Annonce
Indland

Hver femte er stadig i tvivl om udbetaling af feriepenge

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at udbetalingen af indefrosne feriepenge får den ønskede effekt på økonomien, siger professor.

Annonce

Når det i starten af oktober bliver muligt at få fat i de indefrosne feriepenge, vil 55 procent af danskerne have dem udbetalt.

Men samtidig er hver femte stadig i tvivl om, hvorvidt de vil have pengene udbetalt nu.

Det viser en meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau.

Resultatet undrer ikke Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

- Når vi kommer over i oktober og rent faktisk konkret kan sige ja tak til feriepengene, så vil flere af tvivlerne tage imod dem.

- Lige nu er det for abstrakt, og derfor ved mange det ikke endnu. Men når guleroden er lige foran næsen, så bliver det nemmere at sige ja, siger hun.

Spørger man regeringen, skal de udbetalte feriepenge gerne gå til forbrug, så der kan komme mere gang i den danske økonomi.

Blandt de respondenter i meningsmålingen, der ved, at de vil have pengene udbetalt, forventer 56 procent, at de vil købe noget og dermed øge forbruget.

Nationalbanken estimerer, at hvis 75 procent får udbetalt pengene, og 60 procent af dem går til forbrug, vil det øge privatforbruget med cirka 13 milliarder.

Den prognose ser ud til at holde stik, når man ser på Ritzaus meningsmåling.

Det vurderer Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

- Det betyder, at vi godt kan forvente et ret pænt boost til den økonomiske aktivitet i efteråret og i foråret.

- Når næsten 60 procent siger, at de vil købe noget for pengene, så skaber man øget efterspørgsel i økonomien. Det betyder, at nogle virksomheder har brug for flere folk, og så får man flere i job.

Men skal udbetaling af feriepengene virke som tiltænkt, er det nødvendigt, at en stor del af tvivlerne ender med at sige ja til pengene, slår Michael Svarer fast.

- Hvis alle tvivlerne siger nej til pengene, så bliver det lavere end forventet. Men det er ikke urealistisk, at op med 70 procent vil have dem udbetalt, og så kommer den ønskede effekt.

Finansministeriet estimerede i juni, at udbetaling af feriepengene kan skabe op mod 7000 job på kort sigt.

Meningsmålingen er foretaget 17. til 21. september og baserer sig på 1060 svar fra et repræsentativt udvalg af danskere, der har arbejdet i perioden, hvor feriepengene er optjent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Alarm 112

Efter flugtforsøg fra fængslet: Nu skal Peter Madsen for en dommer

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce