Annonce
Helsingør

Janick er udviklingshæmmet: Nu skal han danse på Kronborg

Janick Pihl Nielsen øver en scene i forestillingen "Stormen", der skal opføres under HamletScenens Shakespeare Festival på Kronborg. Fotograf: Charlotte de la Fuente
HamletScenen byder på danseforestillingen "Stormen" på den nye scene.

HELSINGØR: Vi kender det alle sammen som mennesker. Og hele kloden kender det her i corona-tiden alt for godt. Det med, at man i livet ofte befinder sig i stormvejr. Og at når den rasende storm har lagt sig, skal man finde sig selv og sin vej igen.

Det er temaet i danseforestillingen ”Stormen”, som får premiere den 17. august i et samarbejde mellem Helsingørs HamletScenen og Glad Teater, som har skuespillere med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

En af dem er 33-årige Janick Pihl Nielsen fra Glad Teater, som skal danse ”Stormen” i HamletsScenens nye scene Thaliasalen på Kronborg. Det sker under Helsingør-teatrets igangværende Shakespeare Festival.

Annonce

- Nu har jeg sagt i 32 år, at jeg ikke kan danse. Men i dag synes jeg, at jeg godt kan. Det er egentlig ikke så svært. Det er bare at mærke og føle musikken og formidle det ud i kroppen, fortæller Pihl Nielsen.

Det går skidegodt

Helsingør Dagblad har tyvstartet og overværet en smule af prøverne på "Stormen", og det er helt sikkert, at Janick Pihl Nielsen kan danse i en forestilling, der tegner smukt.

- Det går skidegodt. De kræver noget af os også i denne her forestilling. Vi skal arbejde for det. Det kan jeg godt lide. Jeg har været måske syv-otte år på Glad Teater, hvor vi jo er udviklingshæmmede eller har funktionsnedsættelser, fortæller han.

” På en øde ø skyller tre mennesker på land, våde og forkomne. Vinden hyler og pisker, de tre hvirvles op, bliver skubbet, adskilt og blæst omkuld af den stærke vind. De er midt i stormvejret, på ukendt land. De må finde ud og gøre det nye, ukendte til hjem”.

Sådan lyder HamletScenens og Glad Teaters præsentation af ”Stormen”. Der er tre på scenen i forestilligen. Pihl Nielsen og Dan Roland Lund er begge fra Glad Teater, Piet Gitz-Johansen er professionel performer.

Annonce

Depp er det store idol

"Vi er drømmene, og drømmene skal ingen tage fra os" er også en baggrundssætning for "Stormen". Janick Pihl Nielsen har også drømme.

- Jeg har altid interesseret mig for film, musik, teater og kunst i det hele taget. Og hvis jeg skulle drømme, kunne jeg godt tænke mig at arbejde sammen med den amerikanske filminstruktør Tim Burton. Johnny Depp er mit store idol. Og Alice Cooper inden for musik, forklarer han.

Janick Pihl har i øvrigt medvirket i den prisbelønnede kortfilm "Weltschmerz", som fik en Robert i 2018.

Der er gang i prøverne på "Stormen" i HamletScenens Thaliasal. Fra venstre er det Piet Gitz-Johansen, instruktør Antonio Quiles, Janick Pihl Nielsen og Dan Roland Lund. Fotograf: Charlotte de la Fuente
Annonce

Første skridt

Glad Teater og HamletScenen har aftalt et længerevarende samarbejde med ”Stormen” som start – med en fælles vision om, at den såkaldt inkluderende scenekunst skal være med til at udvikle fremtidens teater.

Allerede i 2019, før coronaen ramte verden, havde HamletScenen blandt andet en døv skuespiller med i opsætningen af ”Richard III” på Kronborg. Det var første skridt.

- Vi lærte dengang, at inklusion ikke behøver at være så kompliceret. Nu er det bare blevet en integreret del af os. Og vi behøver ikke at gøre et stort nummer ud af, at der er mange måder at være i verden på og være kunstner på. Man kan være meget dygtig uagtet, at man har et handicap, siger Lars Romann Engel, leder af HamletScenen.


Vi behøver ikke at gøre et stort nummer ud af, at der er mange måder at være i verden på og være kunstner på.

Lars Romann Engel


Han taler for, at dansk teater efterligner det engelske. I William Shakespeares fødeland er mangfoldigheden på scenen langt større end herhjemme, vurderer Lars Romann Engel.

- Det er lidt underligt, at ofte når man ser et teaterstykke, så er alle mennesker hvide, ser godt ud, har pæne tænder og ingen skavanker. Det er meget ulig den verden, vi lever i til daglig, konstaterer HamletScenen-lederen.

”Stormen” er inspireret af William Shakespeares skuespil af samme navn. Forestillingen spiller til og med den 21. august – alle dage klokken 20.

Den erfarne koreograf

Antonio Quiles er koreograf på forestillingen ”Stormen” og har mange års erfaring fra Europa, Asien samt Syd- og Nordamerika både som danser og koreograf inden for contemporary dance og inkluderende scenekunst.

Som underviser og koreograf hos det spanske internationalt anerkendte dansekompagni Danza Mobile har han stor erfaring med undervisning og udvikling af forestillinger med dansere med funktionsnedsættelser.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som ikke kan betale husleje

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Debat

Debat: Alt fungerede perfekt, da jeg skulle have mit tredje stik

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce