Annonce
Helsingør

Hvordan har du det med at bære mundbind ?

Der er pendlere, der bærer mundbind, men det er ikke flertallet. Foto: Lars Johannessen.
Det er to uger siden, myndighederne opfordrede alle passagerer til at bære mundbind i myldretiden i den kollektive trafik. Senest har DSB indført krav om, at alle deres ansatte skal bære mundbind. Men hvad er holdningen til at have det på ? Det spørgsmål har vi stillet fire tilfældige mennesker på Helsingør Station.
Annonce

KOLLEKTIV TRAFIK:

Mustafa Kalak, lokomotivfører, bor i Helsingør: Jeg bærer mundbind helt frivilligt ( også før det blev påbudt, red), når jeg går ud og ind af toget, og når jeg opholder mig på perronen. Jeg vil gerne vise det til andre, så det forhåbentlig kan påvirke andre til at bære mundbind, når de tager toget eller bussen. Der er stadig mange, der ikke tænker over at have et på, men det bliver bedre og bedre. Foto: Lars Johannessen.
Lis Sølvhøj, Ålsgårde: Jeg har mundbind med i bilen. Jeg vil bruge det, når det bliver nødvendigt. Jeg synes, det er en god ide. Jeg har bare ikke haft brug for det endnu, da jeg sjældent tager tog eller bus. Og det har heller ikke været nødvendigt på gaden. Foto: Lars Johannessen.
Anna Trolle, bor i Espergærde og på Frederiksberg: Jeg har altid mundbind med i tasken, men jeg bruger det kun, hvis der er mange i toget. Der er ikke så mange med regionaltoget til Helsingør. Der er mange voksne, der bruger det, men ikke så mange unge. De koster ret meget. Jeg er så heldig, at min mor er tandplejer, så jeg får dem gratis. Jeg har hørt mange af mine venner tale om, at de er alt for dyre. Foto: Lars Johannessen.
Erling Sjøland, Helsingør, cyklist og pendler: Jeg har det fint med at bruge mundbind. Jeg har ikke prøvet det endnu. Jeg har købt fem mundbind. De ligger derhjemme. Jeg tager som regel aldrig toget i myldretiden. Jeg har bemærket, at der er mange gymnasieelever, der står tæt op ad hinanden i toget, som ikke bærer mundbind. Første skoledag i mandags var der højst tre eller fire af dem, der havde mundbind på. Der er lidt flere nu, men stadig ikke mange. Foto: Lars Johannessen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Annonce