Annonce
Helsingør

Indbrudstyv stjal dyre ure langs Strandvejen

Dyre ure af mærkerne Cartier, Hublot, Breitling og Omega blev stjålet.
Annonce

Cartier Vermiel, Hublot og Breitling er mærkevarenavne på ure i den dyrere prisklasse. Netop disse ure var en del af udbyttet, da der i weekenden blev begået en stribe indbrud langs kysten i Espergærde, Humlebæk, Rungsted og Nivå.

Tyven har blandt andet begået indbrud på Ny Strandvej i Espergærde. Her har man forsøgt at tvinge ind et vindue op med en skruetrækker eller lignende. Da det ikke lykkedes, blev ruden knust i stedet. Tyven har stjålet såvel Breitling og Hublot armbåndsure som kontanter fra stedet.

Også ved et indbrud på Birkedalen i Rungsted har tyven blandt andet stjålet et Cartier Vermiel dameur og et Omega guldur.

Det er formentlig den samme tyv, der står bag et mislykket indbrudsforsøg på Gl. Strandvej i Humlebæk såvel som på Gl. Strandvej i Espergærde. Også i Nivådal i Nivå var der et indbrudsforsøg, men tyven tog flugten, da alarmen gik i gang.

Der har ligeledes været et indbrud i Rungsted, hvor førstesalen på en villa er gennemrodet, men der er endnu ikke overblik over, hvad tyven har stjålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dronningen af Hornbæk fylder 60

Annonce