Annonce
Helsingør

Når Rosa starter i skolen følger Benedikte med

Bendikte Jørgensen følger med når Rosa Olesen skal over i den store verden i Tikøb. Foto: Claus Kjærsgaard
Benedikte Jørgensen forbereder de ældste børn i Tikøb Familiehus på at starte i 0. klasse efter sommerferien, men hun slipper ikke taget i dem, når skolen begynder.

- Neeej, du må ikke gååå nu, mor, siger Rosa lidt klynkende og holder fast i Tina Olesens bukseben. Men det virker halvhjertet. For selv om Rosa gerne vil tidligt med sin mor hjem fra børnehaven, så er hun er også den store pige, der om lidt skal begynde i skolen, lige omme på den anden side af havelågen på Præstegårdsvej i Tikøb.


Det er meget usædvanligt at få et personligt brev herfra hver dag, men Benedikte skriver lange hilsner til os dagligt, og det er så hyggeligt

Tina Olesen er glad for en daglig hilsen fra Benedikte Jørgensen fra Tikøb Familiehus.


Annonce

Her finder man Tikøb Familiehus, hvor Rosa er et af ti børn i før-SFO-gruppen. Denne formiddag har pædagog Benedikte Jørgensen og hendes kollega Fatma Zehra Cömert sat børnene i gang med at lave en tegning til deres forældre, inden Benedikte sammen med Rosas mor sætter sig ind ved siden af og fortæller om Tikøbs måde at sluse børnene fra børnehaven ind i skolen på.

Fjerde skolebarn

Tina Salgaard Olesen og hendes mand valgte for efterhånden en del år siden at flytte til Tikøb. Dengang spillede deres ældste datter, Emma, og hendes skolegang en væsentlig rolle. Tikøb Skole havde en overskuelig størrelse, og det var et plus. Det er det stadig i dag, hvor Emma i mellemtiden er blevet 21 år gammel. Hendes bror Magnus, der er 15 år, har også gået på Tikøb Skole, og deres lillebror Malthe går nu i 2. klasse.

Og om lidt er det lillesøster Rosas tur. Hun er den yngste på før-SFO-holdet og fylder først fem år den 17. december, men hendes mor er ikke i tvivl om, at hun er skoleparat, ikke mindst på grund af de meldinger, som hun får fra Benedikte Jørgensen.

- Det er meget usædvanligt at få et personligt brev herfra hver dag, men Benedikte skriver lange hilsner til os dagligt, og det er så hyggeligt, siger Tina Olesen, der lovpriser såvel børnehuset som skolen for tilgangen og informationsniveauet til indskolingen.

- Jeg kan slet ikke lade være, siger Benedikte Jørgensen selv om de personlige beskeder, der går hånd i hånd med en god dialog - også når børnene hentes og bringes. På den måde er både forældre og personale gensidigt orienteret om hvordan udviklingen er.

Annonce

Alle er forskellige

Det er helt afgørende, siger Benedikte, der påpeger at børnene i løbet af et år udvikler sig vidt forskelligt, og at det er helt afgørende for, hvordan de gøres  klar til skolebørnene.

- Alle børn er individuelt forskellige, og det tager vi hensyn til i forløbet, fortæller hun.

I mellemtiden har Rosa fået lov til at komme ind til sin mor og de to andre voksne.

- Ja, og det er med balloner på, svarer Rosa stolt, da hendes mor spørger, om hun fik lavet en konvolut til tegningen. Med Benedikte og Fatmas hjælp har børnene også skrevet "Til mor og far" på konvolutterne, selv om de ikke helt har styr på alfabetet endnu.

Det er et godt eksempel på hvordan undervisnings-elementerne leges ind med børnene, inden de skal over i den store skole.

Annonce

Skolen åbner dørene

Springet fra det trygge børnehus til et helt andet univers i skolen kan virke stort, men nærheden i det lille landsbysamfund gør det lidt lettere. Helt bevidst lukker skolen dørene op og inviterer børnehavebørnene med, når der for eksempel er krybbespil, sommerfest og andre aktiviteter.

Allervigtigst er måske, at en del af børnehuset følger med, når Rosa og hendes kammerater starter i skolen. Når dette læses er det ældste hold fra børnehuset lige begyndt i skolens SFO, og Benedikte Jørgensen følger med.

I Tikøb har man nemlig valgt en indslusning, hvor pædagogen fra børnehuset er med i forløbet i de første ti uger. I løbet af perioden slipper Benedikte gradvist børnene, der bliver vant til at det fremover er deres lærer, der bliver den nye kontaktperson.

En god skolestart

- Men jeg slipper dem nu aldrig helt, fortæller Benedikte. Hun har tidligere arbejdet på skolen, og hun vil blive ved med at holde lidt øje med "sine" børn, der jo bliver ved med at være lige i nærheden selv om de er blevet store.

Annonce

Gensyn med Mathilde

Spørger man Rosa, så glæder hun sig, selv om hun vist også er lidt nervøs. Men hun har jo Malthe. Og så kan hun igen få lov til at være sammen med en veninde, der ikke går i børnehuset.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at se Mathilde igen, siger Rosa.

Det er i denne weekend, at skolernes SFOer byder de kommende 0. klasseelever velkomne. Og om tre måneder begynder de så i skolen.

Rosa er helt klar til at skifte fra Tikøb Familiehus til skolen på den anden side af lågen. Foto: Claus Kjærsgaard

Den gode overgang

Sådan beskriver Tikøb Familiehus ovegangen til skolen:

Vi laver små projekter mellem vores før skole gruppe og 0. klasse, udover de obligatoriske besøgsdage.

I børnehaven laver vi den 5. årige sprogvurdering i løbet af efteråret inden skolestart og holder en samtale med forældrene angående trivsel, sprog og skolestart.

I løbet af slut vinter/forår holder vi overleveringssamtaler med skolen.

Derefter mødes forældre, en pædagog fra børnehaven, en pædagog fra SFO'en og 0. klasselederen til en samtale, hvor vi taler om det enkelte barns stærke og mindre stærke sidder, så vi hurtig kan danne et overblik over barnets ressourcer og dermed give det enkelte barn den bedste mulige start i SFO og på skolelivet.

Alle børn der begynder i skolen, inviteres til to besøgsdage inden den endelige start i SFO i Maj måned.

Som regel er der et besøg i 0. klasse og et i SFO'en. Begge dage vil 0. klasselederen, en børnehave pædagog og en SFO pædagog deltage. Disse medarbejdere vil være barnets primære kontaktperson i hele opstarte fasen - både i SFO og skole. Gennem de første måneder vil der være et tæt sammenarbejde mellem den nuværende 0. klasse og den nye 0. klasse, hvor vi vil lave ting sammen på tværs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce