Annonce
Udland

Indien melder om ny bekymrende Delta-variant

En hyrde i indiske Kashmir vaccineres mod covid-19. Nu giver en ny variant, Delta plus, panderynker i landet. Foto: Danish Ismail/Reuters
Ny variant af covid-19, som Indien har registreret, er i familie med Delta-varianten, der udløste anden bølge.

I Indien ses nu en ny variant af covid-19. Den kaldes Delta plus og er ifølge regeringen "en bekymrende variant".

Indiske delstater rådes derfor til at øge antallet af test, rapporterer blandt andet Reuters og BBC.

I forvejen har den oprindelige Delta-variant spredt sig ud over Indiens grænser, heriblandt til Danmark.

Annonce

Delta er mere smitsom end tidligere versioner af covid-19 og er på vej til at blive dominerende i verden.

Nu kommer så den nye variant - Delta plus - der er fundet 16 tilfælde af i den indiske delstat Maharashtra. Det oplyste sundhedsminister Rajesh Bhushan på et pressemøde tirsdag.

Han fortalte, at Delta plus - også kendt som AY.1 - spredes lettere, binder sig lettere til lungernes celler og muligvis er resistent over for immunbehandlinger.

Delta plus er i familie med den allerede udbrudte Delta-variant. Den blev identificeret sidste år i Indien.

Delta vurderes at have drevet den dødelige anden bølge af covid-19 frem til sommeren. Corona har kostet hundredtusinder af indere livet.

De første eksempler på Delta plus dukkede op i Indien i april. De er fundet i 22 prøver fra forskellige områder i tre delstater.

Udover Maharashtra med 16 tilfælde er det delstaterne Kerala og Madhya Pradesh. Det oplyser sundhedsministeriet i New Delhi.

Der er også opdaget tilfælde af Delta plus i ni andre lande, skriver BBC.

Det drejer sig om USA, Storbritannien, Portugal, Schweiz, Japan, Polen, Nepal, Rusland og Kina.

Den oprindelige Delta-variant, der er stærkt smitsom, har spredt sig til 80 lande.

Den amerikanske ekspert i smitsomme sygdomme Anthony Fauci, der arbejder tæt sammen med præsident Joe Bidens regering, kalder Delta-varianten den største trussel mod det arbejde, der foregår for at udrydde covid-19 i USA.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Levevilkårene er blevet så elendige, at cubanerne trodser frygten for regimet: - Ned med diktaturet, siger de

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Annonce