Annonce
Helsingør

Biskopkandidat: - Jeg ser det først og fremmest som en opgave at passe godt på det, vi har

Eva Holmegaard Larsen. Foto: Miklos Szabo.
Vi har bedt de fire kandidater om at svare på de samme spørgsmål samt præsentere sig kort

Vi har bedt de fire kandidater om at svare på de samme spørgsmål samt præsentere sig kort

Kort præsentation

Navn: Eva Holmegaard Larsen

Alder: 57

Bopæl: Nødebo Præstegård i Nødebo ved Fredensborg.

Familie: Gift med professor Niels Henrik Gregersen. Tilsammen har de 6 børn og snart 9 børnebørn.

Uddannelse/job: Cand.teol., sognepræst og Teologisk Konsulent i Helsingør Stift. Medforfatter til bogen “Kristendom fra A til Å” (sammen med Johannes Møllehave og Ebbe Kløvedal Reich) og bogen “På indersiden – præst i den danske folkekirke”, som udkom på forlaget eksistensen 3. September i år. Redaktør af bogen “Kvinde, mand, Kirke” om kvindelige præsters betydning for folkekirken, og “100 salmer”.

Interesser (ud over det kirkelige): Sang og musik, litteratur, havearbejde, boksetræning og min store familie.

1. Hvorfor kandiderer du til bispeembedet?

Jeg stiller op, fordi jeg fik en opfordring. Det tænkte jeg så over en tid, og endte med at sige ja. Jeg har været sognepræst i Helsingør stift i 27 år, og kender stiftet indefra. De seneste par år har jeg desuden været teologisk konsulent, og arbejdet med efteruddannelse, inspiration og faglig sparring for både præster og menighedsråd. Det har alt sammen givet mig et stort netværk blandt både ansatte og frivillige i stiftet. Men også en indsigt i, hvor vigtigt det er komme tilbage til kernen af det, kirken står for – igen og igen. Og hvor meget vi har brug for at arbejde sammen og skabe fællesskaber på tværs af teologiske ståsteder og forskellig kirkelig baggrund.

2. Hvilke kirkelige emner eller områder er de vigtigste for dig i forbindelse med embedet?

Der er meget at tage fat på. I Helsingør stift falder antallet af dem, der lader deres børn døbe. Det handler kun sjældent om, at man tager afstand fra den kristne tro, men mere om, hvad man mener, man skal give sine børn med på vejen. Både forældre og præster er nødt til at vågne op af flere hundrede års blind tillid til, at traditionen bærer kristendommen frem. Det gør traditionen ikke længere, og vi skal blive bedre til at fortælle med forståelige menneskeord, at vi døbes til at leve som menneske på denne jord med en frihed, som kun den store, dybe sammenhæng kan give dig.

Et andet vigtigt emne er det store arbejde med at inkludere migrantmenighederne i den sydlige del af stiftet, og forskellige tiltag til at bygge bro mellem kristne og muslimer på Vestegnen. Det er igen ildsjælene, der driver værket, og jeg vil jeg gerne sætte et større fokus på, om der er nok arbejdskraft og støtte fra ledelsens side i de områder, hvor folkekirkens medlemstal er lavt, men det menighedsopbyggende arbejde tilsvarende stort.

3. Hvilken samfunds-position ønsker du at stiftets kirker skal have med dig som biskop?

Folkekirken har i forvejen en stærk position, fordi den er nærværende tilstede og til rådighed overalt i landet med sognepræster og menighedsråd, der virker lokalt der, hvor mennesker bor og lever. Jeg vil gerne, at kirken skal kendes på sin generøsitet og på sin evne til at byde mennesker ind i et fællesskab, hvor du føler dig respekteret og taget imod. Og så mener jeg også, kirken skal kendes på sit mod til at sige højt og tydeligt, at den kristne tro har noget at byde ind med. Og mod til at tale tidsånden imod, netop i en tid, hvor det er vigtigt at have de rigtige meninger og hvor der bliver slået hårdt ned på dem, der vover at sige korrektheden imod.

4. Hvad vil du styrke og hvad vil du svække i din ledelse af stiftets kirke?

Jeg vil styrke en åben og kommunikerende ledelse. Frustrationer over ledelsen går ikke altid på, at sagsbehandlinger trækker ud, men at man ikke kan få besked om, hvorfor der går så lang tid og hvor langt man er. Det er frustrerende, hvis man ikke kan få ledelsen i tale. Jeg vil også styrke biskoppens muligheder for at få et bredt kendskab til, hvad der foregår i stiftet. Det skal der sættes noget handling bag, hvis det skal blive til noget. Kalendersatte sognebesøg og en god kontakt til stiftets mange aktører, evt. gennem et rullende inspirationsudvalg, er nogle af mulighederne. Endelig mener jeg, at vi kun lige er begyndt at tale om arbejdsmiljø i kirken. Der ligger en stor og vigtig opgave. I virkeligheden den vigtigste. For uden trivsel går det hele i stå. Biskoppen skal sørge for, at stiftet blomstrer.

5. Hvilke forandringer vil du først arbejde for?

Bliver jeg valgt til biskop, ser jeg det først og fremmest som en opgave at passe godt på det, vi har. Forandringer sker i samarbejde med alle de andre aktører i kirken, og der sker hele tiden noget i en så levende organisation som folkekirken. Vi har en stor og smuk tradition at værne om, men med plads til de forandringer, der vokser stille og roligt ud af den tid og de mennesker, der lever og arbejder med troens grundstof. Det er mit udgangspunkt.

6. Hvor synes du at du adskiller dig fra de andre tre kandidater?

Måske er det det, at jeg har skoen på, og derfor ved, hvor den trykker. Hvor, man sætter sit kryds ved bispevalget, kommer meget an på, hvilken profil man ønsker som biskop. Med mig får man en biskop, som ved hvor vigtigt det er at opleve sig hørt, og som mener, man godt må stille forventninger til sin biskop, også efter valget. Og med mig vil man få en biskop, som vil tale kristendommens sag, klart og tydeligt, også i medierne, og i modvind om nødvendigt. Jeg mener, en biskop skal passe på ikke at blive en systemets mand – eller kvinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Annonce