Annonce
Helsingør

Jim Lyngvild: 'Hamlet bør være en parentes på Kronborg'

- Hamlet bør være en parentes på Kronborg. Det rummer nogle samtidsberetninger fra Frederik 2.’s tid, og i det øjemed er det interessant, men ikke Shakespeare-øjemed. Man skal i stedet bruge Kronborgs egen historie meget mere, siger Jim Lyngvild. Foto: Lars Johannessen
Kronborgs egen historie bør fylde meget mere - og Hamlets meget mindre, mener Jim Lyngvild, der står bag ny udstilling på slottet.

HELSINGØR: I den seneste tid har der været stor debat om udviklingen af det verdensberømte Kronborg Slot som museum.

Diskussionen tog fart, efter at Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen rettede en skarp kritik af den måde, som slottet byder sine gæster velkommen på og formidler sin historie på.

- Kronborg kunne godt trænge til en gentænkning. Til at tage gæsterne alvorligt og måske også sig selv, lød det blandt andet i kritikken fra Anne Sophia Hermansen.

Annonce


Kronborg er de danske kongers hjem. Derfor er det også det, man skal fortælle

Jim Lyngvild


En kritik, som slotschef Mikael Rasmus Nielsen, tog til sig:

- Kronborg har et kæmpemæssigt uforløst potentiale. Og jeg er faktisk rigtig glad for kritikken. Kronborg skal gentænkes, sagde han.

Designer og iværksætter Jim Lyngvild, der står bag den kommende udstilling om kongerækken og Kronborgs historie, er ikke i tvivl om, at Kronborg bør bruge sin egen historie meget mere, siger han til Helsingør Dagblad:

- Kronborg er de danske kongers hjem. Derfor er det også det, man skal fortælle, siger Jim Lyngvild.

Hamlet bør nedtones

Han mener, at der skal skrues ned for, hvor meget historien om Shakespeare og Hamlet fylder:

- Hamlet bør være en parentes på Kronborg. Det rummer nogle samtidsberetninger fra Frederik 2.’s tid, og i det øjemed er det interessant, men ikke Shakespeare-øjemed. Man skal i stedet bruge Kronborgs egen historie meget mere.

Historierne om Hamlet har gennem mange år fyldt meget på Kronborg. Fotograf: Thorkild Jensen.

Derudover efterlyser Lyngvild et bedre samarbejde mellem slots-museerne i Danmark.

- Museerne på Frederiksborg, Christiansborg, Rosenborg og Kronborg arbejder overhovedet ikke sammen, og det er rent ud sagt idiotisk. Bind dog de fire institutioner sammen, så vi får den fulde kongelige fortælling om det enorme rige, Danmark har været, siger Jim Lyngvild.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce