Annonce
Helsingør

I dag ankommer Dannebrog med dronning Margrethe

Det officielle Helsingør, med borgmester Benedikte Kiær i spidsen, står i dag klar til at modtage dronning Margrethe, der ankommer på kongeskibet Dannebrog. (Foto: Lars Johannessen)
Annonce

Kongeskibet Dannebrog indleder sit officielle sommertogt i Helsingør.

HELSINGØR HAVN: I dag kommer kongeskibet Dannebrog til Helsingør og det er her, du kan møde dronningen eller i hvert fald vinke og få et glimt af landets regent.

Efter planerne anløber det royale skib Helsingør med salut fra Kronborg Slot klokken 15 og forventet ankomst til Kongekajen klokken cirka 15.15, hvor det officielle Helsingør står klar til at modtage dronning Margrethe og hendes følge.

Besøget i Helsingør i dag er den officielle indledning på Dannebrogs traditionsrige sommertogt.

Tidligere på dagen foregik dét, man kalder den officielle ombordstigning på kongeskibet Dannebrog ved Bøje 1, Københavns Havn med salut fra Batteri Sixtus kl. 12.00.

Undervejs på sit sommertogt besøger majestæten den 3. og 4. september Silkeborg Kommune, og den 6. og 7. september er det Svendborg Kommune, der kan sole sig i kongeligt besøg.

Til Færøerne i august

Fra 23. til 26. august besøger kronprinsfamilien Færøerne med Dannebrog. Derudover gennemfører kongeskibet en række sejladser og aktiviteter for den samlede kongelige familie i løbet af sommerens sejlsæson.

I begyndelsen af oktober stryger Dannebrog kommando, og skibets værnepligtige hjemsendes eller fortsætter tjenesten som fastansatte i Søværnet.

Kongeskibet overvintrer normalt på flådestationen i Frederikshavn, hvor al vedligeholdelse finder sted, så Dannebrog står klar og funklende smukt til næste års sommertogt.

moth

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce