som gennemfart. Men hvem er jeg og vi til at mene noget? Showet er jo allerede i gang med stærke kræfter, der har planen i spil, og med nogle danske politikere, der falder pladask for "udvikling", når bare det pakkes lidt ind. Vi taber Helsingørs charme og skønhed, medmindre vi står sammen og afviser det totalt.Privatfoto
Jacob Mikkelsen, 1983:Jeg håber ikke, det bliver aktuelt. Når man har bosat sig i Espergærde, med udsigt til Egebæksvang og marker var det ikke med drømmen om en udsigt til en sekssporet motorvej. Man fjerner den tunge sydgående trafik fra Sverige og kører den ned gennem Nordsjælland i stedet. Sverige sparer både på slidtage på veje, samt CO2 udslip, for blot at påføre det til os i Nordsjælland. Og ikke at forglemme, at omfartsveje historisk set er med til at dræbe de byer, der bliver omgået. Nogle få i Helsingør vil få glæde af mindre trafik, mens de mange må se byen dø, og dem som har bosat sig i mindre lokalsamfund (Snekkersten og Espergærde) må betale prisen. Det vil være en katastrofe.Privatfoto
Amela Kokanovic, 1988:Jeg mener, at i en globaliseret tidsalder så er infrastruktur essensen for både integration, frihandel og turisme. Alle disse aspekter er med til at berige os kulturelt, men også styrke vores økonomi og forståelse af hinanden. Selvfølgelig skal vi have en bro, der binder os, og åbner muligheder for os, både fysisk og metaforisk. Det giver mere plads til udfoldelse, fleksibilitet ift. arbejde i begge lande og en kulturberigelse. Win win.Privatfoto
Hans Kjærgaard, 1948:Det er mere end svært at se, hvilke fordele Helsingør vil opnå ved en fast forbindelse - uanset om det er til biler eller tog. Faste forbindelser vil derimod ødelægge store naturområder, og stadig svine og støje for meget.Privatfoto
Lene Lindberg, 1961:Jeg mener, vi skal have fast forbindelse, idet det vil gøre det nemmere og hurtigere at komme frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg. Det vil betyde en del positivt i forhold til beskæftigelsen i Øresundsregionen. Vi har har i begge lande brug for at øge arbejdskraften og udbuddet. Jeg tænker også, det er godt for miljøet.Privatfoto
Knud Mogensen, 1962:HH-forbindelsen er en god ide for sammenhængen imellem Helsingør og Helsingborg området. Her mener jeg selvfølgelig, at der skal laves en jernbanetunnel, der forbinder de to byer. Det vi skabe et kraftcentrum til gavn for alle. Skinner/Station ved Helsingør gøres underjordisk. Det vil også give et dejligt område ved havnefronten. Kommer der ikke en jernbanetunnel, skal der ikke bygges en vejtunnel.Privatfoto
Bodil Strandgard Schau, 1962:Jeg tror ikke på, at vi får flere mennesker til at stoppe i Helsingørs indre by og bringe liv i handelen her. Tværtimod vil de blot køre igennem. Sejladsen bringer derimod noget særligt til byen, dens borgere, erhverv og turister.Privatfoto
Lars Bjørn Madsen, 1951:En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg medfører alt for mange uoverskuelige problemer, i forhold til at Helsingør til alle tider har haft en velfungerende færgeoverfart. At færgerne samtidig er godt på vej til at blive eldrevne og dermed mindre klimabelastende, gør en fast forbindelse endnu mere unødvendig. Vi har alle godt af at slappe af den tid, en færgeoverfart tager. At stå på dækket og nyde synet af den nære eller fjerne kyst, der nærmer sig, er da altid fascinerende. Så tag den bare med ro og nyd livet på havet.Privatfoto
Bent Stenderup, 1949:Lastbiltrafikken via Helsingør er en omkostningstung plage, som åbenbart ikke kan eksporteres til Øresundsbroen. En tunnel vil ikke afhjælpe problemet med den enorme belastning af vejnettet og diverse miljøproblemer. Helsingør er interesseret i besøg af mennesker - ikke af tonstunge lastbiler, som omkostningsfrit slider på vore veje og miljøet. Vil en fast HH-forbindelse gavne den regionale samfundsøkonomi? Man kan godt have sin tvivl.Privatfoto

Vil du med på Holdet?

  • Holdet er Helsingør Dagblads netværk af lokale, som har lyst til at få indflydelse ved at blande sig i lokaldebatten.
  • Tilmeld dig her:
    Embed:Holdet: Corona får os til at blive vaccineret mod influenza
    https://helsingordagblad.dk/holdet
Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Helsingør

Sådan kan Helsingørs mangel på pædagoger afhjælpes: De ældre må arbejde længere

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce