Annonce
Livsstil

Inges køkken: Ramsløgspesto

Foto: Skovdalnordic.com

Ramsløg er en vild urt. De seneste år er ramsløg blevet meget populær i takt med det nordiske køkken. Faktisk så meget, at de grønne blade har fundet vej til supermarkedets grøntafdeling, så du ikke selv skal ud og plukke dem.

De kommende fire uger skal vi lege med ramsløg her i madskolen. Hvis du ikke er til ramsløg, så brug i stedet persille.

Ramsløg er en god urt at eksperimentere med. Du kan bruge den som hvidløg, men smagen er mildere. Opbevar bladene med et let fugtigt klæde i en lukket pose i køleskabet. Bladene holder sig friske i op til en uge. Når planten sætter blomst, bliver hvidløgssmagen skarpere.

Det er for resten en god idé at lave en stor portion ramsløgspesto, for du skal bruge en deciliter til at lave det lækreste brød næste søndag.

Ingredienser

  • 100 g ramsløg
  • 2 dl olivenolie
  • 100 g hasselnødder
  • 100 g vesterhavsost eller parmesanost
  • ½ tsk. salt

Sådan gør du

Blend olivenolie med hasselnødder, ost og salt.

Tilsæt grofthakkede ramsløg.

Blend, indtil massen er jævn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Annonce