Annonce
Helsingør

Ikke rimeligt at ældre har så svært ved at få hjælp: FOA formand og byrådspolitiker kritiserer kommunens ældreindsats

Fagforeningen FOA kritiserer blandt andet Helsingør Kommunes ældreindsats. Foto: Lars Johannessen
Organiseringen er for topstyret, og kommunen ansætter for mange vikarer, der ikke kan give den samme hjælp til de ældre som en uddannet. Lene Lindberg, afdelingsformand for FOA Nordsjælland og byrådspolitiker i Helsingør Kommune, rejser skarp kritik af sin egen kommunes ældreindsats.

-Jeg er overhovedet ikke tilfreds med kommunens ældreindsats. Det kan ikke være rimeligt, at ældre har så svært ved at få hjælp.

Sådan lyder kritikken fra Lene Lindberg, afdelingsformand for FOA Nordsjælland og byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Helsingør Kommune.

Kritikken kommer som en reaktion på, at fagforeningen FOA har lavet en opgørelse over, hvor mange penge de danske kommuner i gennemsnit bruger på borgere over 67 år. I Helsingør Kommune er tallet steget med 89 kroner fra 2018 til 2021 til trods for, at indsatsen bliver dyrere.

Annonce

Ifølge Lene Lindberg kan en af forklaringerne på den lille stigning være, at kommunen i de seneste år har sparet på de praktiske opgaver såsom rengøring. En af de andre besparelser, som Lene Lindberg især er utilfreds med, er kommunens øgede brug af vikarer.

-En, der slet ikke er uddannet, kan ikke lave de samme forebyggende observationer som en uddannet. Det er virkelig et område, hvor vi trænger til at få uddannet nogle flere, siger Lene Lindberg, der fortæller, at hun arbejder hårdt på det både i kommunen og i fagforeningen.

Ældre i Helsingør Kommune

De sidste år fra 2018 til 2021 er antallet af ældre over 67 år kun gået en vej. Opad.

Ifølge Danmarks Statistik ser tallene således ud:

2018: 12.347

2019: 12.650

2020: 12.965

2021: 13.177

Udgifterne til de ældre over 67 år er steget med 89 kroner fra 2018 til 2021, viser tal fra FOA.

Tallene ser således ud:

2018: 45.082

2021: 45.171

Samme plejere - mere tryghed

Lene Lindberg ser gerne, at organiseringen inden for ældreplejen ikke er så topstyret, som hun mener, den er i dag. Hun ser i stedet en ældrepleje, der er delt op i mindre grupper.

-I stedet for at de ældre har 20 forskellige plejere, så skal vi have de samme hold i de samme områder, forslår hun.

Lene Lindberg er langt fra tilfreds med Helsingør Kommunes ældreindsats. Foto: Lars Johannessen.

Hun mener ikke, at der er så meget at stille op for ledelsen i ældreplejen, for det er ikke der, skoen trykker. Det er derimod organiseringen. Der skal en fast bemanding til, hvis ældreplejen skal kunne fungere ordentligt, mener Lene Lindberg.


I stedet for at de ældre har 20 forskellige plejere, så skal vi have de samme hold i de samme områder

Lene Lindberg


-Hvis vi kan få de samme plejere ud til de ældre, vil det skabe mere tryghed. Så skal Fru Jensen ikke svare på en masse spørgsmål, hver gang plejerne er ude for at hjælpe, siger hun.

Annonce

Sker der noget?

Som byrådsmedlem har Lene Lindberg selv været medansvarlig for udformningen af den ældrepleje, som hun selv kritiserer.

- Vi kan ikke løbe fra det ansvar, men det kræver også, at vi får et flertal for at få det ændret, siger Lene Lindberg, der selv mener, at hun og hendes parti har gjort, hvad de har kunnet for at ændre ældreplejen:

- Nu har vi fået sat spot på, at vi mangler vikarer og skal have uddannet nogle flere. Men vi er slet ikke i mål endnu.

FOA-formanden vil forsøge at tage problematikken op med byrådet i Helsingør Kommune efter sommerferien. Her vil hun gerne på jagt efter tal for, hvor mange vikarer kommunen egentlig har. Hun har dog ikke de store forhåbninger om, at der kommer til at ske så meget.

-Der kommer nok ikke til at ske det store i min levetid, men derfor må jeg gerne råbe op om det, siger Lene Lindberg.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Navne For abonnenter

Mindeord: Farvel til en helt særlig jazzmusiker

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce