Annonce
Helsingør

Institut for Menneskerettigheder klager over tvangsflytninger: - Tydelig diskrimination

Udvælgelsen af de lejemål, der skal genhuses, er sket i strid med loven om etnisk ligestilling, mener Institut for Menneskerettigheder, der derfor har valgt at klage til Ligebehandlingsnævnet. Foto: Lars Johannessen
Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling til tvangsflytninger i Nøjsomhed efter klage fra Institut for Menneskerettigheder. - Det er vores vurdering, at Boliggården har lagt vægt på etnicitet i udvælgelsen af opgange, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt.
Annonce

-

HELSINGØR: - Det er først nu gået op for os, at det er så ekstremt alvorligt. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at man ville begynde at masse-opsige folk i ghettoer.

Sådan lyder det fra Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i det statslige Institut for Menneskerettigheder.

De opsigelser, hun taler om, er de 96 lejemål i Nøjsomhed/Sydvej, som i februar 2020 fik besked om, at de skal være fraflyttet senest den 31. august i år. Kommunen og boligselskabet Boliggården har valgt den løsning for at sikre, at boligafdelingen ikke ender på regeringens liste over hårde ghettoer - det vil betyde, at 60 procent af boligerne enten skal sælges eller rives ned.

Men udvælgelsen af de lejemål, der skal genhuses, er sket i strid med loven om etnisk ligestilling, mener Institut for Menneskerettigheder, der derfor har valgt at klage til Ligebehandlingsnævnet.

“Boligorganisationen Boliggården skal anerkende, at opsigelserne af lejemålene i boligområdet Nøjsomhed/Sydvej den 31. januar 2020 på baggrund af Boliggårdens fysiske helhedsplan er i strid med lov om etnisk ligebehandling,” fremgår det i klagen til Ligebehandlingsnævnet.

- Det er en principiel sag, fordi den har forbindelse til ghetto-loven, som efter vores mening er ulovlig og ekstremt problematisk, siger Maria Ventegodt.

Annonce

Fremlagde kort over beboere med ikke-vestlig baggrund

Klagen tager udgangspunkt i referater fra møder afholdt i Styregruppen for indsatsen mod parallelsamfund, der består af repræsentanter for Helsingør Kommune og Boliggården i slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019.

På det første møde fremlagde centret et kort over Nøjsomhed, der viste, hvilke boliger der havde den højeste koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Institut for Menneskerettigheder fremhæver derudover følgende sætning fra et møde-referat:

“For at være sikker på at boligområdet ikke bliver en hård ghetto, anbefaler Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab derfor, at man inden den 1.12.2020 ændrer beboersammensætningen således, at der minimum er 85 færre beboere med ikke vestlig baggrund i boligområdet. Da det ikke vil være lovligt udelukkende at udvælge beboere med ikke vestlig baggrund til permanent genhusning, vil det derfor f.eks. være hele opgange, der skal genhuses, og dermed vil der være behov for boliger til flere end de ovennævnte 85 beboere med ikke vestlig baggrund.”


Deres kritik er helt hen i vejret, og de gider åbenbart ikke lytte til os, når vi fortæller om arbejdet med helhedsplanen. Det er ikke i orden, at de plukker noget ud af en kontekst, som intet har at gøre med den endelige helhedsplan.

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune


Med henvisning til en tabel, der viste, hvor mange ikke-vestlige beboere der boede i opgangene Nordvej 23 og 25, vurderede centret, at målet om ikke at blive en hård ghetto kunne opnås ved at genhuse beboerne i disse to opgange, skriver Institut for Menneskerettigheder i klagen.

- Vores vurdering er, at man har lagt vægt på etnicitet i udvælgelsen af de opgange, som man vil opsige. Det er tydelig diskrimination på baggrund af etnicitet, siger Maria Ventegodt.

Annonce

Afviser kritik

Både Boliggårdens direktør Bent Frederiksen og borgmester Benedikte Kiær afviser på det kraftigste kritikken fra Institut for Menneskerettigheder.

De understreger begge, at det er nogle helt andre årsager end etnicitet, der ligger bag udvælgelsen af de syv opgange, der skal renoveres for at gøre plads til nye lejere i såkaldte tilgængelighedsboliger.

De pågældende opgange er dels valgt, fordi det rent praktisk er den smarteste løsning at renovere ved endegavlene, og dels fordi, at de nye tilgængelighedsboliger skaber udsyn for enden af boligblokkene og dermed mere tryghed, påpeger Bent Frederiksen og Benedikte Kiær.

- Deres kritik er helt hen i vejret, og de gider åbenbart ikke lytte til os, når vi fortæller om arbejdet med helhedsplanen. Det er ikke i orden, at de plukker noget ud af en kontekst, som intet har at gøre med den endelige helhedsplan, siger borgmester Benedikte Kiær.

- Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil ændre beboersammensætningen i Nøjsomhed generelt og skabe en bedre tryghed, siger Boliggårdens direktør, Bent Frederiksen. foto lars johannessen

Hun tilføjer, at de højeste blokke er valgt, fordi det på den måde er billigere at renovere - og dermed en fordel for lejerne, der i sidste ende skal betale for renoveringerne gennem huslejen.

Annonce

En kortlægning af ghetto-kriterier

De dokumenter, som Institut for Menneskerettigheder peger på, er ifølge Benedikte Kiær en indledningsvis kortlægning af, hvordan situationen var i Nøjsomhed i forhold til ghetto-kriterierne, og ikke et udtryk for de endelige planer.

- I begyndelsen fik vi en kortlægning af, hvordan det stod til med de kriterier, som gør, at et område kan betegnes som en hård ghetto.

Et af kriterierne i ghetto-loven er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Derfor er det ifølge Boliggårdens direktør Bent Frederiksen heller “ikke unaturligt, at man undersøger sagen, inden man går i gang med at finde løsninger”

- De siger, at vi har valgt de her syv opgange, fordi der er flest ikke-vestlige beboere. Det er jeg ikke enig med dem i. Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil ændre beboersammensætningen i Nøjsomhed generelt og skabe en bedre tryghed. Et af de områder, hvor vi kan se, at der er en utryghed, er de blokke, der vender ud mod Nordvej. Vi kan også konstatere, at der har været en øget udgift til hærværk i det område. Derfor giver det god mening, at det er de blokke, der bliver renoveret, og at vi bygger med udsyn til alle områder, så man ikke kan stå og gemme sig eller lave noget kriminelt, siger Bent Frederiksen.

Fakta: Klagen til Ligebehandlings-nævnet

I klagen til Ligebehandlingsnævnet skriver Institut for Menneskerettigheder, at “Boligorganisationen Boliggården skal anerkende, at opsigelserne af lejemålene i boligområdet Nøjsomhed/Sydvej den 31. januar 2020 på baggrund af Boliggårdens fysiske helhedsplan, er i strid med § 3, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling.”

Klagen tager udgangspunkt i referater fra to møder afholdt i Styregruppen for indsatsen mod parallelsamfund, der består af repræsentanter for Helsingør Kommune og Boliggården i slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019.

Her peger Institut for Menneskerettigheder på følgende punkter:

Ved et af møderne fremlagde centeret et kort over Nøjsomhed, der viste, hvilke boliger der havde den højeste koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Med henvisning til en tabel, der viste, hvor mange ikke-vestlige beboere der boede i opgangene Nordvej 23 og 25, vurderede centret, at målet om ikke at blive en hård ghetto kunne opnås ved at genhuse beboerne i disse to opgange

Følgende sætninger fra møde-referatet fremhæves også i klagen:

“For at være sikker på at boligområdet ikke bliver en hård ghetto, anbefaler Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab derfor, at man inden den 1.12.2020 ændrer beboersammensætningen således, at der minimum er 85 færre beboere med ikke vestlig baggrund i boligområdet.

Da det ikke vil være lovligt udelukkende at udvælge beboere med ikke vestlig baggrund til permanent genhusning, vil det derfor fx være hele opgange, der skal genhuses, og dermed vil der være behov for boliger til flere end de ovennævnte 85 beboere med ikke vestlig baggrund.”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce