Annonce
Navne

Jesper og Brian skal lede familiens succesfulde firma videre: - Ordet direktør kommer aldrig ud af min mund

Brian (th.) og Jesper Olsen (tv.) har lige fået de nye tørrebørster fra Schweiz. Ifølge Jesper Olsen er de lyserøde "bæverhaler," som Jesper Olsen kalder dem, det ypperste inde for tørrebørster. Foto: Martin Rye
Siden 1959 har Olsen-familien drevet virksomheden, der i dag er kendt som Jobo Bilcenter. Nu skal sønnerne Jesper og Brian Olsen overtage roret, og drømmene er store.

Brødrene Olsen fra Jobo Bilcenter skal nu helt selv stå for, at bilerne i deres vaskehaller kommer ud så smukke som et stjerneskud.

De overtager nemlig Jobo Bilcenter, DBI Byg samt DBI Transport fra deres forældre. Jesper og Brian Olsen har stort set altid været en del af virksomhederne. Som børn har de hjulpet deres forældre, der indtil nu har drevet firmaet.

- Vi er jo nærmest opdraget til det, og det har ligget i kortene i lang tid. Så vi tænkte, "nu gør vi det sgu," siger Brian Olsen.

Annonce

De står begge for deres egen del af biksen. Jesper Olsen på 45 år står for Jobo Bilcenter og delvist DBI Byg, og Brian Olsen på 49 år har overtaget rattet hos DBI Transport.

Brødrene overtager firmaet efter deres forældre Maja (72 år) og Kurt Olsen (74 år). Foto: Martin Rye

De er egentlig begge direktører, men det er de ikke så vilde med at kalde sig selv.

- Vi vil hellere kaldes lærlinge, for vi lærer hele livet. Vi er fuldkommen ligeglade med titler, ordet direktør kommer aldrig ud af min mund, siger Jesper Olsen.

Vi har været vant til at kæmpe for tingene. Jeg har den samme følelse, når jeg står på den øverste skammel, som når jeg laver et godt resultat i min virksomhed.

Jesper Olsen, medejer af Jobo Bilcenter.

Lagt frø ud

Firmaet startede egentlig som en murervirksomhed, som deres farfar Knud startede i 1959. Siden da er der sket ting og sager i virksomheden. Firmaets hovedfokus er på Jobo Bilcenter og  bilvask. Faktisk håber Jesper Olsen på, at de kan komme ud over kommunegrænsen og etablere flere vaskehaller rundt omkring i landet.

- Vi ved ikke helt, hvornår det bliver. Men der er blevet lagt rigtig mange frø ud, siger han.

De to brødre kører som sagt hver sin del af firmaet. Man kan sammenligne det lidt med, at de har hver deres værelse i forældrenes hus.

- Det er nok meget klogt, så vi ikke går hinanden på klingerne hele tiden. Jeg vil ikke gå ind på Brians værelse og bestemme det hele. Jeg vil ikke kunne undvære min bror, siger Jesper Olsen.

Annonce

Vant til at kæmpe

Stort set hele livet har både Brian og Jesper dyrket motocross, og ifølge Jesper har det rustet dem til også i fremtiden at holde deres families virksomhed oven vande.

- Vi har været vant til at kæmpe for tingene. Jeg har den samme følelse, når jeg står på den øverste skammel, som når jeg laver et godt resultat i min virksomhed, siger Jesper Olsen.

Både Jesper og Brian har begge to børn, og de dyrker alle motocross. Et par af børnene er så småt ved at komme ind i firmaet. Hvis de bliver en del af familievirksomheden, bliver de fjerde generation. Men om de skal overtage virksomheden en dag, er helt op til dem selv.

- Vores forældre har heller aldrig spurgt os, og vi har heller ikke tænkt os at tvinge vores børn. Men vi kan i hvert fald ikke undvære det, for hvad fanden skulle vi ellers lave? siger Jesper Olsen.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Navne For abonnenter

Per voksede op som tyskerbarn i Helsingør:  - Ungerne råbte tyskerunge og feltmadras efter mig

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Annonce