Annonce
Udland

Israelske kampfly angriber militære mål i Syrien

Ifølge Israel er luftangreb mod syriske militærstillinger et svar på bombehændelse ved grænse.
Annonce

Israelske kampfly har mandag angrebet en række militære mål i Syrien. Det oplyser det israelske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

Der er foreløbigt ingen meldinger om ødelæggelser eller dræbte personer.

Det syriske militær oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at antiluftskyts blev affyret mod "fjendtlige mål" nær Damaskus. Fra syrisk side er der heller ikke yderligere detaljer om angrebene.

Ifølge det israelske militær er angrebene gengældelse for et forsøg fra en "fjendtlig styrke" på at placere en bombe på et grænsehegn mellem de to lande.

Syriske observationsposter, antiluftskytsstillinger og kommando- og kontrolbaser er blandt de mål, som kampflyene angreb.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce