Annonce
Leder

Hvad tænker trafikanterne i Espergærde dog på?

Chefredaktør Peter Hagmund-Hansen. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Hvad tænker trafikanterne på Mørdrupvej i Espergærde dog på?

Tja, en del af dem tænker åbenbart ikke ret meget på deres medtrafikanter, herunder på cyklister og andre svage trafikanter. I hvert fald ikke, hvis man skal vurdere ud fra politiets seneste uddeling af fartbøder.

Som dagbladet skriver i dag, lykkedes det for nylig politiet at gribe hele 44 fartsyndere på strækningen i løbet af ganske få timer. 44 bilister, der ikke kunne overholde fartgræserne. 44 bilister, der nu får en bøde; tre af dem endda et klip i kørekortet.

Der er behov for selvransagelse blandt disse 44 farttosser. Og der er såmænd også behov for selvransagelse hos de myndigheder, der i den sidste ende har ansvaret for sikkerheden på vejen.

Der er heldigvis sjældent, at der sker uheld eller ulykker på Mørdrupvej. Det er derfor også sjældent, at mennesker kommer til skade på strækningen.

Alligevel er det nødvendigt at få sat farten ned på strækningen. Fordi den høje fart skaber bekymring blandt beboerne langs vejen. Fordi den skaber utryghed blandt andre trafikanter. Og fordi blot én kvæstet eller dræbt på Mørdrupej er én for mange.


Det er uholdbart, at politiet igen og igen skal bruge ressourcer på at stange bøder ud til bilister, der burde vide bedre.


Politiet skal have tak for indsatsen med at dele bøder ud til de mange bilister med tunge speederfødder - ikke bare denne gang, men hver eneste af de foreløbig fem gange, hvor man i år har fotograferet fartbøller på strækningen. Det er trist, at politiet er nødt til at bruge så mange ressourcer på denne ene vej i Espergærde, men sådan må det nødvendigvis være, når så mange bilister kører så stærkt, som de gør.

Den jævnlige uddeling af bøder er dybest set blot en symptombehandling, for bødeuddelingerne afhjælper ikke det grundlæggende problem: At strækningen åbenbart indbyder til, at visse bilister kører alt for stærkt.

Derfor bør kommunens vejfolk se på, hvordan man kan gøre strækningen mere trafiksikker og mere fartsikker. For det er uholdbart, at politiet igen og igen skal bruge ressourcer på at stange bøder ud til bilister, der burde vide bedre. Og det er uholdbart, at fartbølleriet på strækningen er så omfattende, som tilfældet er.

Derfor skal der gribes ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Husk lige mundbindet

Danmark

Krav, undtagelser og straf: Her er alt, du bør vide om reglerne om mundbind

Annonce