Annonce
Danmark

Hvorfor tør et frit medie i et frit land ikke skrive neger?

Rikke Dal Støttrup (RDS), redaktør på Alt for Damerne, bekender sig til censur i ”På kant” i avisen Danmark lørdag 27. juni.

Skal man ændre på historien, så den rettes ind efter en politisk dagsorden? Ja, mener RDS.
Redaktøren nåede frem til sin fejlslutning, da hun og redaktionen opdagede, at en plakat med Josephine Baker ville kunne ses i en kommende boligreportage i bladet.
Hvad generer RDS ved Josephine Baker-plakaten? Den ”forestiller en sort kvinde. I bananskørt. Og med N-ordet påtrykt.” I Støttrups smalsporede politiske verden er det forkert og sikkert racistisk at tegne en sort kvinde i bananskørt.

Hvorfor tegnede plakatkunstneren Baker i bananskørt? Fordi hun optrådte sådan i kabareten ”Le Bal Negré”. I 1920’ernes Paris-kabareter morede man sig over at se dansepiger vise ben m.v. kød frem. Nu optrådte en sort kvinde i et skørt af bananer, velsagtens fordi bananer avles i lande med sorte mennesker, selv om ingen kvinder i Afrika eller efterkommere af dem nogetsteds nogensinde har danset i det kostume, men sådan er kabaretens sjov og ballade-verden.

Annonce
Jørgen Grimstrup

Ordene ”Au Bal Nègre”, ”Til Neger Bal”, på tegningen er RDS og redaktionens anden grund til at bortcensurere plakaten fra boligreportagen. Man tager sig til hovedet: En redaktion på et frit medie i et frit land tør ikke tage et bestemt ord, her ”neger”, i sin print.
Nazisterne forbandt negre/sorte og ekspressionistisk kunst, som de kaldte ”entartet”, vanskabt. Så vidt jeg husker en propagandafilm om ekspressiv kunst ser man negre, blandt dem Josephine Baker, danse. Der panoreres i filmen mellem ansigtsskulpturer skabt af ekspressionister og traditionelle afrikanske ansigtsmasker.

Uden på nogen måde at ville det lander RDS samme sted som nazisterne: Ingen af dem synes om en neger, Josephine Baker, i noget nær evakostume. På en måde er Rikke Dal Støttrup værre end nazisterne, da hun modsat dem slet ikke vil vise billedet af den næsten nøgne Baker.


Uden på nogen måde at ville det lander RDS samme sted som nazisterne: Ingen af dem synes om en neger, Josephine Baker, i noget nær evakostume.

Jørgen Grimstrup
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Trods protester: Kommunen anlægger dyr superbane til fodboldlandsholdet

Helsingør For abonnenter

Celine spærres inde på sin konfirmationsdag: - Vi havde ikke fået noget at vide

Nordsjælland

Seks uønskede besøg hver dag i Nordsjælland:  Sådan kan du snyde tyven i ferien

Kultur

Nærheden er lige til at spise: Annette og Erik fra Villa Brinkly satser på bæredygtig hoteldrift og vilde råvarer

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark

Løvkvist: Mens hårtotterne flyver i DF, lister formanden i sikkerhed og håber, det går over

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Fire firmabiler skåret op: - Det er hamrende frustrerende

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Debat

Debat: Det kunne være endt rigtig galt - jeg er dybt taknemmelig for hjælpen, jeg fik

Debat For abonnenter

Det lykkelige babyboom kræver handling fra regeringen

Debat

Klumme: Opfordring: Det er tid til at selvvaccinere os mod frygt - og lidt om gylle

Annonce